Ja, der er noget, der kører galt her
2.0
Amy Schumer er et stort navn i amerikansk komik, særligt efter at hun for et par år siden slog bredt igennem med tv-serien "Inside Amy Schumer", hvor Schumer er stjernen i sketches, der med en klar feministisk undertekst oftest handler om sex og kønsroller. Så det er ingen overraskelse, at hun nu også er kommet på film, og det endda i samarbejde med Judd Apatow, der har været involveret i en lang række af de mest populære amerikanske komedier i det seneste årti.
Schumer har selv skrevet manuskriptet til "Trainwreck", hvor hun spiller journalisten Amy, der arbejder på et mandemagasin ved navn S'nuff og lever et fordrukkent, promiskuøst liv. Indtil hun bliver sat til at interviewe en prominent sportslæge, og de to falder for hinanden.
I rollen som Amy fortsætter Schumer stilen fra "Inside Amy Schumer", ved at hun spiller en slags kreativ variation af sig selv - hendes rolle har fx en søster ved navn Kimberly og en skleroseramt far, hvilket Schumer også har i virkeligheden. Og historien åbner også fint, ved at Schumer bytter rundt på de klicheer, som normalt tillægges kønnene, så hun med god komisk effekt opfører sig 'som en mand' omkring sine one-night stands.
Desværre forsvinder den kant i høj grad, så snart lægen kommer på banen, for der forvandler "Trainwreck" sig til en typisk romantisk komedie, hvor hovedrollen reelt er en Bridget Jones-variant med grimmere sprogbrug, men den bagvedliggende logik stadig er, at hun egentlig gerne vil finde den eneste ene. Rammehistorien er altså svag og klichépræget på den forkerte måde, og samtidig er humoren i høj grad bygget op som enkeltstående sketches. Og da Judd Apatow stadig har en meget sløset stil som instruktør, betyder det, at filmen hurtigt mister dampen, fordi den alt for tit går i tomgang.
Undervejs er det også sørgeligt tydeligt, at Schumer er mere stand-up-komiker end skuespiller. Selv om hun spiller en slags afart af sig selv, mangler hun timing i interaktionen med de andre medvirkende og fungerer kun for alvor, når hendes replikker bliver monolog-agtige. Det springer ikke mindst i øjnene i de scener, hvor hun spiller over for Brie Larson, der har rollen som Amys søster - stortalentet Larson er basalt set i stand til at udspille Schumer ved at løfte et øjenbryn. Så er der mere balance i samspillet med en anden komiker, Bill Hader, som lægen. Og "Trainwreck" har i øvrigt et par fine biroller til Tilda Swinton som den aldeles rædselsfulde chefredaktør for S'nuff og til LeBron James som en morsom udgave af sig selv.
"Trainwreck" forsøger grundlæggende at fyre jokes af i staccato-tempo, og der er bestemt morsomme øjeblikke undervejs. Åbningsscenen med et flashback til Amys barndom er eksempelvis helt vildt sjov. Desværre viser den sig også at være den sjoveste scene i en film, som er alt for sjusket sat sammen og i sidste ende forfalder til at være en romantisk komedie, der på ingen måde hæver sig over mængden. Hvilket virkelig er skuffende, når filmen har netop Amy Schumer i centrum.
Schumer har selv skrevet manuskriptet til "Trainwreck", hvor hun spiller journalisten Amy, der arbejder på et mandemagasin ved navn S'nuff og lever et fordrukkent, promiskuøst liv. Indtil hun bliver sat til at interviewe en prominent sportslæge, og de to falder for hinanden.
I rollen som Amy fortsætter Schumer stilen fra "Inside Amy Schumer", ved at hun spiller en slags kreativ variation af sig selv - hendes rolle har fx en søster ved navn Kimberly og en skleroseramt far, hvilket Schumer også har i virkeligheden. Og historien åbner også fint, ved at Schumer bytter rundt på de klicheer, som normalt tillægges kønnene, så hun med god komisk effekt opfører sig 'som en mand' omkring sine one-night stands.
Desværre forsvinder den kant i høj grad, så snart lægen kommer på banen, for der forvandler "Trainwreck" sig til en typisk romantisk komedie, hvor hovedrollen reelt er en Bridget Jones-variant med grimmere sprogbrug, men den bagvedliggende logik stadig er, at hun egentlig gerne vil finde den eneste ene. Rammehistorien er altså svag og klichépræget på den forkerte måde, og samtidig er humoren i høj grad bygget op som enkeltstående sketches. Og da Judd Apatow stadig har en meget sløset stil som instruktør, betyder det, at filmen hurtigt mister dampen, fordi den alt for tit går i tomgang.
Undervejs er det også sørgeligt tydeligt, at Schumer er mere stand-up-komiker end skuespiller. Selv om hun spiller en slags afart af sig selv, mangler hun timing i interaktionen med de andre medvirkende og fungerer kun for alvor, når hendes replikker bliver monolog-agtige. Det springer ikke mindst i øjnene i de scener, hvor hun spiller over for Brie Larson, der har rollen som Amys søster - stortalentet Larson er basalt set i stand til at udspille Schumer ved at løfte et øjenbryn. Så er der mere balance i samspillet med en anden komiker, Bill Hader, som lægen. Og "Trainwreck" har i øvrigt et par fine biroller til Tilda Swinton som den aldeles rædselsfulde chefredaktør for S'nuff og til LeBron James som en morsom udgave af sig selv.
"Trainwreck" forsøger grundlæggende at fyre jokes af i staccato-tempo, og der er bestemt morsomme øjeblikke undervejs. Åbningsscenen med et flashback til Amys barndom er eksempelvis helt vildt sjov. Desværre viser den sig også at være den sjoveste scene i en film, som er alt for sjusket sat sammen og i sidste ende forfalder til at være en romantisk komedie, der på ingen måde hæver sig over mængden. Hvilket virkelig er skuffende, når filmen har netop Amy Schumer i centrum.
11/10-2015
