Stjålet skrot fra genbrugspladsen
2.0
Jeg var vred i går, da jeg forlod biografen, og der skal alligevel meget til, før det sker. Jeg havde glædet mig ustyrligt meget til endnu en film med nådesløse dræberroboter, ja, såmænd bare til at være i selskab med de karakterer, jeg forelskede mig i som knægt. Karakterer som indenfor science fiction-genren betyder lige så meget for mig, som Darth Vader og Ellen Ripley gør. Jep, vi er helt deroppe.
Tilgiv mig derfor hvis pH-værdien i dette sure opstød er meget lav, men jeg kan kun udtale mig som fan, og som fan er jeg fandenskrælleme sur over, hvor let man har taget på opgaven denne gang. Selv her dagen derpå. "Terminator: Genisys" er fornærmende uambitiøs.
Og lad mig lige slå fast. Jeg er ikke en James Cameron-purist, der nu igen sidder med korslagte arme til en ny Terminator-film. Jeg er fan af franchisen, og jeg er grundlæggende bare glad for, at den er i live. Selvfølgelig, de to første film er noget helt særligt og har en plads i mit hjerte, som intet ville kunne erstatte. Men det er netop pointen mht. de efterfølgende og kommende film i serien, som jeg ser det. At de ikke skal måles med Camerons to mirakler, fordi de alligevel vil blegne ved siden af under alle omstændigheder. Jeg mener hverken, 'Rise of the Machines' eller 'Salvation' er dårlige film, men at de i det mindste er nogenlunde underholdende og efter bedste evne forsøger at løfte arven. 'Genisys' derimod er en dårlig film, der tørrer røv i arven.
Det der nok pisser mig mest af er, hvor kalkuleret, den er. Hvor bevidst den er lavet til først og fremmest at give popcornsgnaskerne en smadre-fest samtidig med den på udspekuleret vis fodrer de gamle fans med smagløs nostalgi. Den første halve time er ét langt håndjob til de to originale film. En slags 'greatest hits'-kavalkade der voldtager sit eget materiale. Der er en fin grænse mellem at hylde ophavet og slå plat på samme, og det sidstnævnte gør sig gældende her. Ufatteligt. Vi snakker 1 til 1-forhold i flere scener, og det er ganske enkelt latterligt, at så meget af spilletiden bruges på uoriginalitet i sin reneste form.
Så er der plottet, som herefter prøver at søge nye veje (det må vist også være minimumskravet), men desværre er skrevet med en tilsvarende dovenskab. De forskellige tidslinjer forklares sløset og med et skuldertræk, så vi kan komme videre til den næste tomhjernede action-sekvens. Det her er en historie, der behandler folk, som om, de er idioter. De fleste tidsrejse-film prøver i det mindste skabe en logik eller et regelsæt, men her får vi serveret en dampende lort, som vi så skal spise under mantraet: "Alt kan ske!" (de siger det sågar ordret i filmens komisk dårlige epilog).
Den egentlige bedrøvelighed melder dog sin ankomst, når jeg skal beskrive behandlingen af karaktererne. Lad os starte med vor kære T-101. Jeg er evigt taknemmelig for, at Arnie er tilbage i front, og jeg synes man har løst opgaven glimrende mht. at forklare hans udseende - hudvævet ældes, fordi det er menneskeligt. Den er købt. Og Arnie er atter god i rollen. Netop derfor er det så fucking trist, at T-101 er blevet degraderet til et komisk sidekick. Jeg elsker de små humoristiske øjeblikke i 'T2', men det her er 'overkill', og værst af alt så gentages de samme jokes. Hvor er farligheden i karakteren? Der bruges så meget krudt på at få teenagerne til at grine, at jeg ganske enkelt ikke finder T-101 frygtindgydende på noget tidspunkt i hele filmen (sagde jeg lige det?). T-1000 bliver nedgjort med dårlig CGI, mens man direkte ødelægger John Connor som karakter. Jeg vil ikke spoile noget her (selvom filmens egen marketingsafdeling allerede har gjort det i en vel nærmest historisk hjerneblødning), men lad os bare sige, at man har taget hele John Connors myte og puttet den ned i et kondom, stoppet det op i røvhullet, smuglet det ind i en helt ny evnesvag myte, blot for at skide den ud i et lokum, der allerede er i gang med at skylle ud. Jeg tror dog den karakter, som det smerter mig mest at se i 'Genisys' er Kyle Reese. Hvem ind i helvede kan forklare mig, hvordan Jai Courtney bliver ved med at få nøgleroller i blockbusters? Manden har INGEN karisma og han spiller som en sæk kartofler. Her er han lige et hak bedre end sin pinefulde optræden i den femte Die Hard-film, og det er bare ikke godt nok, når man portrætterer Kyle MOTHERFUCKING Reese - den originale mand i skysovs og (inddirekte) menneskehedens frelser. Reese har en rå kvalitet, som Courtney (uanset hvor mange mavemuskler han viser) ikke ejer skyggen af. Reese er en mand af ære, der aldrig giver op. I 'Genisys' brokker han sig i kampens hede med ordene: "I can't believe I signed up for this". Men hey, alt for en skæg oneliner. Jeg brækker mig.
