Everything Bond, all in one
5.0
En besked fra den gamle, nu afdøde M sætter James Bond på sporet af en hemmelig, verdensomspændende organisation, der står bag terrorangreb og forbrydelser i stor stil. Samtidig bliver der hjemme i London manøvreret politisk for at få lagt Bonds hemmelige tjeneste, MI6, sammen med resten af efterretningsapparatet - og få skiftet agenter a la Bond ud med masseovervågning og droner.
"Spectre" er den fjerde og muligvis sidste film med Daniel Craig som Bond, instrueret af Sam Mendes, der fik en solid start som Bond-instruktør med "Skyfall". Der er rygter, om at både Craig og Mendes måske vender tilbage i endnu et afsnit i serien, men "Spectre" er tydeligvis udtænkt og leveret som en film, der afslutter hele den sekvens, der begyndte med "Casino Royale". Plottet er arketypisk Bond, for det er naturligvis gode, gamle SPECTRE, der er på spil igen for første gang i årtier. Og det viser sig, at de faktisk har været på spil i et stykke tid, for de tre forrige film bliver her bundet sammen til et sammenhængende plot.
Det kan virke søgt, at det hele fra Le Chiffre og fremad har været ét stort plot, og jeg synes, det bliver en anelse forceret med den personlige vinkel på modstanderne, som startede i "Skyfall". Men omvendt blev det allerede i "Casino Royale" tydeligt markeret, at der nok var noget større bag, og det er så også én af de helt store Bond-fjender, der bliver genintroduceret her. Hvilket er særdeles passende i en film, der meget markant går efter at binde den mere moderne, hårde Craig-stil sammen med det tidligere Bond-univers. Grundlæggende set eksisterer der jo to varianter af James Bond: Der er Ian Flemings oprindelige macho-Bond, som Sean Connery startede med at spille. Og så er der fjolle-Bond, som især var Roger Moores gebet. Fans er typisk dybt splittede mellem de to, men "Spectre" forsøger som ingen anden Bond-film at fusionere de to sider af hovedpersonen, den kyniske dræber og den elegante verdensmand, og det lykkes imponerende godt.
En del af opskriften er, at filmen lystigt leger med både genreklicheer og referencer til tidligere Bond-film. Mendes driller helt bevidst publikum med overdrevne effekter og scener, hvor tingene ikke bliver forklaret, fordi vi ved jo alligevel godt, at det er sådan, det ender i en Bond-film. Samtidig har filmen også et større tematisk sideplot i spillet omkring de britiske efterretningstjenester, der tydeligt refererer til nutidige emner som dronekrig og Edward Snowdens afsløringer. Hvilket giver filmen en passende aktualitet, hvor det i øvrigt er interessant, at Bond ikke kun skildres som løsningen, men også som en del af problemet til at begynde med.
Derudover er jeg voldsomt imponeret af hele den tekniske side af filmen. Der er naturligvis actionscener og jagtsekvenser af høj kvalitet - og i øvrigt stadig i en dejligt jordbunden stil, som har været et varemærke i Craig-filmene. Men der, hvor filmen virkelig skiller sig ud rent teknisk, er i Hoyte van Hoytemas billeder. "Spectre" er utroligt flot fotograferet, med den ene forrygende billedkomposition efter den anden og en fantastisk kvalitet i opløsning og farver, der bl.a. stammer fra, at den er skudt på rigtig celluloid.
Endelig fungerer Daniel Craig naturligvis stadig glimrende i hovedrollen. Christoph Waltz er også forudsigeligt skarp som hovedskurken, inklusive obligatorisk hvid perserkat, og Dave Bautista er et fint indslag som ustoppeligt ondt muskelbundt (igen en fin reference bagud i serien). Plus at Ralph Fiennes i elegant stil får lov til at gøre M til en meget større rolle end normalt. Men det bedste modspil til Craig kommer fra Léa Seydoux, som i mine øjne er én af de bedste Bond-damer nogensinde. Rollen som Bond-babe nr. 1 er meget bundet i en damsel-in-distress-skabelon, og sådan er det også her. Men Seydoux er en klart bedre skuespiller end de fleste andre, der har udfyldt den funktion, og hun formår at give sin rolle en kombination af styrke og sårbarhed, der hæver hende langt over det store flertal af Bond-damer. Overraskende nok bliver Monica Bellucci lidt af et ligegyldigt mellemspil til sammenligning.
"Spectre" udmærker sig med et tårnhøjt ambitionsniveau på stort set alle områder, sammenlignet med resten af Bond-serien. Ikke mindst ved at den vil favne både macho-Bond og fjolle-Bond, hvilket åbenlyst giver en risiko for, at der ikke er nogen af fangrupperne, som vil føle sig tilfredsstillet. Men jeg synes, den lykkes flot med langt de fleste af sine ambitioner, og for mig er det én af de tre bedste Bond-film nogensinde*. Der bliver mere end tydeligt lagt op til, at dette var Craigs farvel til rollen - og det håber jeg faktisk, det bliver, så han forlader serien på toppen.
