O.G. the Movie
4.0
I slutningen af 80'erne fandt fem unge fyre fra den berygtede Los Angeles-forstad Compton sammen om at lave musik. Og resten er rent faktisk musikhistorie, eftersom de som N.W.A. blev de første gangstarappere, der fik et stort gennembrud.
"Straight Outta Compton" er opkaldt efter deres debutalbum fra 1988, og filmen er på mange måder en klassisk musik-biopic. Fem fyre, der har talent og drive til at komme ud af slummen, får kæmpestor succes, men kommer også i lag med suspekte typer, hvis indflydelse er med til at få bandet til at gå i opløsning og skaber ondt blod - indtil de nogle år senere kan reflektere lidt mere modent over tingene og tilgive hinanden. Det er kort fortalt handlingen i "Straight Outta Compton", der følger N.W.A.-medlemmerne indtil ca. 1995, hvor Eazy-E dør af aids.
Eazy-E var gruppens mest ægte gangsta, og der bliver ikke lagt skjul på, at deres første indspilninger blev finansieret af Eazy-E's narkohandel. Ligesom der kommer andre gangstermetoder i spil, da den skumle boss for Death Row Records, Suge Knight, senere hjælper Dr. Dre med at blive løst fra sin kontrakt. Og filmen er også helt ærlig omkring, hvad fem unge fyre fra gangsta-land bruger deres penge på, når de pludselig får succes: Sprut, narko, håndvåben, sex og vilde fester.
Jeg havde frygtet, at der ville være lidt mere filter på, når Dr. Dre, Ice Cube og Eazy-E's enke har været direkte involverede som producere. Men filmen virker altså ret hudløs - selv om den dog er blevet kritiseret fra flere sider i USA, fordi Dr. Dres grimme fortid med vold imod flere kvinder slet ikke bliver skildret. Der kan man nu omvendt også argumentere for, at det er en biopic om N.W.A. og ikke Dr. Dre alene, så nogle fravalg har været nødvendige.
De tre produceres medvirken ses måske nærmere, ved at det så netop er Dr. Dre, Ice Cube og Eazy-E, som er i centrum. Dr. Dre beskrives som den store beatmager, Ice Cube som den geniale rimsmed og Eazy-E som hustleren, der egentlig ikke har det store raptalent, men til gengæld har stor tæft for at markedsføre gruppen. N.W.A.s to sidste medlemmer, MC Ren og DJ Yella, er reduceret til rene biroller.
I hovedrollerne er det så især Jason Mitchell, der brager igennem i en stærk rolle som Eazy-E, som kun bliver matchet af Paul Giamatti som Jerry Heller - produceren, der har en tvetydig rolle i fortællingen, ved at han både har en stor aktie i at få ført N.W.A. frem i starten, men også snyder dem med de kontrakter, de skriver under på. Derimod er der både godt og skidt i, at Ice Cubes søn, O'Shea Jackson Jr., har fået lov til at spille sin far. Nogle gange er han vildt overbevisende, andre gange overspiller han tydeligt i forsøget på at ramme faderens kropssprog og diktion.
Noget, der virker overbevisende gennem hele filmen, er til gengæld N.W.A.s musik. "Straight Outta Compton" er instrueret af F. Gary Gray, der startede sin karriere med at lave musikvideoer for bl.a. Dr. Dre og Ice Cube, og han formår at iscenesætte sangene, så man virkelig forstår, hvor stor gennemslagskraft de havde. Både i studiescenerne og i de sekvenser, hvor man i den grad får indtryk af, at N.W.A. var et fedt liveband. Og ikke mindst ved at man får synliggjort, at vreden og provokationen på en sang som "Fuck tha Police" var en dybfølt reaktion på at blive chikaneret og set som kriminelle, blot fordi man havde en forkert hudfarve.
Mere end noget andet er det, hvad der får "Straight Outta Compton" til at leve. Gray får pumpet filmen fuld af den vrede og lyst til konfrontation samt det drive og den lyst til at bevise sig selv som andet end tabere fra bandemiljøet i ghettoen, der gjorde N.W.A.s musik skelsættende. Man tror på dem, og så gør det ikke så meget, at filmen er lettere ujævn i det og har enkelte scener, der nærmer sig det tåkrummende. Det her er stadig en vigtig historie at få fortalt, og det ses i virkeligheden også af, at "Straight Outta Compton" er blevet den bedst sælgende musik-biopic nogensinde og også den film af en sort instruktør, som har solgt flest billetter i USA. Den samfundskritik, som N.W.A. stod for, er netop stadig sørgeligt relevant. Se bare på Ferguson, Missouri.
