Fool me once....
2.0
(Extended Edition)
Det tog noget tid, men nu er "Angels & Demons" endelig set. Det gibbede ikke ligefrem i mig ved tanken om en overlang Dan Brown-filmatisering mere, fordi holdet bag den (i hvert fald de bærende kræfter) er identisk med det hold, der leverede den træge og ikke særlig underholdende "The Da Vinci Code".
Og ak, filmen begår da også præcis de samme fejl. Den tager os ud på et orienteringsløb funderet i mystik og religion, men hvor bogen (ligesom ved The Da Vinci Code) giver en lyst til at vende siderne i en fart og læse videre, har man her lyst til at trykke på pauseknappen og tage en lur. Jeg anerkender, at Ron Howard denne gang i det mindste forsøger at øge spændingen ved at vise endnu flere scener, hvor folk enten løber eller kører rigtigt stærkt, men i guder hvor virker det hult, når desperationen i dette tiltag er så tydeligt. Og værst af alt så lider troværdigheden, en af bogens helt store styrker, et alvorligt knæk i jagten på de billige point.
Jeg valgte den forlængede version af filmen, primært fordi denne ikke bukker under for censuren, og det er da også netop i de blodige øjeblikke, at pulsen stiger en lille smule, for ellers er der ikke meget hjælp at hente. Det hele er så kønsløst. Fremdriften i plottet er decideret kedeligt. "Øv, vi nåede det ikke....næste kirke, go-go-go!". Jeg havde faktisk haft mere respekt for filmen, hvis den tog halvdelen af sine forhastede tempofyldte scener (indsmurt i strygermusik i metervare-klassen) og fjernede dem for at give plads til lidt af den fordybelse, som Robert Langdon nyder godt af i bøgerne. Så havde vi da, om ikke andet, lært noget igennem Langdons massive indsigt. I stedet er det endt som en ensporet underholdningsfilm, der aldrig rigtigt bliver spændende.
Ron Howard har, som den habile håndværker han trods alt er, indmellem nogle pletskud i sin sikre instruktion, men det nytter bare ikke noget, når han har genansat en af Hollywoods mest uinteressante manuskriptforfattere. Akiva Goldsman har simpelthen lige så lidt kant som en fersken. Om jeg fatter, at han bliver ved med at lande så store arbejdsopgaver i filmbranchen. Okay, han skriver, så alle kan være med, så måske det netop er forklaringen, men JØSSES hvor er det overforklarende og uinspireret. Goldsman har fået sparket og er ikke involveret i den tredje film om akademikernes svar på John McClane, der filmes netop nu. Jeg håber ikke, det er den eneste ændring, Ron Howard foretager denne gang, for der er plads til forbedring - masser af plads. Og alligevel ender jeg jo nok med at se den på et eller andet tidspunkt. Shame on me.
Det tog noget tid, men nu er "Angels & Demons" endelig set. Det gibbede ikke ligefrem i mig ved tanken om en overlang Dan Brown-filmatisering mere, fordi holdet bag den (i hvert fald de bærende kræfter) er identisk med det hold, der leverede den træge og ikke særlig underholdende "The Da Vinci Code".
Og ak, filmen begår da også præcis de samme fejl. Den tager os ud på et orienteringsløb funderet i mystik og religion, men hvor bogen (ligesom ved The Da Vinci Code) giver en lyst til at vende siderne i en fart og læse videre, har man her lyst til at trykke på pauseknappen og tage en lur. Jeg anerkender, at Ron Howard denne gang i det mindste forsøger at øge spændingen ved at vise endnu flere scener, hvor folk enten løber eller kører rigtigt stærkt, men i guder hvor virker det hult, når desperationen i dette tiltag er så tydeligt. Og værst af alt så lider troværdigheden, en af bogens helt store styrker, et alvorligt knæk i jagten på de billige point.
Jeg valgte den forlængede version af filmen, primært fordi denne ikke bukker under for censuren, og det er da også netop i de blodige øjeblikke, at pulsen stiger en lille smule, for ellers er der ikke meget hjælp at hente. Det hele er så kønsløst. Fremdriften i plottet er decideret kedeligt. "Øv, vi nåede det ikke....næste kirke, go-go-go!". Jeg havde faktisk haft mere respekt for filmen, hvis den tog halvdelen af sine forhastede tempofyldte scener (indsmurt i strygermusik i metervare-klassen) og fjernede dem for at give plads til lidt af den fordybelse, som Robert Langdon nyder godt af i bøgerne. Så havde vi da, om ikke andet, lært noget igennem Langdons massive indsigt. I stedet er det endt som en ensporet underholdningsfilm, der aldrig rigtigt bliver spændende.
Ron Howard har, som den habile håndværker han trods alt er, indmellem nogle pletskud i sin sikre instruktion, men det nytter bare ikke noget, når han har genansat en af Hollywoods mest uinteressante manuskriptforfattere. Akiva Goldsman har simpelthen lige så lidt kant som en fersken. Om jeg fatter, at han bliver ved med at lande så store arbejdsopgaver i filmbranchen. Okay, han skriver, så alle kan være med, så måske det netop er forklaringen, men JØSSES hvor er det overforklarende og uinspireret. Goldsman har fået sparket og er ikke involveret i den tredje film om akademikernes svar på John McClane, der filmes netop nu. Jeg håber ikke, det er den eneste ændring, Ron Howard foretager denne gang, for der er plads til forbedring - masser af plads. Og alligevel ender jeg jo nok med at se den på et eller andet tidspunkt. Shame on me.
22/06-2015
