Gennemført dum og frastødende
1.0
I 2008 fik belgiske Erik van Looy et stort hit i hjemlandet med thrilleren "Loft", og det er da også van Looy selv, der har instrueret denne amerikanske genindspilning. Præmissen er en variation over krimigåden om det lukkede rum: Fem venner deler en lejlighed, som de i hemmelighed bruger sammen med deres skiftende elskerinder. En dag ligger der så et kvindelig i lejligheden, og da vennerne har de eneste nøgler, må én af dem være morderen.
Det er sådan set ikke noget dårligt udgangspunkt for en thriller med erotiske undertoner. Men derfra går det galt i helt usædvanlig grad. Først og fremmest er resten af plottet overdrevent dumt og konstrueret. Selvfølgelig skal der smides nogle twists ind for at holde sådan en historie kørende i små to timer, men her dropper niveauet af skumle hemmeligheder og søgte forklaringer langt under grænsen for, hvad jeg kan holde ud. Det er simpelt hen rendyrket idioti.
Dertil kommer så, at filmens persongalleri er aldeles håbløst. De fem hovedpersoner er enten stinkende usympatiske egoister eller håbløse skvatmikler eller begge dele på én gang, og oven i købet har især Karl Urban og Matthias Schoenaerts tilsyneladende en konkurrence om, hvem der kan spille sin rolle mindst troværdigt. Schoenaerts endda i en rolle, han gentager fra den oprindelige belgiske film.
I teorien kunne der måske være en pointe i at fremstille mændene så overdrevent usympatisk, fordi præmissen netop er, at de lyver og bedrager. Men den pointe bliver i så fald fuldstændig undergravet af, at filmens kvinderoller er endnu værre end de mandlige. De er nemlig totalt endimensionelle og består udelukkende af hustruer, som er trælse, krævende og/eller dominerende - og så elskerinderne, som naturligvis er yngre, naive og/eller ditzy bimbos. Rachael Taylor har den eneste kvinderolle, som får lov til at have en smule dybde, men til gengæld har en virkelig latterlig krølle på sin historie. Der skal meget til, før jeg vil kalde en film sexistisk som helhed, men kvindesynet i "The Loft" er dybt problematisk.
Og så hjælper det jo ikke, at instruktør van Looy ellers har en ganske fin visuel sans og iklæder historien poleret stilfulde billeder. For en thriller bliver ikke spændende, når historien er så konstrueret og personerne så usympatiske, at man ikke kan engagere sig i det, der foregår. "The Loft" er virkelig en gennemført dum og frastødende film.
Det er sådan set ikke noget dårligt udgangspunkt for en thriller med erotiske undertoner. Men derfra går det galt i helt usædvanlig grad. Først og fremmest er resten af plottet overdrevent dumt og konstrueret. Selvfølgelig skal der smides nogle twists ind for at holde sådan en historie kørende i små to timer, men her dropper niveauet af skumle hemmeligheder og søgte forklaringer langt under grænsen for, hvad jeg kan holde ud. Det er simpelt hen rendyrket idioti.
Dertil kommer så, at filmens persongalleri er aldeles håbløst. De fem hovedpersoner er enten stinkende usympatiske egoister eller håbløse skvatmikler eller begge dele på én gang, og oven i købet har især Karl Urban og Matthias Schoenaerts tilsyneladende en konkurrence om, hvem der kan spille sin rolle mindst troværdigt. Schoenaerts endda i en rolle, han gentager fra den oprindelige belgiske film.
I teorien kunne der måske være en pointe i at fremstille mændene så overdrevent usympatisk, fordi præmissen netop er, at de lyver og bedrager. Men den pointe bliver i så fald fuldstændig undergravet af, at filmens kvinderoller er endnu værre end de mandlige. De er nemlig totalt endimensionelle og består udelukkende af hustruer, som er trælse, krævende og/eller dominerende - og så elskerinderne, som naturligvis er yngre, naive og/eller ditzy bimbos. Rachael Taylor har den eneste kvinderolle, som får lov til at have en smule dybde, men til gengæld har en virkelig latterlig krølle på sin historie. Der skal meget til, før jeg vil kalde en film sexistisk som helhed, men kvindesynet i "The Loft" er dybt problematisk.
Og så hjælper det jo ikke, at instruktør van Looy ellers har en ganske fin visuel sans og iklæder historien poleret stilfulde billeder. For en thriller bliver ikke spændende, når historien er så konstrueret og personerne så usympatiske, at man ikke kan engagere sig i det, der foregår. "The Loft" er virkelig en gennemført dum og frastødende film.
31/05-2015
