Flot produceret, men lettere rodet og uoriginal toer
3.0
I andet afsnit af Divergent-serien er de unge helte på flugt fra den logik-baserede Erudite-fraktion, som i praksis har gennemført et statskup i seriens indhegnede by og nu arbejder på at udrydde de såkaldte divergenter, fordi de ser dem som en trussel mod den etablerede samfundsorden. Heltinden Tris søger sammen med sin romantic interest efter et sted at gemme sig, og det bringer dem i kontakt med den underjordiske modstandsbevægelse, som byen også viser sig at rumme. Samtidig har Erudite-ledelsen fået fingre i et artefakt, der stammer fra byens grundlæggere, og som det netop kræver hjælp fra en stærk divergent at åbne.
"Insurgent" skifter derved markant fokus i forhold til "Divergent", hvor meget af filmen gik med at beskrive historiens særlige samfund og de forskellige fraktioner defineret af mentalitet. Nu handler det 100% om oprør mod et tyrannisk styre, tilsat nogle enkelte drys konflikt mellem personerne, som primært er der for at illustrere Tris' indre konflikt omkring det ansvar, hun føler, hun påtager sig, når andre dør for hendes skyld.
Plotudviklingen i "Insurgent" er ikke synderligt elegant - faktisk tager den nogle meget anstrengte og lettere selvmodsigende krumspring for at få Tris og de øvrige hovedpersoner placeret i begivenhedernes centrum. Det virker, som om instruktør Robert Schwentke tager lidt for mange nemme løsninger der, men jeg har så heller ikke været særlig imponeret af hans tidligere film (og da slet ikke den forrige, "R.I.P.D.", som var decideret elendig). Til gengæld er "Insurgent" overordnet stadig en nydelig produktion med en meget stilfuld og konsistent visualisering af dens særlige verden. Her fornemmes der dog også allerede i andet afsnit en smule metaltræthed, eftersom "Insurgent" slet ikke udnytter mulighederne for visualisering af historiens virtual reality-afsnit lige så effektivt som etteren.
Derfor er det også i høj grad Shailene Woodley, der binder filmen sammen med fint spil som Tris, selv om hun dog ikke har mulighed for at vise samme bredde i karakterskildringen, som hun har vist i andre film. Filmens unge mandlige roller er glimrende besat med talenter som Theo James, Miles Teller og Ansel Elgort, men Woodley får først og fremmest flot modspil af Kate Winslet, der lægger ekstra dimensioner til sin rolle som den kynisk kalkulerende chef for Erudite, der fremstår som en endnu mere skræmmende isdronning, end hun gjorde i "Divergent". Og så kommer der lige lidt ekstra stjernestøv på i form af Naomi Watts som den luskede chef for oprørsbevægelsen - som tydeligvis vil få en større rolle i de sidste to film.
Den sidste bog i Veronica Roths trilogi bliver nemlig omsat til to film, som det åbenbart er blevet normen for serier af denne type. Jeg er spændt på, hvordan det kommer til at virke, for pilen peger nedad fra "Divergent" til "Insurgent", der godt nok stadig er en fin produktion, men også virker lettere rodet og uoriginal i sin forløsning af plottet. Det uoriginale gælder også filmens afsluttende twist, som dog må siges at åbne op for en fortsættelse, der både kan ende godt og rigtig skidt. Men lige meget hvad er der altså stadig et pænt spring op til "The Hunger Games" i kvalitet herfra, og jeg kan kun finde tre små stjerner til "Insurgent".
"Insurgent" skifter derved markant fokus i forhold til "Divergent", hvor meget af filmen gik med at beskrive historiens særlige samfund og de forskellige fraktioner defineret af mentalitet. Nu handler det 100% om oprør mod et tyrannisk styre, tilsat nogle enkelte drys konflikt mellem personerne, som primært er der for at illustrere Tris' indre konflikt omkring det ansvar, hun føler, hun påtager sig, når andre dør for hendes skyld.
Plotudviklingen i "Insurgent" er ikke synderligt elegant - faktisk tager den nogle meget anstrengte og lettere selvmodsigende krumspring for at få Tris og de øvrige hovedpersoner placeret i begivenhedernes centrum. Det virker, som om instruktør Robert Schwentke tager lidt for mange nemme løsninger der, men jeg har så heller ikke været særlig imponeret af hans tidligere film (og da slet ikke den forrige, "R.I.P.D.", som var decideret elendig). Til gengæld er "Insurgent" overordnet stadig en nydelig produktion med en meget stilfuld og konsistent visualisering af dens særlige verden. Her fornemmes der dog også allerede i andet afsnit en smule metaltræthed, eftersom "Insurgent" slet ikke udnytter mulighederne for visualisering af historiens virtual reality-afsnit lige så effektivt som etteren.
Derfor er det også i høj grad Shailene Woodley, der binder filmen sammen med fint spil som Tris, selv om hun dog ikke har mulighed for at vise samme bredde i karakterskildringen, som hun har vist i andre film. Filmens unge mandlige roller er glimrende besat med talenter som Theo James, Miles Teller og Ansel Elgort, men Woodley får først og fremmest flot modspil af Kate Winslet, der lægger ekstra dimensioner til sin rolle som den kynisk kalkulerende chef for Erudite, der fremstår som en endnu mere skræmmende isdronning, end hun gjorde i "Divergent". Og så kommer der lige lidt ekstra stjernestøv på i form af Naomi Watts som den luskede chef for oprørsbevægelsen - som tydeligvis vil få en større rolle i de sidste to film.
Den sidste bog i Veronica Roths trilogi bliver nemlig omsat til to film, som det åbenbart er blevet normen for serier af denne type. Jeg er spændt på, hvordan det kommer til at virke, for pilen peger nedad fra "Divergent" til "Insurgent", der godt nok stadig er en fin produktion, men også virker lettere rodet og uoriginal i sin forløsning af plottet. Det uoriginale gælder også filmens afsluttende twist, som dog må siges at åbne op for en fortsættelse, der både kan ende godt og rigtig skidt. Men lige meget hvad er der altså stadig et pænt spring op til "The Hunger Games" i kvalitet herfra, og jeg kan kun finde tre små stjerner til "Insurgent".
09/04-2015
