Grim høne finder også korn?
1.0
Danmarks mest prominente manuskriptforfatter, Anders Thomas Jensen, er for første gang i 10 år selv i instruktørstolen med denne sorte komedie, som Jensen forsøger at køre endnu længere ud i skæv, grotesk humor, end han gjorde det i sine tidligere succesfilm.
"Mænd & høns" handler om brødrene Gabriel og Elias, der mister deres far. Eller rettere: Det tror de, indtil faderen på sit dødsleje afslører, at de er adopterede. Deres biologiske far bor på en afsidesliggende ø med kun 42 indbyggere, og da de kommer dertil, viser det sig, at de har yderligere tre brødre, og at familien bor i en forfalden villa fyldt med husdyr. De tre nye brødre er om muligt endnu mere sære end Gabriel og Elias selv, og familien viser sig i det hele taget at gemme på mange hemmeligheder.
Handlingen i "Mænd & høns" spiller stort set udelukkende på den aparte brødreflok, der bl.a. deler nogle meget særprægede, grimme ansigtstræk, og som derudover også opfører sig besynderligt på forskellige måder. Gabriel harker og spytter eksempelvis på en rigtig ucharmerende måde, mens Elias er en kronisk onanist. Og størstedelen af filmens forsøg på humor spiller på grimhed og idiosynkrasier, kombineret med en god slat slapstick - fx har én af de tre nye brødre det med at tæve folk med udstoppede dyr.
Det er helt bevidst, at jeg ovenover skriver "forsøg på humor", for i mine øjne fejler "Mænd & høns" på det helt basale plan. Den er ikke ret sjov. Den er overhovedet ikke vedkommende eller engagerende. Og den leverer heller ikke sine groteske elementer skarpt nok, til at den fungerer som thriller. Den kunne faktisk godt være blevet en historie i den modernistiske Grand Guignol-horrorstil, som Jensen med succes ramte i "De grønne slagtere", men det er der heller ingen tilløb til.
I stedet er der fem ellers dygtige skuespillere - David Dencik, Mads Mikkelsen, Søren Malling, Nikolaj Lie Kaas og Nicolas Bro - som fjoller rundt iført massiv ansigtsmakeup i ekstremt endimensionelle roller. Der kan man virkelig tale om et hold one-trick ponies. I birollerne er der flere kendte navne, som fungerer lidt bedre, men det er stadig med fx Ole Thestrup og Bodil Jørgensen i roller, vi har set dem i mange gange før.
"Mænd & høns" er usjov og uspændende, og jeg ved helt seriøst ikke, hvad historien egentlig vil fortælle mig. Forfatter-instruktør Jensen har ellers pakket den ind i en barnlig fortællerstemme, der både introducerer filmen og opsummerer moralen til sidst. Det er simpelt hen så tåkrummende, at jeg ikke helt kan tage det alvorligt - men det er vist noget med, at alt liv har værdi. Det lyder som noget med tolerance, men jeg syntes ellers lige, at jeg så en fladpandet, kikset film, der gjorde grin med folk fra Udkantsdanmark.
"Mænd & høns" handler om brødrene Gabriel og Elias, der mister deres far. Eller rettere: Det tror de, indtil faderen på sit dødsleje afslører, at de er adopterede. Deres biologiske far bor på en afsidesliggende ø med kun 42 indbyggere, og da de kommer dertil, viser det sig, at de har yderligere tre brødre, og at familien bor i en forfalden villa fyldt med husdyr. De tre nye brødre er om muligt endnu mere sære end Gabriel og Elias selv, og familien viser sig i det hele taget at gemme på mange hemmeligheder.
Handlingen i "Mænd & høns" spiller stort set udelukkende på den aparte brødreflok, der bl.a. deler nogle meget særprægede, grimme ansigtstræk, og som derudover også opfører sig besynderligt på forskellige måder. Gabriel harker og spytter eksempelvis på en rigtig ucharmerende måde, mens Elias er en kronisk onanist. Og størstedelen af filmens forsøg på humor spiller på grimhed og idiosynkrasier, kombineret med en god slat slapstick - fx har én af de tre nye brødre det med at tæve folk med udstoppede dyr.
Det er helt bevidst, at jeg ovenover skriver "forsøg på humor", for i mine øjne fejler "Mænd & høns" på det helt basale plan. Den er ikke ret sjov. Den er overhovedet ikke vedkommende eller engagerende. Og den leverer heller ikke sine groteske elementer skarpt nok, til at den fungerer som thriller. Den kunne faktisk godt være blevet en historie i den modernistiske Grand Guignol-horrorstil, som Jensen med succes ramte i "De grønne slagtere", men det er der heller ingen tilløb til.
I stedet er der fem ellers dygtige skuespillere - David Dencik, Mads Mikkelsen, Søren Malling, Nikolaj Lie Kaas og Nicolas Bro - som fjoller rundt iført massiv ansigtsmakeup i ekstremt endimensionelle roller. Der kan man virkelig tale om et hold one-trick ponies. I birollerne er der flere kendte navne, som fungerer lidt bedre, men det er stadig med fx Ole Thestrup og Bodil Jørgensen i roller, vi har set dem i mange gange før.
"Mænd & høns" er usjov og uspændende, og jeg ved helt seriøst ikke, hvad historien egentlig vil fortælle mig. Forfatter-instruktør Jensen har ellers pakket den ind i en barnlig fortællerstemme, der både introducerer filmen og opsummerer moralen til sidst. Det er simpelt hen så tåkrummende, at jeg ikke helt kan tage det alvorligt - men det er vist noget med, at alt liv har værdi. Det lyder som noget med tolerance, men jeg syntes ellers lige, at jeg så en fladpandet, kikset film, der gjorde grin med folk fra Udkantsdanmark.
21/02-2015
