Charmerende genoplivning af Disneys futuristiske arv

4.0
Brad Bird skabte sig et stort navn som instruktør med sine animationsfilm - bl.a. to dejlige Pixar-titler, "The Incredibles" og "Ratatouille". Hans første forsøg på at lave live-action, den fjerde Mission: Impossible-film, var til gengæld mindre heldigt. Men med "Tomorrowland" er han tilbage i sikker havn hos Disney, og så går det straks bedre.

"Tomorrowland" tager navn efter de futuristiske afdelinger i Disneyland-parkerne, som åbnede helt tilbage under gamle Walt selv. Han var nemlig stærkt interesseret i teknologi og videnskab og ville gerne give den glæde videre til de besøgende børn. På den måde omfavner "Tomorrowland" altså en væsentlig del af Disney-arven, som i dag nok er mindre kendt end alt det med prinsesser og Anders And.

Filmens heltinde er en ung teknologi-interesseret kvinde, der en dag opdager en mystisk badge blandt sine ejendele. Det viser sig, at hun har fået den af en pige, som med badgen inviterer hende til et futuristisk og hyperavanceret land i en anden dimension. Der er bare lige den hage, at både Tomorrowland og Jorden er i fare, og for at få orden på tingene skal de have hjælp fra en gnaven gammel opfinder, der er forvist fra fremtidslandet. Der er flere andre krumspring i historien, der også klipper tilbage til dengang, hvor opfinderen i sin tid blev inviteret til Tomorrowland. Og som mikser inspiration fra mange kilder sammen i et univers, der dog først og fremmest er inspireret af 50'ernes futuristiske og teknologi-optimistiske stil med flyvende toge og poleret krom-look.

"Tomorrowland" er en film med større børn og tweens som den primære målgruppe, og Bird lader derfor plottet blive etableret i et adstadigt og nærmest overforklarende tempo, ligesom filmens actionscener heller ikke er de mest ophidsende. Men da først handlingen for alvor begynder at rulle, er det både medrivende og charmerende - og ikke mindst flot visualiseret i den meget gennemførte retrostil.

Der bliver også tid til et par simple subplots, der sætter noget på spil for personerne - hvor de tre helteroller fungerer fint med Britt Robertson som den unge heltinde, George Clooney som opfinderen og en overbevisende Raffey Cassidy som den mystiske pige. Hugh Laurie er derimod en anelse for fjollet som fremtidslandets stivnakkede guvernør, men det er nok ikke Lauries skyld, at hans rolle ikke hænger supergodt sammen.

Alt i alt er "Tomorrowland" en charmerende omgang oldschool-sci-fi, der helt bevidst forsøger at ramme en stemning og stil fra en anden tid. Derved bærer den en stolt del af Disneys arv videre i en fortælling, der er gennemsyret af en grundlæggende tro på videnskab og virkelyst, og på at menneskeheden nok skal klare sig og bygge en endnu bedre fremtid. Undervejs bliver der uddelt diskrete små spark til pessimister og dommedagsprofeter - hvor filmens pointe er, at det godt kan være, at der er seriøse problemer, men det er ikke nogen grund til hverken at fornægte problemerne eller give op. I det kan man efter behag læse hentydninger til fx den amerikanske klimadebat ... men grundlæggende set synes jeg bare, at Bird og Disney skal have ros for at levere et så klart budskab, om at verdens problemer skal tackles med intelligens og optimisme. Walt Disney ville med rette have været stolt af "Tomorrowland".
Tomorrowland: A World Beyond