Intens og melankolsk

5.0
Da jeg jeg læste tredie og sidste bog i Hunger Games-serien var min første tanke, at det bliver spændende og se, om Hollywood tør følge bøgernes kompromisløse afslutning til dørs.

Ingen grund til bekymring.

Med Suzanne Collins med på sidelinien er afslutningen blødgjort en anelse, men uden at det på nogen måde har ødelagt den tredie bogs klare antikrigsbudskab, der i lyset af de seneste terrorhandlinger på europæisk jord synes yderst aktuel.

De to første film holdt sig til den samme skabelon, men med Mockingjay - Part 1 begyndte alvoren at træde i karakter. De overlevende fra de to første Hunger Games-film begyndte at vise tegn på de følger som unægteligt må komme efter så voldsomme begivenheder.

Fra at være deltagere i et spil til ære for eliten i præsident Snow’s Capitol er Peeta, Katniss, Finnick og alle de andre ødelagte sjæle blevet brikker i et endnu større spil, der handler om distrikternes frihed og om en fælles kamp mod en skånselsløs diktator.

Læs hele anmeldelsen her:
http://www.filmkorn.dk/anmeldelser/the-hunger-games-mockingjay-part-2/459
The Hunger Games: Mockingjay - Part 2 - 3 D