Fremragende politisk thriller om løgn og mørkelægning på den helt store skala
5.0
I 1968 styrtede et amerikansk B-52-bombefly med fire atombomber om bord ned nær Thulebasen i det nordlige Grønland. 20 år senere begynder Poul Brink fra Østjyllands Radio at interessere sig for behandlingen af de danske arbejdere, der hjalp med oprydningen efter styrtet, og som måske har tegn på stråleskader. Men Brinks gravearbejde bringer ham også på sporet af en større skandale - nemlig at statsminister H.C. Hansen i 50'erne lavede en hemmelig aftale med amerikanerne, om at de kunne have atomvåben på Grønland, selv om det var stik imod Danmarks officielle politik om at være atomvåbenfri.
"Idealisten" genfortæller historien fra Brinks synspunkt, med Peter Plaugborg i en fremragende hovedrolle, der lever op til mange klicheer om graverjournalisten som enspænder. Iført småkrøllede skjorter, med en plastikpose fyldt med noter og båndoptager og med stor stædighed går Brink løs på sagen og helmer ikke, før han har afdækket begivenhederne til en Cavlingpris. Plaugborg spiller ham som en enerådig og snu mand, og det er klart et plus for filmen, at Brink ikke blot fremstilles som en poleret helt. Der er scener, hvor han benytter tricks, der ikke er helt fine i kanten, og til sidst står det klart, at han efter at have arbejdet med sagen i årevis er blevet mere involveret, end en journalist egentlig kan tillade sig at være.
Men det her er selvfølgelig først og fremmest en historie om en skandale, hvor det officielle Danmark i årtier førte befolkningen bag lyset, og hvor Brink undervejs tager både politikere, embedsmænd og forskere i lodrette løgne, som de åbenbart mente var retfærdiggjorte af hensynet til Danmarks forhold til USA. Den politiske thriller fylder ikke meget i den danske filmtradition, men her ruller instruktør Christina Rosendahl dygtigt plottet ud i en film, der primært er spændende på grund af sagens indhold og ikke så meget på grund af Brinks gravearbejde, som mest består i at finde gamle dokumenter i glemte arkiver.
"Idealisten" er kun Rosendahls anden spillefilm, og der er et stort spring fra hendes debut med ungdomsfilmen "Supervoksen". Men her viser hun altså stort talent for den tørt seriøse voksenfilm med en dygtigt klippet tur gennem Thulesagen, hvor stor brug af dokumentarklip er med til at sætte stemning og illustrere de ret komplekse konflikter, der ligger bag. For det lykkes også at få vist, at mørkelægningen af sagen havde rod i en politisk virkelighed, som ikke var helt nem at håndtere.
Men i sidste ende er det altså helt ubetinget en skandale, som historiens let akavede helt ruller op i "Idealisten". I øvrigt også en skandale, der efterlader grimme pletter på en række kendte politikere fra begge fløje i Folketinget. Filmen fortæller en historie, som helt basalt er væsentlig med to tykke streger under, og det gør den med en stille intensitet, som fangede mig fra start til slut. Og så er det derudover ikke svært at trække paralleller til nutiden, hvor forholdet til fremmede magter stadig får danske politikere til at snakke pinagtigt udenom, når det fx gælder sager som NSA's overvågningsprogram.
"Idealisten" genfortæller historien fra Brinks synspunkt, med Peter Plaugborg i en fremragende hovedrolle, der lever op til mange klicheer om graverjournalisten som enspænder. Iført småkrøllede skjorter, med en plastikpose fyldt med noter og båndoptager og med stor stædighed går Brink løs på sagen og helmer ikke, før han har afdækket begivenhederne til en Cavlingpris. Plaugborg spiller ham som en enerådig og snu mand, og det er klart et plus for filmen, at Brink ikke blot fremstilles som en poleret helt. Der er scener, hvor han benytter tricks, der ikke er helt fine i kanten, og til sidst står det klart, at han efter at have arbejdet med sagen i årevis er blevet mere involveret, end en journalist egentlig kan tillade sig at være.
Men det her er selvfølgelig først og fremmest en historie om en skandale, hvor det officielle Danmark i årtier førte befolkningen bag lyset, og hvor Brink undervejs tager både politikere, embedsmænd og forskere i lodrette løgne, som de åbenbart mente var retfærdiggjorte af hensynet til Danmarks forhold til USA. Den politiske thriller fylder ikke meget i den danske filmtradition, men her ruller instruktør Christina Rosendahl dygtigt plottet ud i en film, der primært er spændende på grund af sagens indhold og ikke så meget på grund af Brinks gravearbejde, som mest består i at finde gamle dokumenter i glemte arkiver.
"Idealisten" er kun Rosendahls anden spillefilm, og der er et stort spring fra hendes debut med ungdomsfilmen "Supervoksen". Men her viser hun altså stort talent for den tørt seriøse voksenfilm med en dygtigt klippet tur gennem Thulesagen, hvor stor brug af dokumentarklip er med til at sætte stemning og illustrere de ret komplekse konflikter, der ligger bag. For det lykkes også at få vist, at mørkelægningen af sagen havde rod i en politisk virkelighed, som ikke var helt nem at håndtere.
Men i sidste ende er det altså helt ubetinget en skandale, som historiens let akavede helt ruller op i "Idealisten". I øvrigt også en skandale, der efterlader grimme pletter på en række kendte politikere fra begge fløje i Folketinget. Filmen fortæller en historie, som helt basalt er væsentlig med to tykke streger under, og det gør den med en stille intensitet, som fangede mig fra start til slut. Og så er det derudover ikke svært at trække paralleller til nutiden, hvor forholdet til fremmede magter stadig får danske politikere til at snakke pinagtigt udenom, når det fx gælder sager som NSA's overvågningsprogram.
09/05-2015
