Johnny må ha' været lige ved at blive sindssyg
4.0
Scott Cooper sendte mig til tælling med hans sidste film "Out of the Furnace", hvis rå uretfærdighed var grundstenen til et stykke hårdkogt drama, der gjorde et meget stærk indtryk. Og i forhold til dette tema virkede det på forhånd som et godt match at lade Cooper være styrmanden på filmatiseringen af 'Whitey' Bulgers kronede dage som Bostons kriminelle chef. Nogle vil endda bare sige chef.
Dette er nemlig mere historien om afviklingen af et retssamfund og gødningen af et korrupt system, end det er en klassisk biografi-film. "Black Mass" lykkes meget bedre med denne del end med at zoome ind på sin hovedperson. Og det er ikke nødvendigvis filmens skyld. Vi kommer så tæt på Bulger, som det er menneskeligt muligt, tror jeg. Det er nu engang svært at komme ind på livet af en mand, som i virkelighedens verden har gjort alt hvad han kunne for at forhindre netop dette. Johnny Depp rakte ud til Bulger i flere omgange i sin forberedelse til rollen, men fik den kolde skulder.
Det har dog ikke forhindret Depp i at give en af karrierens bedste præstationer (som flere folk omkring Bulger endda har sagt var slående). Depp har altid transformeret sig i sine roller, men her er han paradoksalt nok mere uigenkendelig, end han har været i årevis. Rent fysisk er det et mesterstykke, når man sammenligner med fotoer af den ægte vare, men i tilgift spiller Depp rollen med en så modbydelig koldblodighed, at det løb mig koldt ned ad ryggen, de gange han uanmeldt stemplede ind i en scene. Med et sylespidst blik der borer sig igennem solbrillerne og bliver et våben i sig selv, formår han at gøre frygten virkelig.
Men selvom han ikke er på plakaten, så synes jeg faktisk, Joel Edgerton fortjener mindst lige så meget opmærksomhed i rollen som FBI-agenten John Connolly. Han er i mine øjne den egentlige hovedrolle. Karakteren er uden tvivl den mest interessante men kunne være endt hæslig overgjort i hænderne på en dårligere skuespiller - Edgerton håndterer rollen med bravur og byder ind med fine nuancer i sit spil. Han giver historien det menneskelige ansigt, som man leder febrilsk efter, når filmen bliver en opvisning i afstumpethed.
Cooper når ikke de samme emotionelle bjergtinder som i sin sidste film, men han er tilgivet, fordi hans materiale er køligere end en gletsjer. Samtidig har han med en krævende sandfærdig historie at gøre, hvor meget af tiden nødvendigvis skal bruges til at klæde sit publikum på - ikke mindst i forhold til det fyldige persongalleri. Her kan jeg i øvrigt anbefale at se den ganske udmærkede dokumentarfilm "Whitey: United States of America v. James J. Bulger" som optakt for overblikkets skyld. Og bagefter så se den her for Johnny Depps og Joel Edgertons skyld.
Dette er nemlig mere historien om afviklingen af et retssamfund og gødningen af et korrupt system, end det er en klassisk biografi-film. "Black Mass" lykkes meget bedre med denne del end med at zoome ind på sin hovedperson. Og det er ikke nødvendigvis filmens skyld. Vi kommer så tæt på Bulger, som det er menneskeligt muligt, tror jeg. Det er nu engang svært at komme ind på livet af en mand, som i virkelighedens verden har gjort alt hvad han kunne for at forhindre netop dette. Johnny Depp rakte ud til Bulger i flere omgange i sin forberedelse til rollen, men fik den kolde skulder.
Det har dog ikke forhindret Depp i at give en af karrierens bedste præstationer (som flere folk omkring Bulger endda har sagt var slående). Depp har altid transformeret sig i sine roller, men her er han paradoksalt nok mere uigenkendelig, end han har været i årevis. Rent fysisk er det et mesterstykke, når man sammenligner med fotoer af den ægte vare, men i tilgift spiller Depp rollen med en så modbydelig koldblodighed, at det løb mig koldt ned ad ryggen, de gange han uanmeldt stemplede ind i en scene. Med et sylespidst blik der borer sig igennem solbrillerne og bliver et våben i sig selv, formår han at gøre frygten virkelig.
Men selvom han ikke er på plakaten, så synes jeg faktisk, Joel Edgerton fortjener mindst lige så meget opmærksomhed i rollen som FBI-agenten John Connolly. Han er i mine øjne den egentlige hovedrolle. Karakteren er uden tvivl den mest interessante men kunne være endt hæslig overgjort i hænderne på en dårligere skuespiller - Edgerton håndterer rollen med bravur og byder ind med fine nuancer i sit spil. Han giver historien det menneskelige ansigt, som man leder febrilsk efter, når filmen bliver en opvisning i afstumpethed.
Cooper når ikke de samme emotionelle bjergtinder som i sin sidste film, men han er tilgivet, fordi hans materiale er køligere end en gletsjer. Samtidig har han med en krævende sandfærdig historie at gøre, hvor meget af tiden nødvendigvis skal bruges til at klæde sit publikum på - ikke mindst i forhold til det fyldige persongalleri. Her kan jeg i øvrigt anbefale at se den ganske udmærkede dokumentarfilm "Whitey: United States of America v. James J. Bulger" som optakt for overblikkets skyld. Og bagefter så se den her for Johnny Depps og Joel Edgertons skyld.
23/10-2015
