star wars episode 7

Jeg har hverken passioneret kærlighed for eller dedikeret had til Star Wars-filmene, hverken den oprindelige trilogi eller Lucas’ lidt mere tvivlsomme episode 1-3. Selvom kvaliteten har været svingende, har filmene alle som en for mig været udmærket underholdning, intet mere end det, hverken storcharmerende, magisk eller besiddende den stærke sans for eventyr som eksempelvis Indiana Jones-filmene. J.J. Abrams hypede genoplivning af sagaen kommer derfor for mit vedkommende ikke med de store forventninger. Abrams virker til at gøre sig ganske umage med sin første akt, hvor man føler sig glimrende medrevet og man mærker mandens kærlighed til serien. Ydermere har Abrams og medforfatteren Lawrence Kasdan (der også var med indover episode 5 og 6) opfundet et ikke særlig originalt, men ikke desto mindre virkningsfuldt og dejlig simpelt plot, hvor hovedmålet er at finde en Luke Skywalker i eksil. Denne simplicitet giver Star Wars – The Force Awakens et distingverende forspring, men når anden akt sparker ind, føles historieudfoldelsen rigelig konventionelt og lettere personlighedsforladt. Actionscenerne er uden den store pondus, Abrams ’nye karakterer er funktionelle, men ikke særlig mindeværdige, og genintroduktionen af de gamle, elskede karakterer fungerer ikke rigtigt. Harrison Ford føles lidt halvsløj som Han Solo, mens Carrie Fisher spises næsten blasfemisk af med en tude-rolle uden indflydelse på plottet. Kun Mark Hamill får en fantastisk mytologisk genkomst, men hele filmen bygger også op til dette moment. Abrams skruer op for drastiske tiltag og et superb lyssværdslag i filmens tredje akt, men det fjerner ikke den lettere konstruktionsglade og ikke så fortællerglædende smag, som filmen har. Star Wars – The Force Awakens er udmærket underholdning uden den store charme, magi eller sans for eventyr, så, for mig, en Star Wars film som alle de andre.