Kryber - langsomt - ind under huden...

Vær forberedt på en langsom filmoplevelse. Men hold nu op hvor er det fascinerende! Det er sådan nogle film, der beviser, at filmmediet er den fedeste kunstform. Jeg har på ingen måde forstået alle aspekter, men det gør slet ingenting. Det er ikke så meget det, det kommer an på. Det handler om at føle, mærke, observere og lade sig opsluge af det uvisse og suge ind i det mørke, mørke univers. Det er nemlig en virkelig hypnotisk, visionær og aldeles lydlig oplevelse, man som filmnørd ikke må snyde sig selv for. Og selvom Jonathan Glazer låner lidt hist og pist fra Kubrick og Lynch, så gør han det unægteligt til sit eget. Og sikke en præstation fra Scarlett Johansson! Det er absolut noget af det bedste spil fra hendes side. Det er på mange måder et karakterstudie, og for at komme hele vejen rundt om alle aspekter af den mystiske femme fatale skiftes der perspektiv midtvejs inde i filmen. Uden at afsløre for meget, kan man sige at vi går fra at iagttage hende mere "indefra" til "udefra". Det er en af filmens største kvaliteter - at vi kommer tættere og tættere ind på hende, idet hun lærer at menneskene har andre egenskaber end det overfladiske, det dyriske, det kødlige. Ja, det er en film, man kan snakke længe om. En film, der graver sig dybt ind under huden.