Sandheden er derude et sted
4.0
I september 2004, midt under valgkampen mellem George W. Bush og John Kerry, tonede Dan Rather frem på tv-skærmen i CBS' berømte magasinprogram "60 Minutes" med historien, om at Bush på grund af sin fars forbindelser havde fået specialbehandling i sin soldatertid og derfor bl.a. var sluppet for at komme i kamp i Vietnam. Problemet var bare, at det viste sig, at CBS var blevet snydt af deres kilder, så de endte med at måtte trække historien tilbage.
"Truth" går bag om journalisternes arbejde med historien og den efterfølgende skandale, baseret på den bog, som Mary Mapes senere skrev om forløbet. Man skal altså være klar over, at filmen på den måde er et partsindlæg, for Mapes var den producer, som ledede researchen, og som i flere år havde haft færten af, at der var noget interessant omkring præsidentens soldatertid.
Det er givetvis en film, som er mere interessant, hvis man selv har været i mediebranchen, men "Truth" går dygtigt bag om kameraet og viser de principper og mekanismer, der arbejdes med i dybdeborende journalistik. Og filmen kan nærmest bruges til undervisning på Journalisthøjskolen, for det her er et skoleeksempel på journalister, der bliver så forelskede i deres historie, at de glemmer at dobbelttjekke, om der nu også er hold i den. For det var der ikke. I hvert fald ikke på det grundlag, som "60 Minutes" valgte at gå live med.
Samtidig kommer man dog også bag om begivenhederne og får serveret nogle pointer, som måske druknede i skandalen i 2004. For det første er der pointen om, at kandidaternes militærtjeneste i forvejen var et stort emne i valgkampen, hvor krigshelten Kerry blev kritiseret for at være blevet taget til fange af Vietcong. Dernæst er der en række antydninger fra andre kilder af, at der nok var noget i historien. Og ikke mindst blafrer det store, åbne spørgsmål stadig den dag i dag: Hvem var det, der startede den kæde af begivenheder, som førte til, at CBS-journalisterne under falske forudsætninger kom i besiddelse af dokumenter, som syntes at bekræfte særbehandlingen af Bush?
På den måde lykkes det for forfatter-instruktør James Vanderbilt at skabe en spændende fortælling om en egentlig ret tør researchopgave, hvor man forstår de afgørende punkter i journalisternes arbejde. Herunder også de steder, hvor de fejler ved ikke at være tilstrækkeligt kildekritiske. Og man får et billede af en barsk branche, hvor der bliver slået brutalt ned på fejlen for at redde CBS' image, selv om det koster karrieren for et journalistisk ikon som Dan Rather og en prisbelønnet producer som Mapes. Der er det også tankevækkende, at filmen skildrer ét af de første markante eksempler på, at de traditionelle medier bliver pillet fra hinanden i en shitstorm, for det var i høj grad højreorienterede blogfora som fx Drudge Report, der førte an i nedskydningen af historien.
"Truth" er en solid instruktørdebut for Vanderbilt, der tidligere har en broget række manuskripter på CV'et. Her leverer han et godt, gammeldags dokudrama, også flot båret af Cate Blanchett i en strålende hovedrolle som Mary Mapes, der skildres som en ildsjæl og en bidsk, stædig journalist, som er mere kompetent end sympatisk. Robert Redford er ligeledes bundsolid som Dan Rather, og der er andre fine biroller til bl.a. Dennis Quaid som gruppens researcher med militærbaggrund og til Stacy Keach som deres afgørende kilde.
Som nævnt er det her nok en film, der bliver mere interessant, hvis man selv har relationer til den verden, den foregår i. Men med klassiske, solide virkemidler skaber Vanderbilt en interessant fortælling fra krydsfeltet mellem journalistik og politik, som viser noget om de nuancer og gråzoner, der ligger bag det færdige journalistiske produkt. Og man går ud af biografen med lyst til at få svar på, hvordan det egentlig lykkedes nogle at så kimen til denne skandale.
"Truth" går bag om journalisternes arbejde med historien og den efterfølgende skandale, baseret på den bog, som Mary Mapes senere skrev om forløbet. Man skal altså være klar over, at filmen på den måde er et partsindlæg, for Mapes var den producer, som ledede researchen, og som i flere år havde haft færten af, at der var noget interessant omkring præsidentens soldatertid.
Det er givetvis en film, som er mere interessant, hvis man selv har været i mediebranchen, men "Truth" går dygtigt bag om kameraet og viser de principper og mekanismer, der arbejdes med i dybdeborende journalistik. Og filmen kan nærmest bruges til undervisning på Journalisthøjskolen, for det her er et skoleeksempel på journalister, der bliver så forelskede i deres historie, at de glemmer at dobbelttjekke, om der nu også er hold i den. For det var der ikke. I hvert fald ikke på det grundlag, som "60 Minutes" valgte at gå live med.
Samtidig kommer man dog også bag om begivenhederne og får serveret nogle pointer, som måske druknede i skandalen i 2004. For det første er der pointen om, at kandidaternes militærtjeneste i forvejen var et stort emne i valgkampen, hvor krigshelten Kerry blev kritiseret for at være blevet taget til fange af Vietcong. Dernæst er der en række antydninger fra andre kilder af, at der nok var noget i historien. Og ikke mindst blafrer det store, åbne spørgsmål stadig den dag i dag: Hvem var det, der startede den kæde af begivenheder, som førte til, at CBS-journalisterne under falske forudsætninger kom i besiddelse af dokumenter, som syntes at bekræfte særbehandlingen af Bush?
På den måde lykkes det for forfatter-instruktør James Vanderbilt at skabe en spændende fortælling om en egentlig ret tør researchopgave, hvor man forstår de afgørende punkter i journalisternes arbejde. Herunder også de steder, hvor de fejler ved ikke at være tilstrækkeligt kildekritiske. Og man får et billede af en barsk branche, hvor der bliver slået brutalt ned på fejlen for at redde CBS' image, selv om det koster karrieren for et journalistisk ikon som Dan Rather og en prisbelønnet producer som Mapes. Der er det også tankevækkende, at filmen skildrer ét af de første markante eksempler på, at de traditionelle medier bliver pillet fra hinanden i en shitstorm, for det var i høj grad højreorienterede blogfora som fx Drudge Report, der førte an i nedskydningen af historien.
"Truth" er en solid instruktørdebut for Vanderbilt, der tidligere har en broget række manuskripter på CV'et. Her leverer han et godt, gammeldags dokudrama, også flot båret af Cate Blanchett i en strålende hovedrolle som Mary Mapes, der skildres som en ildsjæl og en bidsk, stædig journalist, som er mere kompetent end sympatisk. Robert Redford er ligeledes bundsolid som Dan Rather, og der er andre fine biroller til bl.a. Dennis Quaid som gruppens researcher med militærbaggrund og til Stacy Keach som deres afgørende kilde.
Som nævnt er det her nok en film, der bliver mere interessant, hvis man selv har relationer til den verden, den foregår i. Men med klassiske, solide virkemidler skaber Vanderbilt en interessant fortælling fra krydsfeltet mellem journalistik og politik, som viser noget om de nuancer og gråzoner, der ligger bag det færdige journalistiske produkt. Og man går ud af biografen med lyst til at få svar på, hvordan det egentlig lykkedes nogle at så kimen til denne skandale.
23/12-2015
