More Than The Rocky-Name
5.0
Jeg skal ikke lyve. Da denne film blev annonceret, meldte jeg mig hurtigt ind i koret af nej-sigere, der mente at der blot var tale om et billigt cash-in på et kendt filmisk brand med en hip indie-instruktør til at tiltale hipster-publikummet. "Ingen Paulie? Ny musik? This is gonna suck" sagde jeg.
Heldigvis, og det er sjældent ;), tager jeg rigtigt meget fejl. For det første fanger instruktør Coogler selve essensen af Rocky-universet med at fremstille det grynede og rå Philadelphia på den helt rigtige måde. Fra de svedige close-ups i de velkoreograferede kampscener til de svingende wide-shots af Phillys skyline er filmen hamrende flot iscenesat. Man kan næsten lugte svedet, blodet og gadens junkfood.
Musikken er også et kapitel for sig selv. Den svenske komponist forsøger ikke at underspille sine temaer op imod ét af verdens bedst kendte filmtemaer, men giver Adonis Creed sit eget svulstige tema, hvor hele blæseorkestret tages i brug; dog uden at glemme at smide et par hyldester ind undervejs, uden at det bliver for postmoderne. Musikken i kampene forhøjer intensiteten og ryster seeren i sin grundvold.
Skuespillet, ja, hvad er der at sige? Jordan er fantastisk som den unge legemliggørelse af den amerikanske drøm, der lærer vigtigheden af, at et navn ikke bare er en forhindring for at skabe din egen tilværelse; det ER en del af din tilværelse.
Stallone... Dear old Sly. For hér er Sly, modsat sine nyere film, fra de sidste par år, hver en dag af sine 70 år og finder nye dybder i en Rocky, der melankolsk læser aviser op for sin døde kone og gode ven og en Rocky, der konfronteres med sin egen dødelighed. Men samtidig glemmer han heller ikke den lidt tumpede charme, der i sin tid gjorde karakteren til hvermandseje og Stallone og Jordans kemi slår gnister på lærredet. Hvis ikke Stallone, Jordan og Coogler får et Oscar-nod, er der ingen retfærdighed til.
Plotmæssigt flyder alting sammen. Med den rette dosis af humor og alvor fungerer det romantiske sub-plot også helt suverænt; enhver karakter er knivskarpt tegnet og man må rose Cooglers skriveevner såvel som hans filmiske øje.
Creed er alt i alt en fantastisk og enestående tilføjelse til Rocky-universet; den indeholder alt dét, som kernefansene af franchisen elsker; plus lidt mere. Det er stort drama, hvor der, i mine øjne, ikke sættes en fod forkert eller et for lavt jab ind. Alt fungerer simpelthen og jeg glæder mig allerede til gensynet og snuse de finere detaljer op. For my money; dette er den bedste film i Rocky-serien siden originalen og ét af årets bedste film! Forbandet tæt på topkarakter!
Heldigvis, og det er sjældent ;), tager jeg rigtigt meget fejl. For det første fanger instruktør Coogler selve essensen af Rocky-universet med at fremstille det grynede og rå Philadelphia på den helt rigtige måde. Fra de svedige close-ups i de velkoreograferede kampscener til de svingende wide-shots af Phillys skyline er filmen hamrende flot iscenesat. Man kan næsten lugte svedet, blodet og gadens junkfood.
Musikken er også et kapitel for sig selv. Den svenske komponist forsøger ikke at underspille sine temaer op imod ét af verdens bedst kendte filmtemaer, men giver Adonis Creed sit eget svulstige tema, hvor hele blæseorkestret tages i brug; dog uden at glemme at smide et par hyldester ind undervejs, uden at det bliver for postmoderne. Musikken i kampene forhøjer intensiteten og ryster seeren i sin grundvold.
Skuespillet, ja, hvad er der at sige? Jordan er fantastisk som den unge legemliggørelse af den amerikanske drøm, der lærer vigtigheden af, at et navn ikke bare er en forhindring for at skabe din egen tilværelse; det ER en del af din tilværelse.
Stallone... Dear old Sly. For hér er Sly, modsat sine nyere film, fra de sidste par år, hver en dag af sine 70 år og finder nye dybder i en Rocky, der melankolsk læser aviser op for sin døde kone og gode ven og en Rocky, der konfronteres med sin egen dødelighed. Men samtidig glemmer han heller ikke den lidt tumpede charme, der i sin tid gjorde karakteren til hvermandseje og Stallone og Jordans kemi slår gnister på lærredet. Hvis ikke Stallone, Jordan og Coogler får et Oscar-nod, er der ingen retfærdighed til.
Plotmæssigt flyder alting sammen. Med den rette dosis af humor og alvor fungerer det romantiske sub-plot også helt suverænt; enhver karakter er knivskarpt tegnet og man må rose Cooglers skriveevner såvel som hans filmiske øje.
Creed er alt i alt en fantastisk og enestående tilføjelse til Rocky-universet; den indeholder alt dét, som kernefansene af franchisen elsker; plus lidt mere. Det er stort drama, hvor der, i mine øjne, ikke sættes en fod forkert eller et for lavt jab ind. Alt fungerer simpelthen og jeg glæder mig allerede til gensynet og snuse de finere detaljer op. For my money; dette er den bedste film i Rocky-serien siden originalen og ét af årets bedste film! Forbandet tæt på topkarakter!
07/12-2015
