Hollywood æder sjæle op
4.0
En aldrende filmstjerne kæmper for at få en rolle, der kan give hende et comeback som seriøs skuespiller. Tidens hotteste teenagestjerne er kommet ud fra rehab, men er stadig en tikkende bombe. Og fra Florida vender en vansiret ung kvinde tilbage til Los Angeles.
David Cronenbergs seneste film følger Hollywoods mangeårige tradition for at lave kritiske film om sig selv. "Maps to the Stars" er endda en usædvanligt bidsk og sorthumoristisk én af slagsen, baseret på et manuskript af Bruce Wagner, der er kendt for sine kritisk-sarkastiske romaner om filmmekkaet. Den tone slår også igennem med fuld styrke i dette portræt af et overfladisk og hyklerisk Hollywood, hvor berømmelse og intriger æder folks sjæle.
Cronenberg er absolut et godt valg som instruktør af sådan en historie, og han klipper sig fint frem og tilbage gennem stadig mere absurde og ubehagelige situationer, mens de forskellige plottråde fletter sig sammen mod en sortsynet slutning.
Turen dertil bliver især båret af Julianne Moore, der er fremragende som den selvoptagne, ynkelige og nedrige stjerne, der hungrer efter sit comeback. Men Evan Bird er også en overbevisende gennemført narrøv som teenagestjernen, og John Cusack er herlig som hans far - en selvhjælpsguru, der altså har ført sin søn frem til stjernestatus. Derudover er Mia Wasikowska skarp som den vansirede kvinde, ligesom der er fine biroller til bl.a. Sarah Gadon og Olivia Williams - generelt virker det, som om det meste af castet har fundet masser af gnist i at spille de ledeste Hollywood-stereotyper.
Man kan ikke beskylde "Maps to the Stars" for at være subtil i sin kritik af Hollywood og stjernedyrkelse, men den er til gengæld effektiv. Især hvis man har en sarkastisk, kulsort sans for humor - for så rammer Cronenberg virkelig plet mange gange undervejs. På sin vis lægger "Maps to the Stars" sig tematisk ganske tæt op ad Cronenbergs forrige film, den ikke ret vellykkede "Cosmopolis", men her giver Wagners manuskript historien en helt anden form for bid. Resultatet er en underholdende brutal kritik af den kommercielle amerikanske filmindustri. Fire store stjerner.
David Cronenbergs seneste film følger Hollywoods mangeårige tradition for at lave kritiske film om sig selv. "Maps to the Stars" er endda en usædvanligt bidsk og sorthumoristisk én af slagsen, baseret på et manuskript af Bruce Wagner, der er kendt for sine kritisk-sarkastiske romaner om filmmekkaet. Den tone slår også igennem med fuld styrke i dette portræt af et overfladisk og hyklerisk Hollywood, hvor berømmelse og intriger æder folks sjæle.
Cronenberg er absolut et godt valg som instruktør af sådan en historie, og han klipper sig fint frem og tilbage gennem stadig mere absurde og ubehagelige situationer, mens de forskellige plottråde fletter sig sammen mod en sortsynet slutning.
Turen dertil bliver især båret af Julianne Moore, der er fremragende som den selvoptagne, ynkelige og nedrige stjerne, der hungrer efter sit comeback. Men Evan Bird er også en overbevisende gennemført narrøv som teenagestjernen, og John Cusack er herlig som hans far - en selvhjælpsguru, der altså har ført sin søn frem til stjernestatus. Derudover er Mia Wasikowska skarp som den vansirede kvinde, ligesom der er fine biroller til bl.a. Sarah Gadon og Olivia Williams - generelt virker det, som om det meste af castet har fundet masser af gnist i at spille de ledeste Hollywood-stereotyper.
Man kan ikke beskylde "Maps to the Stars" for at være subtil i sin kritik af Hollywood og stjernedyrkelse, men den er til gengæld effektiv. Især hvis man har en sarkastisk, kulsort sans for humor - for så rammer Cronenberg virkelig plet mange gange undervejs. På sin vis lægger "Maps to the Stars" sig tematisk ganske tæt op ad Cronenbergs forrige film, den ikke ret vellykkede "Cosmopolis", men her giver Wagners manuskript historien en helt anden form for bid. Resultatet er en underholdende brutal kritik af den kommercielle amerikanske filmindustri. Fire store stjerner.
04/05-2015
