Ikke andet end et rygnummer
4.0
David Gordon Green kender jeg mest for hans arbejde på komedieserien Eastbound & Down, som jeg var stor fan af, da den kørte. Man var ikke i tvivl om hvilke afsnit, Green havde instrueret - de bedste - fordi han tilførte en filmisk og ofte særpræget melankolsk kvalitet til seriens lavkomik. "Joe", en hårdkogt drama-film, var jeg derfor ret spændt på.
Og jeg kan ikke andet end sympatisere med en instruktør, der tager pik-humor lige så seriøst som hardcore socialrealisme, som er det, vi er ude i her. Det er en film, der er fyldt til bristepunktet med sørgelige udsigtsløse skæbner, og en del af målet med "Joe" er uden tvivl at vise en side af USA, som Hollywood ikke brænder for. Flere steder på direkte ubehagelig vis endda, og faktisk er trøstesløsheden så markant, at det ofte er tæt på 'overkill'.
Tæt på. For skuespillerne gør, uden undtagelse, et formidabelt stykke arbejde og sikrer det kød og blod i karaktererne, som er vitalt. Den eneste stjerne i filmen (Nicolas Cage) spiller så godt, at han uden problemer forsvinder ind i mængden. En mængde som jeg har mistænkt for at tælle flere ikke-skuespillere iblandt. Hvis ikke er det noget af det bedste naturalistiske, 'real life'-skuespil, jeg har set. Unge Tye Sheridan i den anden hovedrolle bør også nævnes - han er perfekt castet til rollen.
Manuskriptet er en tand for ujævnt og flere scener kunne være trimmet, men "Joe" gjorde alligevel et ret stort indtryk på mig. Som drama-instruktør er Green en ukonventionel men aldrig uinteressant en af slagsen, som giver mig lyst til at dykke ned i hans bagkatalog.
Og jeg kan ikke andet end sympatisere med en instruktør, der tager pik-humor lige så seriøst som hardcore socialrealisme, som er det, vi er ude i her. Det er en film, der er fyldt til bristepunktet med sørgelige udsigtsløse skæbner, og en del af målet med "Joe" er uden tvivl at vise en side af USA, som Hollywood ikke brænder for. Flere steder på direkte ubehagelig vis endda, og faktisk er trøstesløsheden så markant, at det ofte er tæt på 'overkill'.
Tæt på. For skuespillerne gør, uden undtagelse, et formidabelt stykke arbejde og sikrer det kød og blod i karaktererne, som er vitalt. Den eneste stjerne i filmen (Nicolas Cage) spiller så godt, at han uden problemer forsvinder ind i mængden. En mængde som jeg har mistænkt for at tælle flere ikke-skuespillere iblandt. Hvis ikke er det noget af det bedste naturalistiske, 'real life'-skuespil, jeg har set. Unge Tye Sheridan i den anden hovedrolle bør også nævnes - han er perfekt castet til rollen.
Manuskriptet er en tand for ujævnt og flere scener kunne være trimmet, men "Joe" gjorde alligevel et ret stort indtryk på mig. Som drama-instruktør er Green en ukonventionel men aldrig uinteressant en af slagsen, som giver mig lyst til at dykke ned i hans bagkatalog.
14/12-2015