Er der slet ikke noget godt at sige? Jo. Der var én karakter, jeg kunne genkende fra dengang mit unge hoved første gang eksploderede til 'Judgement Day'. Endda bogstaveligt da Emila Clarke rent faktisk ligner hende - Sarah Connor fungerer fint i filmen og hendes røvsparkende facon er den Sarah Connor, jeg kender. Og trods karaktermordet så er Jason Clarke, på sine egne præmisser, faktisk aldeles fremragende som John Connor. Han besidder al den farlighed, som Terminator'en mangler. Jeg kunne også godt lide opdateringen af Skynets virke, som er tidssvarende og endda samfundsrelevant. Derudover er effektarbejdet flot (med undtagelse af T-1000), problemet er bare, at man udelukkende tyr til CGI-løsninger og end ikke har modet til at PRØVE, som 'Rise of the Machines' eksempelvis var rigtig dygtig til.
Er den så i det mindste underholdende? Tja, for mange vil den helt sikkert 'do the trick', men selv hvis jeg tager fan-brillerne af, synes jeg stadig den er overgearet, dum og larmende - især til sidst kammer det over. Men værst af alt så er underholdningen på intet tidspunkt oprigtigt medrivende, fordi rammerne omkring den er så dovent udført. DETTE er kerneproblematikken i 'Genisys'. Og det er årsagen til, at jeg nu er voldsomt demotiveret omkring den trilogi, som dette efter sigende skulle være startskuddet til. Jeg har altid været en evig optimist, men den her er altså svær at sluge. Jeg klynger mig til håbet om, at der skiftes markant ud blandt de kreative kræfter ved næste film, alt imens den røde pupil i min indre Terminator langsomt fader ud.
Tilgiv mig derfor hvis pH-værdien i dette sure opstød er meget lav, men jeg kan kun udtale mig som fan, og som fan er jeg fandenskrælleme sur over, hvor let man har taget på opgaven denne gang. Selv her dagen derpå. "Terminator: Genisys" er fornærmende uambitiøs.
Og lad mig lige slå fast. Jeg er ikke en James Cameron-purist, der nu igen sidder med korslagte arme til en ny Terminator-film. Jeg er fan af franchisen, og jeg er grundlæggende bare glad for, at den er i live. Selvfølgelig, de to første film er noget helt særligt og har en plads i mit hjerte, som intet ville kunne erstatte. Men det er netop pointen mht. de efterfølgende og kommende film i serien, som jeg ser det. At de ikke skal måles med Camerons to mirakler, fordi de alligevel vil blegne ved siden af under alle omstændigheder. Jeg mener hverken, 'Rise of the Machines' eller 'Salvation' er dårlige film, men at de i det mindste er nogenlunde underholdende og efter bedste evne forsøger at løfte arven. 'Genisys' derimod er en dårlig film, der tørrer røv i arven.
Det der nok pisser mig mest af er, hvor kalkuleret, den er. Hvor bevidst den er lavet til først og fremmest at give popcornsgnaskerne en smadre-fest samtidig med den på udspekuleret vis fodrer de gamle fans med smagløs nostalgi. Den første halve time er ét langt håndjob til de to originale film. En slags 'greatest hits'-kavalkade der voldtager sit eget materiale. Der er en fin grænse mellem at hylde ophavet og slå plat på samme, og det sidstnævnte gør sig gældende her. Ufatteligt. Vi snakker 1 til 1-forhold i flere scener, og det er ganske enkelt latterligt, at så meget af spilletiden bruges på uoriginalitet i sin reneste form.
