Flot Shakespeare-produktion
4.0
Shakespeares skuespil om kongemord og magtbegær bliver ofte nævnt som én af verdens største dramatiske klassikere, og det er naturligvis blevet filmatiseret masser af gange. Både i tekstnære udgaver, som fx Orson Welles' "Macbeth" fra 1948, og i diverse omfortolkninger, hvor Akira Kurosawas mesterværk "Blodets trone" skiller sig ud.
Så det er en stor arv inden for både teater og film, australske Justin Kurzel lader sig måle imod med denne nye filmatisering. Kurzel har valgt at tackle projektet med en helt klassisk tilgang - det her er i vid udstrækning Shakespeares originale værk, sat i det borgerkrigsramte middelalder-Skotland, med de originale replikker på gammelt engelsk. Og med fuldt tryk på den dommedagsagtigt tragiske fortælling.
Kurzel er en mand, der ikke er bange for at lave hårdtslående film - hans fremragende debut, "Snowtown", var baseret på en australsk seriemordersag og er én af de mest ubehagelige film, jeg har set i dette årti. Her er der fra første sekund stillet ind på tung tragedie med blodrødt tonede billeder og barske, bistert udseende skotter. Det er flot og 100% gennemført, men også næsten for meget - stemningen er så kværnende tung, at det næsten bliver kvælende, og selv om filmen kommer flot omkring at bruge den gammeldags diktion, bliver helheden en smule stiv i det.
Men generelt er det altså en virkelig flot produktion, og Kurzel giver dygtigt Adam Arkapaw mulighed for at puste mere liv i billederne ved at tilføje de ting, som aldrig kunne lade sig gøre på en teaterscene. Her er både overbevisende slagscener, rimkolde, rå landskaber og ikke mindst en medrivende duelscene, da Macbeth til sidst skal have sin bekomst. På den måde lykkes det virkelig at gøre filmen til mere end blot filmatiseret teater.
Michael Fassbender er også strålende i titelrollen, hvor han flot skildrer Macbeths forvandling fra den berømmede hærleder, der lettere modstræbende lader sig lokke af drømmen om tronen, til en frådende, paranoid galning, som myrder løs for at forsvare sin position. Han får flot modspil fra Marion Cotillard som Lady Macbeth i de indledende sekvenser, hvor hun skubber sin mand mod forræderiet og er magten bag den nye trone. Desværre nedtoner Kurzel derefter Lady Macbeths rolle for at fokusere mere på Macbeth selv, og det synes jeg er temmelig synd, for jeg ville gerne have set Cotillard folde karakterens angrende vanvid mere ud.
Blandt skuespillerne er det i øvrigt fedt, at flere spiller med helt autentiske skotske accenter, og så er Sean Harris også virkelig skarp som hævneren Macduff - en rolle, der understreger, at Harris er én af de mest solide britiske karakterskuespillere lige nu.
Der er meget at glæde sig over i denne version af "Macbeth". Kurzel leverer varen i form af en trofast genopsætning af Shakespeares store tragedie, tilsat filmmediets større visuelle format og ikke mindst med stærke skuespillere i de klassiske roller. Jeg synes dog, at den næsten bliver for tung i sin iver efter at tampe tragedien ind i hovedet på publikum lige fra start, og som nævnt ville jeg gerne have set Lady Macbeth blive foldet mere ud. Men det er afgjort en seværdig film og en flot og gennemført transformation af dramaet fra teater til film.
Så det er en stor arv inden for både teater og film, australske Justin Kurzel lader sig måle imod med denne nye filmatisering. Kurzel har valgt at tackle projektet med en helt klassisk tilgang - det her er i vid udstrækning Shakespeares originale værk, sat i det borgerkrigsramte middelalder-Skotland, med de originale replikker på gammelt engelsk. Og med fuldt tryk på den dommedagsagtigt tragiske fortælling.
Kurzel er en mand, der ikke er bange for at lave hårdtslående film - hans fremragende debut, "Snowtown", var baseret på en australsk seriemordersag og er én af de mest ubehagelige film, jeg har set i dette årti. Her er der fra første sekund stillet ind på tung tragedie med blodrødt tonede billeder og barske, bistert udseende skotter. Det er flot og 100% gennemført, men også næsten for meget - stemningen er så kværnende tung, at det næsten bliver kvælende, og selv om filmen kommer flot omkring at bruge den gammeldags diktion, bliver helheden en smule stiv i det.
Men generelt er det altså en virkelig flot produktion, og Kurzel giver dygtigt Adam Arkapaw mulighed for at puste mere liv i billederne ved at tilføje de ting, som aldrig kunne lade sig gøre på en teaterscene. Her er både overbevisende slagscener, rimkolde, rå landskaber og ikke mindst en medrivende duelscene, da Macbeth til sidst skal have sin bekomst. På den måde lykkes det virkelig at gøre filmen til mere end blot filmatiseret teater.
Michael Fassbender er også strålende i titelrollen, hvor han flot skildrer Macbeths forvandling fra den berømmede hærleder, der lettere modstræbende lader sig lokke af drømmen om tronen, til en frådende, paranoid galning, som myrder løs for at forsvare sin position. Han får flot modspil fra Marion Cotillard som Lady Macbeth i de indledende sekvenser, hvor hun skubber sin mand mod forræderiet og er magten bag den nye trone. Desværre nedtoner Kurzel derefter Lady Macbeths rolle for at fokusere mere på Macbeth selv, og det synes jeg er temmelig synd, for jeg ville gerne have set Cotillard folde karakterens angrende vanvid mere ud.
Blandt skuespillerne er det i øvrigt fedt, at flere spiller med helt autentiske skotske accenter, og så er Sean Harris også virkelig skarp som hævneren Macduff - en rolle, der understreger, at Harris er én af de mest solide britiske karakterskuespillere lige nu.
Der er meget at glæde sig over i denne version af "Macbeth". Kurzel leverer varen i form af en trofast genopsætning af Shakespeares store tragedie, tilsat filmmediets større visuelle format og ikke mindst med stærke skuespillere i de klassiske roller. Jeg synes dog, at den næsten bliver for tung i sin iver efter at tampe tragedien ind i hovedet på publikum lige fra start, og som nævnt ville jeg gerne have set Lady Macbeth blive foldet mere ud. Men det er afgjort en seværdig film og en flot og gennemført transformation af dramaet fra teater til film.
02/01-2016
