Penn skyder sig ganske effektfuldt ud af fortidens afrikanske synder
3.0
I 2006 er en amerikansk lejesoldat officielt i DR Congo som sikkerhedsvagt, men i det skjulte udfører hans team også mere beskidt arbejde, og efter sådan et job må han hastigt forlade landet. Otte år senere er han tilbage i DR Congo, nu som nødhjælpsarbejder, men det fredelige liv bliver afbrudt af et mordforsøg, som trækker tråde tilbage til fortiden. Derfor må hovedpersonen vende tilbage til sine tidligere kollegaer for at finde ud af, hvem der vil have slettet sporene - og herunder møder han også den kæreste, han dengang efterlod i Afrika.
"The Gunman" er løst baseret på en prisvindende roman af den højtprofilerede krimiforfatter Jean-Patrick Manchette (og den har i øvrigt også tidligere været omsat til tegneserie af Jacques Tardi). Løst baseret, fordi Manchettes roman udelukkende udspiller sig i Frankrig, så hele det afrikanske plot er noget, filmens manuskriptforfattere har tilføjet. Men bevaret fra romanen er det grundlæggende tema, om at fortiden indhenter hovedpersonen både psykisk, fysisk og moralsk. Her bliver temaet altså udvidet med et større ansvar for den udvikling, lejesoldaterne sætter i gang i DR Congo, hvilket filmen breder ud til en mere generel pointe om Vestens negative indflydelse i Afrika.
Det afrikanske twist giver på den måde en fin ny vinkel på det klassiske indhentet-af-fortiden-plot, og instruktør Pierre Morel leverer solide action- og spændingsscener igennem hele filmen. Til gengæld forfalder "The Gunman" så til lidt for mange klicheer - både i jagten på forræderen fra fortiden og i subplottet om den tidligere kæreste. Særligt det sidste er en tommetyk kliché, fordi eks'en er en godhjertet læge, så den får med hele orkestret om den plagede helt, der bliver reddet af kærligheden til den rene og gode kvinde (som i parentes bemærket nærmest ikke engang løfter et øjenbryn, da hun får at vide, hvad der gemmer sig i hovedpersonens fortid).
Meget bliver dog reddet af Sean Penn i hovedrollen - hans første actionrolle i et årti, som han spiller med stor naturlig pondus og får til at fungere i samme stil, som Liam Neeson har gjort sig til en aldrende actionstjerne. Penn har også været med til at skrive manuskript, så det må virkelig have været et projekt, han troede på. Der er også stærke navne i birollerne - særligt Ray Winstone er god som Penns gamle kumpan, men Javier Bardem og Idris Elba har ligeledes fine øjeblikke. Til gengæld har italienske Jasmine Trinca virkelig ikke meget at arbejde med som den endimensionelle heltinde.
Alt i alt er "The Gunman" en relativt velfungerende actionfilm, der har lidt mere hjerte med, end den slags film normalt har. Den spænder dog noget ben for sig selv ved at komme ud i banale klicheer, og jeg tror, at filmen må ligge pænt langt fra Manchettes romanforlæg. Men trods alt en film, der på de fleste punkter er så solidt skruet sammen, at den ikke gør ondt at se.
"The Gunman" er løst baseret på en prisvindende roman af den højtprofilerede krimiforfatter Jean-Patrick Manchette (og den har i øvrigt også tidligere været omsat til tegneserie af Jacques Tardi). Løst baseret, fordi Manchettes roman udelukkende udspiller sig i Frankrig, så hele det afrikanske plot er noget, filmens manuskriptforfattere har tilføjet. Men bevaret fra romanen er det grundlæggende tema, om at fortiden indhenter hovedpersonen både psykisk, fysisk og moralsk. Her bliver temaet altså udvidet med et større ansvar for den udvikling, lejesoldaterne sætter i gang i DR Congo, hvilket filmen breder ud til en mere generel pointe om Vestens negative indflydelse i Afrika.
Det afrikanske twist giver på den måde en fin ny vinkel på det klassiske indhentet-af-fortiden-plot, og instruktør Pierre Morel leverer solide action- og spændingsscener igennem hele filmen. Til gengæld forfalder "The Gunman" så til lidt for mange klicheer - både i jagten på forræderen fra fortiden og i subplottet om den tidligere kæreste. Særligt det sidste er en tommetyk kliché, fordi eks'en er en godhjertet læge, så den får med hele orkestret om den plagede helt, der bliver reddet af kærligheden til den rene og gode kvinde (som i parentes bemærket nærmest ikke engang løfter et øjenbryn, da hun får at vide, hvad der gemmer sig i hovedpersonens fortid).
Meget bliver dog reddet af Sean Penn i hovedrollen - hans første actionrolle i et årti, som han spiller med stor naturlig pondus og får til at fungere i samme stil, som Liam Neeson har gjort sig til en aldrende actionstjerne. Penn har også været med til at skrive manuskript, så det må virkelig have været et projekt, han troede på. Der er også stærke navne i birollerne - særligt Ray Winstone er god som Penns gamle kumpan, men Javier Bardem og Idris Elba har ligeledes fine øjeblikke. Til gengæld har italienske Jasmine Trinca virkelig ikke meget at arbejde med som den endimensionelle heltinde.
Alt i alt er "The Gunman" en relativt velfungerende actionfilm, der har lidt mere hjerte med, end den slags film normalt har. Den spænder dog noget ben for sig selv ved at komme ud i banale klicheer, og jeg tror, at filmen må ligge pænt langt fra Manchettes romanforlæg. Men trods alt en film, der på de fleste punkter er så solidt skruet sammen, at den ikke gør ondt at se.
01/04-2015