"Straight Outta Compton" er opkaldt efter deres debutalbum fra 1988, og filmen er på mange måder en klassisk musik-biopic. Fem fyre, der har talent og drive til at komme ud af slummen, får kæmpestor succes, men kommer også i lag med suspekte typer, hvis indflydelse er med til at få bandet til at gå i opløsning og skaber ondt blod - indtil de nogle år senere kan reflektere lidt mere modent over tingene og tilgive hinanden. Det er kort fortalt handlingen i "Straight Outta Compton", der følger N.W.A.-medlemmerne indtil ca. 1995, hvor Eazy-E dør af aids.
Eazy-E var gruppens mest ægte gangsta, og der bliver ikke lagt skjul på, at deres første indspilninger blev finansieret af Eazy-E's narkohandel. Ligesom der kommer andre gangstermetoder i spil, da den skumle boss for Death Row Records, Suge Knight, senere hjælper Dr. Dre med at blive løst fra sin kontrakt. Og filmen er også helt ærlig omkring, hvad fem unge fyre fra gangsta-land bruger deres penge på, når de pludselig får succes: Sprut, narko, håndvåben, sex og vilde fester.
Jeg havde frygtet, at der ville være lidt mere filter på, når Dr. Dre, Ice Cube og Eazy-E's enke har været direkte involverede som producere. Men filmen virker altså ret hudløs - selv om den dog er blevet kritiseret fra flere sider i USA, fordi Dr. Dres grimme fortid med vold imod flere kvinder slet ikke bliver skildret. Der kan man nu omvendt også argumentere for, at det er en biopic om N.W.A. og ikke Dr. Dre alene, så nogle fravalg har været nødvendige.
De tre produceres medvirken ses måske nærmere, ved at det så netop er Dr. Dre, Ice Cube og Eazy-E, som er i centrum. Dr. Dre beskrives som den store beatmager, Ice Cube som den geniale rimsmed og Eazy-E som hustleren, der egentlig ikke har det store raptalent, men til gengæld har stor tæft for at markedsføre gruppen. N.W.A.s to sidste medlemmer, MC Ren og DJ Yella, er reduceret til rene biroller.
I hovedrollerne er det så især Jason Mitchell, der brager igennem i en stærk rolle som Eazy-E, som kun bliver matchet af Paul Giamatti som Jerry Heller - produceren, der har en tvetydig rolle i fortællingen, ved at han både har en stor aktie i at få ført N.W.A. frem i starten, men også snyder dem med de kontrakter, de skriver under på. Derimod er der både godt og skidt i, at Ice Cubes søn, O'Shea Jackson Jr., har fået lov til at spille sin far. Nogle gange er han vildt overbevisende, andre gange overspiller han tydeligt i forsøget på at ramme faderens kropssprog og diktion.
Noget, der virker overbevisende gennem hele filmen, er til gengæld N.W.A.s musik. "Straight Outta Compton" er instrueret af F. Gary Gray, der startede sin karriere med at lave musikvideoer for bl.a. Dr. Dre og Ice Cube, og han formår at iscenesætte sangene, så man virkelig forstår, hvor stor gennemslagskraft de havde. Både i studiescenerne og i de sekvenser, hvor man i den grad får indtryk af, at N.W.A. var et fedt liveband. Og ikke mindst ved at man får synliggjort, at vreden og provokationen på en sang som "Fuck tha Police" var en dybfølt reaktion på at blive chikaneret og set som kriminelle, blot fordi man havde en forkert hudfarve.
Mere end noget andet er det, hvad der får "Straight Outta Compton" til at leve. Gray får pumpet filmen fuld af den vrede og lyst til konfrontation samt det drive og den lyst til at bevise sig selv som andet end tabere fra bandemiljøet i ghettoen, der gjorde N.W.A.s musik skelsættende. Man tror på dem, og så gør det ikke så meget, at filmen er lettere ujævn i det og har enkelte scener, der nærmer sig det tåkrummende. Det her er stadig en vigtig historie at få fortalt, og det ses i virkeligheden også af, at "Straight Outta Compton" er blevet den bedst sælgende musik-biopic nogensinde og også den film af en sort instruktør, som har solgt flest billetter i USA. Den samfundskritik, som N.W.A. stod for, er netop stadig sørgeligt relevant. Se bare på Ferguson, Missouri.
01/10-2015
