Makes the impossible possible again
4.0
Jeg var ellers klar til at springe fra Mission: Impossible-serien efter den temmelig ligegyldige firer, men så var producenterne så snedige at koble Christopher McQuarrie på som forfatter-instruktør. McQuarrie er måske ikke et navn, der får klokker til at ringe hos alle, men han er en rigtig dygtig manuskriptforfatter, der startede sin karriere med at skrive "The Usual Suspects". Nu er han også begyndt at instruere, og det klarede han fint i sin forrige film, "Jack Reacher", der såmænd også havde Tom Cruise i en effektiv hovedrolle.
I "Rogue Nation" er Cruise naturligvis tilbage som superagenten Ethan Hunt, der i starten af filmen bliver lagt ind under CIA sammen med resten af Impossible Missions Force, fordi det amerikanske senats kontroludvalg er trætte af den strøm af ødelæggelser, der følger i deres kølvand. Hunt nægter dog at parere ordre, og han går under jorden for at jagte en mystisk organisation ved navn The Syndicate, der står bag terrorangreb og snigmord flere steder i verden. Og dermed er Hunt igen-igen jægeren, der selv bliver jaget, samtidig med at han selvsagt får trukket de øvrige IMF-agenter ind i balladen.
Det er med andre ord et fuldstændig arketypisk Mission: Impossible-plot, McQuarrie arbejder med. "Rogue Nation" er nærmest et opkog af de fire første film i serien. Men samtidig gør McQuarrie nogle helt rigtige ting ved at skrue ned for det mest overdrevne niveau af special effects og crazy stunts, så der bliver plads til nogle velplacerede temposkift, og til at skuespillerne kan fylde deres karakterer bare lidt ud.
Der fungerer Cruise igen glimrende som den vildeste superagent, og han nyder også godt af glimrende modspil fra svenske Rebecca Ferguson i en rigtig fin rolle som dobbeltagenten med det meget genretro navn Ilsa Faust. Deres samspil har fin kemi og bliver sat godt i scene af McQuarrie, der elegant placerer filmens bedste actionsekvens under en opførelse af operaen "Turandot", hvorefter han bruger Puccinis berømte "Nessun dorma"-arie som tema til forholdet mellem Hunt og Faust. Hvilket naturligvis refererer tilbage til operaens handling med en utilnærmelig prinsesse, der sender helten igennem prøvelser med livet som indsats. Det er i den slags detaljer, man kan se, at McQuarrie er på et andet niveau end mange andre, der laver Hollywood-blockbusters. En anden dejlig detalje er det med, at IMF starter filmen med at blive nedlagt på grund af alle de ting, de sprængte i luften i forrige afsnit.
Ud over Cruise og Ferguson byder filmen også på et velfungerende gensyn med Simon Pegg, Jeremy Renner og Ving Rhames som de øvrige IMF-agenter, og Alec Baldwin er ikke overraskende et fint valg som den irriterende CIA-direktør. Plus at Sean Harris absolut er blandt seriens bedre overskurke som den totalt følelseskolde leder af The Syndicate.
Og så er "Rogue Nation" altså stadig en actionfilm med nogle rigtig vellavede actionsekvenser. Den har som nævnt ikke det amokniveau, som især fireren, "Ghost Protocol", arbejdede med. Her er ingen skøre stunts på ydersiden af skyskrabere i Dubai, men i stedet en mere jordbunden stil, hvor de største højdepunkter er en motorcykeljagt i højt tempo og en kampscene i kulisserne af Wiener-operaen.
På den måde bringer McQuarrie serien meget tættere på sine rødder og i kontakt med den agentgenre, den oprindelig udsprang af. Og det synes jeg klæder den. Man kan godt nok klandre "Rogue Nation" for at mangle noget originalitet, fordi hele plottet er så meget en gentagelse af tidligere afsnit i serien - men som helhed er det her enormt driftssikker underholdning. Med et ekstra plus for Rebecca Ferguson, der klarer springet til international blockbuster bedre end de fleste skandinaviske stjerner.
I "Rogue Nation" er Cruise naturligvis tilbage som superagenten Ethan Hunt, der i starten af filmen bliver lagt ind under CIA sammen med resten af Impossible Missions Force, fordi det amerikanske senats kontroludvalg er trætte af den strøm af ødelæggelser, der følger i deres kølvand. Hunt nægter dog at parere ordre, og han går under jorden for at jagte en mystisk organisation ved navn The Syndicate, der står bag terrorangreb og snigmord flere steder i verden. Og dermed er Hunt igen-igen jægeren, der selv bliver jaget, samtidig med at han selvsagt får trukket de øvrige IMF-agenter ind i balladen.
Det er med andre ord et fuldstændig arketypisk Mission: Impossible-plot, McQuarrie arbejder med. "Rogue Nation" er nærmest et opkog af de fire første film i serien. Men samtidig gør McQuarrie nogle helt rigtige ting ved at skrue ned for det mest overdrevne niveau af special effects og crazy stunts, så der bliver plads til nogle velplacerede temposkift, og til at skuespillerne kan fylde deres karakterer bare lidt ud.
Der fungerer Cruise igen glimrende som den vildeste superagent, og han nyder også godt af glimrende modspil fra svenske Rebecca Ferguson i en rigtig fin rolle som dobbeltagenten med det meget genretro navn Ilsa Faust. Deres samspil har fin kemi og bliver sat godt i scene af McQuarrie, der elegant placerer filmens bedste actionsekvens under en opførelse af operaen "Turandot", hvorefter han bruger Puccinis berømte "Nessun dorma"-arie som tema til forholdet mellem Hunt og Faust. Hvilket naturligvis refererer tilbage til operaens handling med en utilnærmelig prinsesse, der sender helten igennem prøvelser med livet som indsats. Det er i den slags detaljer, man kan se, at McQuarrie er på et andet niveau end mange andre, der laver Hollywood-blockbusters. En anden dejlig detalje er det med, at IMF starter filmen med at blive nedlagt på grund af alle de ting, de sprængte i luften i forrige afsnit.
Ud over Cruise og Ferguson byder filmen også på et velfungerende gensyn med Simon Pegg, Jeremy Renner og Ving Rhames som de øvrige IMF-agenter, og Alec Baldwin er ikke overraskende et fint valg som den irriterende CIA-direktør. Plus at Sean Harris absolut er blandt seriens bedre overskurke som den totalt følelseskolde leder af The Syndicate.
Og så er "Rogue Nation" altså stadig en actionfilm med nogle rigtig vellavede actionsekvenser. Den har som nævnt ikke det amokniveau, som især fireren, "Ghost Protocol", arbejdede med. Her er ingen skøre stunts på ydersiden af skyskrabere i Dubai, men i stedet en mere jordbunden stil, hvor de største højdepunkter er en motorcykeljagt i højt tempo og en kampscene i kulisserne af Wiener-operaen.
På den måde bringer McQuarrie serien meget tættere på sine rødder og i kontakt med den agentgenre, den oprindelig udsprang af. Og det synes jeg klæder den. Man kan godt nok klandre "Rogue Nation" for at mangle noget originalitet, fordi hele plottet er så meget en gentagelse af tidligere afsnit i serien - men som helhed er det her enormt driftssikker underholdning. Med et ekstra plus for Rebecca Ferguson, der klarer springet til international blockbuster bedre end de fleste skandinaviske stjerner.
07/08-2015