* de andre to er "Goldfinger" og "Casino Royale" (altså den med Craig, selvfølgelig)
"Spectre" er den fjerde og muligvis sidste film med Daniel Craig som Bond, instrueret af Sam Mendes, der fik en solid start som Bond-instruktør med "Skyfall". Der er rygter, om at både Craig og Mendes måske vender tilbage i endnu et afsnit i serien, men "Spectre" er tydeligvis udtænkt og leveret som en film, der afslutter hele den sekvens, der begyndte med "Casino Royale". Plottet er arketypisk Bond, for det er naturligvis gode, gamle SPECTRE, der er på spil igen for første gang i årtier. Og det viser sig, at de faktisk har været på spil i et stykke tid, for de tre forrige film bliver her bundet sammen til et sammenhængende plot.
Det kan virke søgt, at det hele fra Le Chiffre og fremad har været ét stort plot, og jeg synes, det bliver en anelse forceret med den personlige vinkel på modstanderne, som startede i "Skyfall". Men omvendt blev det allerede i "Casino Royale" tydeligt markeret, at der nok var noget større bag, og det er så også én af de helt store Bond-fjender, der bliver genintroduceret her. Hvilket er særdeles passende i en film, der meget markant går efter at binde den mere moderne, hårde Craig-stil sammen med det tidligere Bond-univers. Grundlæggende set eksisterer der jo to varianter af James Bond: Der er Ian Flemings oprindelige macho-Bond, som Sean Connery startede med at spille. Og så er der fjolle-Bond, som især var Roger Moores gebet. Fans er typisk dybt splittede mellem de to, men "Spectre" forsøger som ingen anden Bond-film at fusionere de to sider af hovedpersonen, den kyniske dræber og den elegante verdensmand, og det lykkes imponerende godt.
En del af opskriften er, at filmen lystigt leger med både genreklicheer og referencer til tidligere Bond-film. Mendes driller helt bevidst publikum med overdrevne effekter og scener, hvor tingene ikke bliver forklaret, fordi vi ved jo alligevel godt, at det er sådan, det ender i en Bond-film. Samtidig har filmen også et større tematisk sideplot i spillet omkring de britiske efterretningstjenester, der tydeligt refererer til nutidige emner som dronekrig og Edward Snowdens afsløringer. Hvilket giver filmen en passende aktualitet, hvor det i øvrigt er interessant, at Bond ikke kun skildres som løsningen, men også som en del af problemet til at begynde med.
Derudover er jeg voldsomt imponeret af hele den tekniske side af filmen. Der er naturligvis actionscener og jagtsekvenser af høj kvalitet - og i øvrigt stadig i en dejligt jordbunden stil, som har været et varemærke i Craig-filmene. Men der, hvor filmen virkelig skiller sig ud rent teknisk, er i Hoyte van Hoytemas billeder. "Spectre" er utroligt flot fotograferet, med den ene forrygende billedkomposition efter den anden og en fantastisk kvalitet i opløsning og farver, der bl.a. stammer fra, at den er skudt på rigtig celluloid.
Endelig fungerer Daniel Craig naturligvis stadig glimrende i hovedrollen. Christoph Waltz er også forudsigeligt skarp som hovedskurken, inklusive obligatorisk hvid perserkat, og Dave Bautista er et fint indslag som ustoppeligt ondt muskelbundt (igen en fin reference bagud i serien). Plus at Ralph Fiennes i elegant stil får lov til at gøre M til en meget større rolle end normalt. Men det bedste modspil til Craig kommer fra Léa Seydoux, som i mine øjne er én af de bedste Bond-damer nogensinde. Rollen som Bond-babe nr. 1 er meget bundet i en damsel-in-distress-skabelon, og sådan er det også her. Men Seydoux er en klart bedre skuespiller end de fleste andre, der har udfyldt den funktion, og hun formår at give sin rolle en kombination af styrke og sårbarhed, der hæver hende langt over det store flertal af Bond-damer. Overraskende nok bliver Monica Bellucci lidt af et ligegyldigt mellemspil til sammenligning.
"Spectre" udmærker sig med et tårnhøjt ambitionsniveau på stort set alle områder, sammenlignet med resten af Bond-serien. Ikke mindst ved at den vil favne både macho-Bond og fjolle-Bond, hvilket åbenlyst giver en risiko for, at der ikke er nogen af fangrupperne, som vil føle sig tilfredsstillet. Men jeg synes, den lykkes flot med langt de fleste af sine ambitioner, og for mig er det én af de tre bedste Bond-film nogensinde*. Der bliver mere end tydeligt lagt op til, at dette var Craigs farvel til rollen - og det håber jeg faktisk, det bliver, så han forlader serien på toppen.
* de andre to er "Goldfinger" og "Casino Royale" (altså den med Craig, selvfølgelig)
22/11-2015
