Retro-snack med bismag af hykleri
2.0
(Extended Director's Cut)
Ligesom mange andre ønskede jeg det bedste for Sylvester Stallone, da han annoncerede sit Expendables-projekt og en tilbagevenden til actionfilmens glade 80'ere, hvor machomanden havde kronede dage og den politiske korrekthed det modsatte. Og ligesom mange andre blev jeg drøn-skuffet i biografen. Endda i en sådan grad at jeg stadig ikke har set nogle af de to fortsættelser. Men nu skal de have chancen, og i den forbindelse fik den første film endnu en.
Jeg må konstatere, at min oprindelige skuffelse var yderst rimelig. "The Expendables" er bare ikke en særlig vellykket film. Jeg forstår pointen om, at man gerne vil hylde en svunden tid, men desværre har man glemt, at de bedste film i denne periode rent faktisk havde et solidt plot. Som regel ikke særlig raffineret, bevares, men trods alt solidt. Historien i "The Expendables" er så tæt på ikke-eksisterende, som man kan komme. Det kompenseres der så for med pseudo-emotionelle sekvenser der ikke alene virker påduttende, men som går direkte imod filmens mission om at hylde mandehørmen. Den vakler ganske enkelt, og det er der ikke råd til.
Jeg kan også sagtens se det noble i forsøget på at sammensætte et 'dream team' indenfor genren, men afslagene gør bare, at det er det tynde øl, vi er endt med. Nyere navne er hentet ind som andet- og tredjevalg, føler man. Kong Arnold ses i en ligegyldig cameo, Bruce Willis ligeså og Jean-Claude Van Damme (en af mine personlige favoritter) er slet ikke med. Dog er Dolph Lundgren ombord, og han viser faktisk, at han kan andet, end hans helt igennem elendige CV vidner om.
Når nu man gerne vil lave en actionfilm, hvis mål er at 'keep it real', virker det også exceptionelt dumt, når man eksempelvis vælger en green screen-løsning til noget så simpelt som baggrunden under en køretur. Især når det er så dårligt udført, at man lægger mærke til det. Lyssætningen er faktisk forbløffende ringe, og Stallones instruktion er i det hele taget ujævn. Dog har han taget nok noter i løbet af karrieren til at vide, hvordan eksplosioner skal filmes. Og slagsmål-scenerne er da også på niveau med mange af dem, han var en del af i sine yngre dage.
Den udvidede udgave er kun minimalt bedre end den originale. Flere sekvenser trækker endda den anden vej. Der er en scene, hvor holdet placerer sprængladninger, som lidt siger det hele. Den er så langtrukken og ensformig, at det faktisk bliver komisk. Så nej, jeg er stadig ikke tændt på at se de to andre i serien, men at Sly her viger pladsen i instruktørstolen, er en god start.
Ligesom mange andre ønskede jeg det bedste for Sylvester Stallone, da han annoncerede sit Expendables-projekt og en tilbagevenden til actionfilmens glade 80'ere, hvor machomanden havde kronede dage og den politiske korrekthed det modsatte. Og ligesom mange andre blev jeg drøn-skuffet i biografen. Endda i en sådan grad at jeg stadig ikke har set nogle af de to fortsættelser. Men nu skal de have chancen, og i den forbindelse fik den første film endnu en.
Jeg må konstatere, at min oprindelige skuffelse var yderst rimelig. "The Expendables" er bare ikke en særlig vellykket film. Jeg forstår pointen om, at man gerne vil hylde en svunden tid, men desværre har man glemt, at de bedste film i denne periode rent faktisk havde et solidt plot. Som regel ikke særlig raffineret, bevares, men trods alt solidt. Historien i "The Expendables" er så tæt på ikke-eksisterende, som man kan komme. Det kompenseres der så for med pseudo-emotionelle sekvenser der ikke alene virker påduttende, men som går direkte imod filmens mission om at hylde mandehørmen. Den vakler ganske enkelt, og det er der ikke råd til.
Jeg kan også sagtens se det noble i forsøget på at sammensætte et 'dream team' indenfor genren, men afslagene gør bare, at det er det tynde øl, vi er endt med. Nyere navne er hentet ind som andet- og tredjevalg, føler man. Kong Arnold ses i en ligegyldig cameo, Bruce Willis ligeså og Jean-Claude Van Damme (en af mine personlige favoritter) er slet ikke med. Dog er Dolph Lundgren ombord, og han viser faktisk, at han kan andet, end hans helt igennem elendige CV vidner om.
Når nu man gerne vil lave en actionfilm, hvis mål er at 'keep it real', virker det også exceptionelt dumt, når man eksempelvis vælger en green screen-løsning til noget så simpelt som baggrunden under en køretur. Især når det er så dårligt udført, at man lægger mærke til det. Lyssætningen er faktisk forbløffende ringe, og Stallones instruktion er i det hele taget ujævn. Dog har han taget nok noter i løbet af karrieren til at vide, hvordan eksplosioner skal filmes. Og slagsmål-scenerne er da også på niveau med mange af dem, han var en del af i sine yngre dage.
Den udvidede udgave er kun minimalt bedre end den originale. Flere sekvenser trækker endda den anden vej. Der er en scene, hvor holdet placerer sprængladninger, som lidt siger det hele. Den er så langtrukken og ensformig, at det faktisk bliver komisk. Så nej, jeg er stadig ikke tændt på at se de to andre i serien, men at Sly her viger pladsen i instruktørstolen, er en god start.
12/07-2015
