Langtfra en vedkommende film
2.0
Med "Jagten" kom Thomas Vinterberg for alvor tilbage i det internationale rampelys, og det har givet ham chancen for at instruere filmatiseringen af en stor engelsk klassiker med penge fra bl.a. BBC.
"Far from the Madding Crowd" er baseret på Thomas Hardys berømte roman fra 1874, hvor heltinden Bathsheba Everdene arver en større gård og kæmper for at holde den på fode, samtidig med at hun trækkes frem og tilbage mellem tre mænd. Der er den talentfulde fårehyrde, som sværmede for Bathsheba, før hun kom til penge. Der er hendes introverte, men sympatiske nabo med en endnu større gård. Og så er der den flotte sergent af fin familie.
Det er altså en romantisk konflikt, der driver værket, men "Far from the Madding Crowd" indeholder samtidig andre af Hardys centrale temaer - ikke mindst det, der ligger i selve titlen, nemlig idealiseringen af det simple landliv. Det understreger Vinterberg ved at bruge smukke naturbilleder til at sætte stemning mellem scenerne ... men det bliver ærligt talt en temmelig naiv omgang landlig idyl, man der får præsenteret. Det går en del bedre med historiens dramatiske twists, der generelt rammer effektivt og abrupt og dermed understreger tilfældighedernes spil i hovedpersonernes liv.
De mest dramatiske hændelser bygger på den måde en udmærket ramme for historiens centrale konflikt, men desværre mangler den så i høj grad bid. Der kommer aldrig gnist i det romantiske spil og den underliggende konflikt mellem passion og snusfornuft. Og godt nok er der en pointe i, at historien udspiller sig i et samfund med temmelig rigide sociale normer, men filmen får aldrig for alvor spillet op mod normerne, og i stedet fremstår Bathsheba Everdene bare som gennemført ubeslutsom. Hvilket er synd, for hun er egentlig en type heltinde, som også kunne være relevant i vores tid (hun har trods alt givet efternavn til heltinden fra "The Hunger Games").
Konsekvensen er så også, at Carey Mulligans betydelige talent virker ret spildt i hovedrollen. Hun giver bestemt rollen en antydning af power under overfladen, men den kommer aldrig rigtig ud over lærredet. Der hjælper det heller ikke, at manderollerne er endnu mere fesne - bedst er klart Michael Sheen som storbonden på nabogården, men omvendt er Matthias Schoenaerts alt for tam som Bathshebas trofaste beskytter, og Tom Sturridge en ren kliché i rød uniformsjakke. De bliver så også ladt noget i stikken af manuskriptet, der godt nok er trofast mod bogen, men undlader scener, der er helt centrale for at forstå karakterernes motivation senere i fortællingen.
"Far from the Madding Crowd" er en historie, der nærmest pr. definition rummer potentialet til en stor kostumefilm. Det sidste, kostumerne, er der absolut intet galt med i denne nydelige produktion. Men Vinterberg får slet ikke forløst historien, som i denne version mangler bid og nerve - og derfor bliver filmen aldrig rigtig vedkommende, men bare lidt ligegyldig. Der var alligevel en del mere spark og kant i den moderne udgave af samme historie, som Stephen Frears for fem år siden lavede med "Tamara Drewe".
"Far from the Madding Crowd" er baseret på Thomas Hardys berømte roman fra 1874, hvor heltinden Bathsheba Everdene arver en større gård og kæmper for at holde den på fode, samtidig med at hun trækkes frem og tilbage mellem tre mænd. Der er den talentfulde fårehyrde, som sværmede for Bathsheba, før hun kom til penge. Der er hendes introverte, men sympatiske nabo med en endnu større gård. Og så er der den flotte sergent af fin familie.
Det er altså en romantisk konflikt, der driver værket, men "Far from the Madding Crowd" indeholder samtidig andre af Hardys centrale temaer - ikke mindst det, der ligger i selve titlen, nemlig idealiseringen af det simple landliv. Det understreger Vinterberg ved at bruge smukke naturbilleder til at sætte stemning mellem scenerne ... men det bliver ærligt talt en temmelig naiv omgang landlig idyl, man der får præsenteret. Det går en del bedre med historiens dramatiske twists, der generelt rammer effektivt og abrupt og dermed understreger tilfældighedernes spil i hovedpersonernes liv.
De mest dramatiske hændelser bygger på den måde en udmærket ramme for historiens centrale konflikt, men desværre mangler den så i høj grad bid. Der kommer aldrig gnist i det romantiske spil og den underliggende konflikt mellem passion og snusfornuft. Og godt nok er der en pointe i, at historien udspiller sig i et samfund med temmelig rigide sociale normer, men filmen får aldrig for alvor spillet op mod normerne, og i stedet fremstår Bathsheba Everdene bare som gennemført ubeslutsom. Hvilket er synd, for hun er egentlig en type heltinde, som også kunne være relevant i vores tid (hun har trods alt givet efternavn til heltinden fra "The Hunger Games").
Konsekvensen er så også, at Carey Mulligans betydelige talent virker ret spildt i hovedrollen. Hun giver bestemt rollen en antydning af power under overfladen, men den kommer aldrig rigtig ud over lærredet. Der hjælper det heller ikke, at manderollerne er endnu mere fesne - bedst er klart Michael Sheen som storbonden på nabogården, men omvendt er Matthias Schoenaerts alt for tam som Bathshebas trofaste beskytter, og Tom Sturridge en ren kliché i rød uniformsjakke. De bliver så også ladt noget i stikken af manuskriptet, der godt nok er trofast mod bogen, men undlader scener, der er helt centrale for at forstå karakterernes motivation senere i fortællingen.
"Far from the Madding Crowd" er en historie, der nærmest pr. definition rummer potentialet til en stor kostumefilm. Det sidste, kostumerne, er der absolut intet galt med i denne nydelige produktion. Men Vinterberg får slet ikke forløst historien, som i denne version mangler bid og nerve - og derfor bliver filmen aldrig rigtig vedkommende, men bare lidt ligegyldig. Der var alligevel en del mere spark og kant i den moderne udgave af samme historie, som Stephen Frears for fem år siden lavede med "Tamara Drewe".
28/05-2015
