På jagt efter moralen i Afghanistan

*mindre spoilers*

Under Afghanistankrigen leder en dansk officer leder en fremskudt base og tager selv kommandoen over en patrulje til en nærliggende landsby. Her træffer han dog en skæbnesvanger beslutning, da han under et angreb kalder luftstøtte ind, og det ender med, at han bliver hjemsendt og må forsvare sig ved en militærdomstol, anklaget for at have forårsaget drab på civile.

Tobias Lindholms "Krigen" er det hidtil mest konsekvente filmiske forsøg på at behandle eftervirkningerne af, at Danmark efter årtusindskiftet er blevet en krigsførende nation. Historien forsøger at give en nøgtern, realistisk skildring af at være i krig i et fuldstændig fremmed land, samtidig med at den vil stille skarpt på de moralske dilemmaer, det medfører, og hvordan det præger både de udsendte soldater og deres familier.

Jeg synes, at forfatter-instruktør Lindholm lykkes bedst med det første - altså skildringen af selve krigen. Scenerne fra lejren og patruljerne minder meget om de optagelser, vi så i "Armadillo", og der er virkelig gjort meget ud af at få det til at fremstå realistisk, inklusive et fint lille dramatisk greb i, at man aldrig ser nogen af de fjendtlige Taleban-krigere. De er blot en usynlig fjende ude i det støvede landskab.

Værre går det med filmens behandling af moral og konsekvenser. Lindholm bruger hovedpersonens kone og tre børn som en konstant påmindelse om de afsavn, krigen medfører, og som en slags indirekte argument for, at de uundgåelige fejltagelser, der sker i krig, også skaber lidelser på hjemmefronten. Jeg synes bare, at det bliver et pseudoargument i sammenhængen - men jeg mener selvfølgelig også, at der kun er ét meget klart moralsk svar på den problemstilling, som filmen sætter op, nemlig at folk må stå til ansvar for deres handlinger.

I det hele taget synes jeg, at filmens store moralske konflikt er lidt rigeligt opstyltet. Lindholm bruger i hvert fald begivenheder, der er meget voldsomme - så vidt jeg ved, er der ikke nogen danske soldater, som har været anklaget for noget, der minder om filmens sag. Og det spiller ikke specielt godt sammen med hans meget dogmatiske forsøg på at få filmen til at være realistisk. Dermed synes jeg faktisk, at "Krigen" både har problemer i, at den er tilstræbt realistisk grænsende til det kedelige (som i Lindholms egen "Kapringen"), og at den er så forceret i sin moralske konflikt.

Oven i det er Pilou Asbæk også lidt tam i hovedrollen - han er jo en voldsomt dygtig skuespiller, men her mangler der noget bid i hans meget korrekte officer. Charlotte Munck er til sammenligning klart skarpere som den auditør, der fører sagen imod ham. Og Tuva Novotny er charmerende og vedkommende som Asbæks kone, men hendes rolle er netop også kun defineret som hende, der sidder derhjemme og venter. Filmen viser ikke, at hun har noget liv ud over at vente på sin mand og passe deres børn. Scenerne med børnene fungerer så i øvrigt rigtig godt, tydeligvis med god brug af improvisation i samspillet mellem dem og Novotny.

"Krigen" er bestemt en film med kvaliteter og gode intentioner, men jeg synes også, den spænder ben for sig selv ved at pumpe sin konflikt op til mere, end den reelt kan bære. Det bliver lige lidt for søgt, når Lindholm på den her måde forsøger at lade tilskuerne selv tage stilling til noget, som bliver serveret så opstyltet.