Richardo turde drømme om at blive til noget stort. Det gør denne film ikke rigtig.
3.0
Når man skal lave noget så sjældent som en dansk sportsfilm, er det her selvfølgelig den mest oplagte historie af dem alle: Landsholdet, der helt uforberedt kom med til EM som reserver og vandt den umulige sejr.
Forfatter-instruktør Kasper Barfoed genfortæller den måske største danske sportspræstation nogensinde med fokus på den lige så oplagte historie bag triumfen, nemlig den om den uglesete træner, Richard Møller Nielsen, som selv efter EM-guldet aldrig rigtig blev anerkendt af den danske offentlighed. Fordi han stod for resultatfodbold i en stil, der sammenlignet med forgængeren Sepp Pionteks landshold var temmelig kedelig.
Det var en privilegeret tid for dansk fodbold - det var lidt sjovt at blive mindet om, at der var engang, hvor fans og eksperter var helt enige om at være skuffede over, at man kun kunne vinde 4-1 over Færøerne. Og den basale konflikt omkring Richardos spillestil fungerer fint i filmen, hvor den daværende DBU-næstformand, Hans Bjerg-Pedersen, bliver iscenesat som hans primære modstander. Med Laudrup-brødrene som udfordrerne blandt spillerne, hvor særligt Michael Laudrup fremstår som en forkælet stjerne.
Ulrich Thomsen er den primære grund til, at "Sommeren '92" fungerer som en lettere folkekomedie-agtig udgave af historien om EM-triumfen. Thomsen rammer fint Møller Nielsens kantede stil og bizarre lune, samtidig med at hans stædighed og vinderinstinkt fremstår som de primære drivkræfter bag guldmedaljerne. For selv om filmen italesætter Møller Nielsen som en superdygtig træner, visualiserer den reelt ikke hans store styrker inden for taktik og kampforberedelse, og det er synd. I stedet bliver der fokuseret på nogle få scener, hvor træneren - nærmest mod sin natur - har succes med at motivere spillerne individuelt. I øvrigt fint sekunderet af Henning Jensen, der har en dejlig rolle som landsholdets legendariske holdleder, Kaj Johansen.
Portrættet af Richard Møller Nielsen og de menneskelige konflikter virker altså okay, men jeg var til gengæld overrasket over, hvor lidt drama filmen får ud af selve fodboldkampene. Vi ved naturligvis godt, hvordan det ender, men kampene kunne sagtens være blevet mere nervepirrende i filmen - jeg husker flere dramatiske detaljer, som simpelt hen er udeladt her, ligesom der heller ikke bliver bygget ret godt op til de ting, som så faktisk er taget med. Og som fodboldfan må jeg sige, at det omvendt også virker lidt skævt, at man ikke ser én eneste tilbagelægning fra Lars Olsen til Peter Schmeichel, for det var også en væsentlig del af denne historie.
Barfoed har i øvrigt valgt at illustrere kampene med de originale tv-billeder, tilsat nogle få klip med skuespillerne på banen. Det har muligvis været den eneste praktisk ladsiggørlige løsning, men det betød, at jeg havde meget svært ved at abstrahere fra, at skuespillerne er skuespillere, fordi der igen og igen bliver klippet til billeder af de rigtige spillere. Så jeg synes, de falder lidt igennem alle sammen - bedst går det for Mikkel Boe Følsgaard, der så også har den store human interest-historie i form af Kim Vilforts kræftsyge datter.
"Sommeren '92" er en hyggelig lille genfortælling af et kæmpestort øjeblik i dansk idrætshistorie. Den føles på mange måder som en tur tilbage til en filmstil, man dyrkede for flere årtier siden, med sin simple historie om den lille mand fra Over Holluf, der tillod sig at drømme om at vinde frem for bare at spille smukt. Richard Møller Nielsens historie bliver fint serveret med et glimt i øjet, men som film om fodbold er "Sommeren '92" ikke videre imponerende, og jeg synes, jeg er flink, når jeg giver den tre små stjerner.
Forfatter-instruktør Kasper Barfoed genfortæller den måske største danske sportspræstation nogensinde med fokus på den lige så oplagte historie bag triumfen, nemlig den om den uglesete træner, Richard Møller Nielsen, som selv efter EM-guldet aldrig rigtig blev anerkendt af den danske offentlighed. Fordi han stod for resultatfodbold i en stil, der sammenlignet med forgængeren Sepp Pionteks landshold var temmelig kedelig.
Det var en privilegeret tid for dansk fodbold - det var lidt sjovt at blive mindet om, at der var engang, hvor fans og eksperter var helt enige om at være skuffede over, at man kun kunne vinde 4-1 over Færøerne. Og den basale konflikt omkring Richardos spillestil fungerer fint i filmen, hvor den daværende DBU-næstformand, Hans Bjerg-Pedersen, bliver iscenesat som hans primære modstander. Med Laudrup-brødrene som udfordrerne blandt spillerne, hvor særligt Michael Laudrup fremstår som en forkælet stjerne.
Ulrich Thomsen er den primære grund til, at "Sommeren '92" fungerer som en lettere folkekomedie-agtig udgave af historien om EM-triumfen. Thomsen rammer fint Møller Nielsens kantede stil og bizarre lune, samtidig med at hans stædighed og vinderinstinkt fremstår som de primære drivkræfter bag guldmedaljerne. For selv om filmen italesætter Møller Nielsen som en superdygtig træner, visualiserer den reelt ikke hans store styrker inden for taktik og kampforberedelse, og det er synd. I stedet bliver der fokuseret på nogle få scener, hvor træneren - nærmest mod sin natur - har succes med at motivere spillerne individuelt. I øvrigt fint sekunderet af Henning Jensen, der har en dejlig rolle som landsholdets legendariske holdleder, Kaj Johansen.
Portrættet af Richard Møller Nielsen og de menneskelige konflikter virker altså okay, men jeg var til gengæld overrasket over, hvor lidt drama filmen får ud af selve fodboldkampene. Vi ved naturligvis godt, hvordan det ender, men kampene kunne sagtens være blevet mere nervepirrende i filmen - jeg husker flere dramatiske detaljer, som simpelt hen er udeladt her, ligesom der heller ikke bliver bygget ret godt op til de ting, som så faktisk er taget med. Og som fodboldfan må jeg sige, at det omvendt også virker lidt skævt, at man ikke ser én eneste tilbagelægning fra Lars Olsen til Peter Schmeichel, for det var også en væsentlig del af denne historie.
Barfoed har i øvrigt valgt at illustrere kampene med de originale tv-billeder, tilsat nogle få klip med skuespillerne på banen. Det har muligvis været den eneste praktisk ladsiggørlige løsning, men det betød, at jeg havde meget svært ved at abstrahere fra, at skuespillerne er skuespillere, fordi der igen og igen bliver klippet til billeder af de rigtige spillere. Så jeg synes, de falder lidt igennem alle sammen - bedst går det for Mikkel Boe Følsgaard, der så også har den store human interest-historie i form af Kim Vilforts kræftsyge datter.
"Sommeren '92" er en hyggelig lille genfortælling af et kæmpestort øjeblik i dansk idrætshistorie. Den føles på mange måder som en tur tilbage til en filmstil, man dyrkede for flere årtier siden, med sin simple historie om den lille mand fra Over Holluf, der tillod sig at drømme om at vinde frem for bare at spille smukt. Richard Møller Nielsens historie bliver fint serveret med et glimt i øjet, men som film om fodbold er "Sommeren '92" ikke videre imponerende, og jeg synes, jeg er flink, når jeg giver den tre små stjerner.
01/11-2015