Så er der plottet, som herefter prøver at søge nye veje (det må vist også være minimumskravet), men desværre er skrevet med en tilsvarende dovenskab. De forskellige tidslinjer forklares sløset og med et skuldertræk, så vi kan komme videre til den næste tomhjernede action-sekvens. Det her er en historie, der behandler folk, som om, de er idioter. De fleste tidsrejse-film prøver i det mindste skabe en logik eller et regelsæt, men her får vi serveret en dampende lort, som vi så skal spise under mantraet: "Alt kan ske!" (de siger det sågar ordret i filmens komisk dårlige epilog).
Den egentlige bedrøvelighed melder dog sin ankomst, når jeg skal beskrive behandlingen af karaktererne. Lad os starte med vor kære T-101. Jeg er evigt taknemmelig for, at Arnie er tilbage i front, og jeg synes man har løst opgaven glimrende mht. at forklare hans udseende - hudvævet ældes, fordi det er menneskeligt. Den er købt. Og Arnie er atter god i rollen. Netop derfor er det så fucking trist, at T-101 er blevet degraderet til et komisk sidekick. Jeg elsker de små humoristiske øjeblikke i 'T2', men det her er 'overkill', og værst af alt så gentages de samme jokes. Hvor er farligheden i karakteren? Der bruges så meget krudt på at få teenagerne til at grine, at jeg ganske enkelt ikke finder T-101 frygtindgydende på noget tidspunkt i hele filmen (sagde jeg lige det?). T-1000 bliver nedgjort med dårlig CGI, mens man direkte ødelægger John Connor som karakter. Jeg vil ikke spoile noget her (selvom filmens egen marketingsafdeling allerede har gjort det i en vel nærmest historisk hjerneblødning), men lad os bare sige, at man har taget hele John Connors myte og puttet den ned i et kondom, stoppet det op i røvhullet, smuglet det ind i en helt ny evnesvag myte, blot for at skide den ud i et lokum, der allerede er i gang med at skylle ud. Jeg tror dog den karakter, som det smerter mig mest at se i 'Genisys' er Kyle Reese. Hvem ind i helvede kan forklare mig, hvordan Jai Courtney bliver ved med at få nøgleroller i blockbusters? Manden har INGEN karisma og han spiller som en sæk kartofler. Her er han lige et hak bedre end sin pinefulde optræden i den femte Die Hard-film, og det er bare ikke godt nok, når man portrætterer Kyle MOTHERFUCKING Reese - den originale mand i skysovs og (inddirekte) menneskehedens frelser. Reese har en rå kvalitet, som Courtney (uanset hvor mange mavemuskler han viser) ikke ejer skyggen af. Reese er en mand af ære, der aldrig giver op. I 'Genisys' brokker han sig i kampens hede med ordene: "I can't believe I signed up for this". Men hey, alt for en skæg oneliner. Jeg brækker mig.
Er der slet ikke noget godt at sige? Jo. Der var én karakter, jeg kunne genkende fra dengang mit unge hoved første gang eksploderede til 'Judgement Day'. Endda bogstaveligt da Emila Clarke rent faktisk ligner hende - Sarah Connor fungerer fint i filmen og hendes røvsparkende facon er den Sarah Connor, jeg kender. Og trods karaktermordet så er Jason Clarke, på sine egne præmisser, faktisk aldeles fremragende som John Connor. Han besidder al den farlighed, som Terminator'en mangler. Jeg kunne også godt lide opdateringen af Skynets virke, som er tidssvarende og endda samfundsrelevant. Derudover er effektarbejdet flot (med undtagelse af T-1000), problemet er bare, at man udelukkende tyr til CGI-løsninger og end ikke har modet til at PRØVE, som 'Rise of the Machines' eksempelvis var rigtig dygtig til.
Er den så i det mindste underholdende? Tja, for mange vil den helt sikkert 'do the trick', men selv hvis jeg tager fan-brillerne af, synes jeg stadig den er overgearet, dum og larmende - især til sidst kammer det over. Men værst af alt så er underholdningen på intet tidspunkt oprigtigt medrivende, fordi rammerne omkring den er så dovent udført. DETTE er kerneproblematikken i 'Genisys'. Og det er årsagen til, at jeg nu er voldsomt demotiveret omkring den trilogi, som dette efter sigende skulle være startskuddet til. Jeg har altid været en evig optimist, men den her er altså svær at sluge. Jeg klynger mig til håbet om, at der skiftes markant ud blandt de kreative kræfter ved næste film, alt imens den røde pupil i min indre Terminator langsomt fader ud.
26/06-2015
