Finanskrisen set nedefra
4.0
En ung håndværker kæmper forgæves mod regningerne og bliver smidt ud af det hjem, han deler med sin mor og datter, da huset ryger på tvangsauktion. Efterfølgende får han et tilbud fra den ejendomsmægler, der håndterede udsættelsen, og det bliver startskuddet til en karriere på det grå ejendomsmarked.
Dette er en historie om finanskrisen. Eller mere præcist om de problemer på det amerikanske ejendomsmarked, som i høj grad var med til at skabe den globale finanskrise i 2007, og som efterfølgende fik mange i USA til at tale om en tvangsauktionskrise. Den blev udløst af, at det amerikanske boligmarked var fyldt med dårlige flekslån, som fik antallet af tvangsauktioner til at stige voldsomt, hvilket igen gav faldende huspriser, fordi markedet blev oversvømmet af huse på tvangsauktion. Og den amerikanske regering var nødt til at gå ind og skyde astronomiske beløb i de statssponsorerede kreditinstitutioner, Fannie Mae og Freddie Mac, for at afværge et totalt kollaps.
"99 Homes" skildrer konsekvenserne på mikroniveau. Det er en stærk film, når forfatter-instruktør Ramin Bahrani viser helt almindelige amerikanere, der fortvivlet kæmper imod at miste deres hjem. Reaktionerne er mangeartede - fornægtelse, had, aggression - men de scener giver virkelig et overbevisende indblik i, hvordan menneskers liv ramler sammen, når deres hjem bliver taget fra dem. Som følge af deregulering og et lidt for kreativt finansmarked.
Samtidig viser filmen også det marked for ejendomshajer, som opstod i kølvandet på krisen. Historiens centrale ejendomsmægler tjener kassen på at overtage og videresælge huse på tvangsauktion, og han kæmper med særdeles ufine metoder mod andre på det marked. Plus at der foregår decideret svindel, hvor husene ribbes for hvidevarer og andre faste installationer, som så bliver erstattet for Fannie Maes regning. På den led viser "99 Homes" et fuldstændigt moralsk forfald efter krisen, hvor ingen situation åbenbart er så urimelig, at man ikke kan tjene penge på den - og som mægleren siger: "Hvis jeg ikke gjorde det, ville der bare være nogle andre, der gjorde."
Det er en film, som i den grad formår at understrege sine centrale problemstillinger, og Bahranis sociale indignation skinner tydeligt igennem, dog uden at man helt mister sympatien for de involverede, fordi de også i nogen grad er ofre for omstændigheder. Desværre er filmens rammehistorie ikke nær så skarp, og den taber særligt pusten i en slutsekvens, der kommer til at virke lidt letkøbt efter alt det gode forarbejde. Der mangler filmen simpelt hen dramatisk pondus.
Inden man kommer dertil, har man især kunnet glæde sig over en skarp rolle til Michael Shannon som den kyniske ejendomsmægler, der fremstår hamrende usympatisk, men dog alligevel menneskelig. Andrew Garfield er også glimrende som håndværkeren, der lader sig lokke ind i hans skumle gesjæft, og forfatter-instruktør Bahrani rammer i det hele taget mange af de kvaliteter, man forventer sig af en god amerikansk indiefilm. Det er ærgerligt, at den ikke lige får givet et ordentligt slag med halen til sidst, men absolut en seværdig film.
Dette er en historie om finanskrisen. Eller mere præcist om de problemer på det amerikanske ejendomsmarked, som i høj grad var med til at skabe den globale finanskrise i 2007, og som efterfølgende fik mange i USA til at tale om en tvangsauktionskrise. Den blev udløst af, at det amerikanske boligmarked var fyldt med dårlige flekslån, som fik antallet af tvangsauktioner til at stige voldsomt, hvilket igen gav faldende huspriser, fordi markedet blev oversvømmet af huse på tvangsauktion. Og den amerikanske regering var nødt til at gå ind og skyde astronomiske beløb i de statssponsorerede kreditinstitutioner, Fannie Mae og Freddie Mac, for at afværge et totalt kollaps.
"99 Homes" skildrer konsekvenserne på mikroniveau. Det er en stærk film, når forfatter-instruktør Ramin Bahrani viser helt almindelige amerikanere, der fortvivlet kæmper imod at miste deres hjem. Reaktionerne er mangeartede - fornægtelse, had, aggression - men de scener giver virkelig et overbevisende indblik i, hvordan menneskers liv ramler sammen, når deres hjem bliver taget fra dem. Som følge af deregulering og et lidt for kreativt finansmarked.
Samtidig viser filmen også det marked for ejendomshajer, som opstod i kølvandet på krisen. Historiens centrale ejendomsmægler tjener kassen på at overtage og videresælge huse på tvangsauktion, og han kæmper med særdeles ufine metoder mod andre på det marked. Plus at der foregår decideret svindel, hvor husene ribbes for hvidevarer og andre faste installationer, som så bliver erstattet for Fannie Maes regning. På den led viser "99 Homes" et fuldstændigt moralsk forfald efter krisen, hvor ingen situation åbenbart er så urimelig, at man ikke kan tjene penge på den - og som mægleren siger: "Hvis jeg ikke gjorde det, ville der bare være nogle andre, der gjorde."
Det er en film, som i den grad formår at understrege sine centrale problemstillinger, og Bahranis sociale indignation skinner tydeligt igennem, dog uden at man helt mister sympatien for de involverede, fordi de også i nogen grad er ofre for omstændigheder. Desværre er filmens rammehistorie ikke nær så skarp, og den taber særligt pusten i en slutsekvens, der kommer til at virke lidt letkøbt efter alt det gode forarbejde. Der mangler filmen simpelt hen dramatisk pondus.
Inden man kommer dertil, har man især kunnet glæde sig over en skarp rolle til Michael Shannon som den kyniske ejendomsmægler, der fremstår hamrende usympatisk, men dog alligevel menneskelig. Andrew Garfield er også glimrende som håndværkeren, der lader sig lokke ind i hans skumle gesjæft, og forfatter-instruktør Bahrani rammer i det hele taget mange af de kvaliteter, man forventer sig af en god amerikansk indiefilm. Det er ærgerligt, at den ikke lige får givet et ordentligt slag med halen til sidst, men absolut en seværdig film.
09/12-2015
