Man skal ikke skue den kunstige intelligens på hårene
3.0
Det var ikke søde ord, der kom min vej sidste år, da jeg med stor iver spurgte ind til, om "Transcendence" var alt det, man håbede på. Det var den ikke, lød den enstemmige melding. Svaret var endda så klart, at jeg ikke tog ind og så den. Og nu hvor Wally Pfisters debut omsider er set, må jeg da også melde mig i koret. Alligevel vil jeg dog påstå, at skuffelsen i sin tid overskyggede det færdige resultat. Det er en film med store problemer, men jeg synes afgjort ikke, det er den katastrofe, jeg var blevet lovet.
Den er ganske enkelt blevet markedsført forkert. "Transcendence" er ikke en sci fi-thriller. Det er en kærlighedshistorie. Og som en sådan fungerer den faktisk udmærket. Ikke mindst takket være Rebecca Hall i den største rolle. Johnny Depp fungerer upåklageligt. Når han altså er der, for det er han ikke ret meget - det grænser faktisk til det tarvelige. Men sammen puster de liv i en ikke helt så nemt tilgængelig lovestory, som faktisk er ret godt skrevet. Jeg havde dog gerne set, at man brugte lidt mere tid på deres fortid. Eller bare noget af den. Det havde hjulpet resten af filmen gevaldigt.
Pfister leverer som forventet en flot billedside, men jeg savnede 'moneyshot'et', når nu han gavmildt har skænket Christopher Nolan adskillige af dem i karrierens løb. Det synes jeg ikke er for meget forlangt. Jeg forventer ikke Jokeren i sygeplejerskeuniform med et eksploderende hospital som kulisse, men jeg forventer i hvert fald ét mindeværdigt skud, når en af Hollywoods dygtigste fotografer er ved roret.
Indimellem lykkedes den med at være et spændende kig ind i krystalkuglen, og den formåede faktisk at plante nogle interessante tanke-frø hos mig omkring kunstig intelligens. Desværre finder Pfister ikke rigtigt balancen mellem denne del og den menneskelige. Jeg var dog vild med det konstant hængende spørgsmål om, hvad der er Will og hvad der er syntetisk, og det at jeg hele tiden skulle tage stilling til, om den faaaaarlige kunstige intelligens var i gang med at overtage eller redde verden. Denne ambivalens er godt ramt, netop fordi virkelighedens verden skriger på nye løsninger.
"Transcendence" er ikke en dårlig film. Det er en film, der ikke lever op til sit potentiale.
Den er ganske enkelt blevet markedsført forkert. "Transcendence" er ikke en sci fi-thriller. Det er en kærlighedshistorie. Og som en sådan fungerer den faktisk udmærket. Ikke mindst takket være Rebecca Hall i den største rolle. Johnny Depp fungerer upåklageligt. Når han altså er der, for det er han ikke ret meget - det grænser faktisk til det tarvelige. Men sammen puster de liv i en ikke helt så nemt tilgængelig lovestory, som faktisk er ret godt skrevet. Jeg havde dog gerne set, at man brugte lidt mere tid på deres fortid. Eller bare noget af den. Det havde hjulpet resten af filmen gevaldigt.
Pfister leverer som forventet en flot billedside, men jeg savnede 'moneyshot'et', når nu han gavmildt har skænket Christopher Nolan adskillige af dem i karrierens løb. Det synes jeg ikke er for meget forlangt. Jeg forventer ikke Jokeren i sygeplejerskeuniform med et eksploderende hospital som kulisse, men jeg forventer i hvert fald ét mindeværdigt skud, når en af Hollywoods dygtigste fotografer er ved roret.
Indimellem lykkedes den med at være et spændende kig ind i krystalkuglen, og den formåede faktisk at plante nogle interessante tanke-frø hos mig omkring kunstig intelligens. Desværre finder Pfister ikke rigtigt balancen mellem denne del og den menneskelige. Jeg var dog vild med det konstant hængende spørgsmål om, hvad der er Will og hvad der er syntetisk, og det at jeg hele tiden skulle tage stilling til, om den faaaaarlige kunstige intelligens var i gang med at overtage eller redde verden. Denne ambivalens er godt ramt, netop fordi virkelighedens verden skriger på nye løsninger.
"Transcendence" er ikke en dårlig film. Det er en film, der ikke lever op til sit potentiale.
06/10-2015
