Spillevende, morsom og rørende queer-film - på iPhone!
5.0
Los Angeles, juleaftensdag. En transkønnet prostitueret kommer ud fra en måned i fængsel, men da hendes bedste veninde fortæller, at hendes kæreste (og alfons) har været utro, bliver en festdag til et togt rundt i storbyens underside for at konfrontere kæresten og hans sidespring. For veninden er det vigtigste derimod, at hun skal optræde på en bar om aftenen. Og det bliver også en afgørende dag for én af deres faste kunder, en armenskfødt taxachauffør, hvis svigermor har mistanke, om at svigersønnen foretager sig noget skummelt, når han ikke er hjemme ved familien.
"Tangerine" er en fascinerende tur rundt i et miljø, som sjældent får en stemme i mainstream-kultur. Forfatter-instruktør Sean Baker har fortalt, at projektet oprindelig startede med, at han var fascineret af livet omkring et bestemt lyskryds i Los Angeles, som bl.a. er kendt som et område med transkønnede prostituerede. Han kom så i kontakt med filmens to hovedrolleindehavere, som begge er transkønnede og tidligere prostituerede, og manuskriptet er i høj grad inspireret af deres oplevelser.
Det er et kig ind i en barsk verden af hustlere, narkomisbrug og de usleste improviserede bodeller, man kan forestille sig. Det er en verden, hvor hovedpersonerne laver fra dag til dag, og hvor de som gadeprostituerede er særdeles udsatte, hvilket filmen viser eksempler på - samtidig med at den dog også giver en usædvanligt sympatisk skildring af de politibetjente, der er vant til at arbejde i området.
Men "Tangerine" er heldigvis ikke kun hård socialrealisme. Her er barsk realisme og bristede forhåbninger, der rammer én i mellemgulvet, men filmen er først og fremmest en historie om venskab, som sætter et meget menneskeligt ansigt på et specielt miljø. Der er fx en vigtig pointe, i at filmens jalousidrama lige så vel kunne have udspillet sig blandt heteroseksuelle. Og så er det en befriende morsom film. Fordi dens hovedpersoner helt fra starten slår den ætsende sarkastiske jargon an, som er noget helt særligt for transmiljøet, og som giver nogle vidunderlige replikker. Og fordi forfatter-instruktør Baker har et skarpt øje for humoren i de bizarre situationer. Det er ikke mindst forrygende absurd morsomt, da det prostituerede trekantsdrama støder sammen med armensk familiedrama i en donut-shop - en helt uforglemmelig scene.
Meget af filmens drive kommer selvsagt fra dens to transkønnede hovedpersoner, hvor især den speedsnakkende Kitana Kiki Rodriguez er en fantastisk bombe af energi, der banker igennem storbyens sleazy underside i jagten på oprejsning. Som hendes bedste veninde er Mya Taylor en fin og meget mere indadvendt følsom kontrast. Rodriguez og Taylor er begge debuterende skuespillere, og "Tangerine" er historisk, ved at de som de første to transkønnede er nomineret til Independent Spirit Awards, én af de store amerikanske filmpriser. Filmens øvrige medvirkende er mestendels en spraglet blanding af transkønnede, pornostjerner, modebloggere og amatørskuespillere, som alle sammen bidrager til give et meget autentisk Los Angeles-feel.
En anden ting, der gør filmen historisk, er teknikken. "Tangerine" er den første bredt distribuerede spillefilm, der er optaget på iPhone. Det er en indiefilm lavet på minibudget, og for at spare penge valgte Baker at skyde den på tre iPhone 5S. Og det vilde er, at man faktisk ikke kan se det, hvis man ikke ved det. Smartphonen giver en meget rå fotostil i øjenhøjde og frøperspektiv, men det passer godt til historien, og Baker har gjort et flot stykke arbejde med klipning og efterbehandling i apps.
"Tangerine" var virkelig en positiv overraskelse for mig. En spillevende, bidskt morsom og overraskende dynamisk skildring af et virkelig anderledes miljø og dets mennesker. Historien er godt nok barskt realistisk, men ikke trist socialrealisme, for det handler ikke om, at det er synd for nogen, men om almenmenneskelige værdier, der ikke i sig selv er forbundet til seksuelle minoriteter. Et fantastisk eksempel på, hvad man kan lave for et lille indiebudget, hvis bare man har noget på hjerte - og det giver fem små stjerner herfra.
"Tangerine" er en fascinerende tur rundt i et miljø, som sjældent får en stemme i mainstream-kultur. Forfatter-instruktør Sean Baker har fortalt, at projektet oprindelig startede med, at han var fascineret af livet omkring et bestemt lyskryds i Los Angeles, som bl.a. er kendt som et område med transkønnede prostituerede. Han kom så i kontakt med filmens to hovedrolleindehavere, som begge er transkønnede og tidligere prostituerede, og manuskriptet er i høj grad inspireret af deres oplevelser.
Det er et kig ind i en barsk verden af hustlere, narkomisbrug og de usleste improviserede bodeller, man kan forestille sig. Det er en verden, hvor hovedpersonerne laver fra dag til dag, og hvor de som gadeprostituerede er særdeles udsatte, hvilket filmen viser eksempler på - samtidig med at den dog også giver en usædvanligt sympatisk skildring af de politibetjente, der er vant til at arbejde i området.
Men "Tangerine" er heldigvis ikke kun hård socialrealisme. Her er barsk realisme og bristede forhåbninger, der rammer én i mellemgulvet, men filmen er først og fremmest en historie om venskab, som sætter et meget menneskeligt ansigt på et specielt miljø. Der er fx en vigtig pointe, i at filmens jalousidrama lige så vel kunne have udspillet sig blandt heteroseksuelle. Og så er det en befriende morsom film. Fordi dens hovedpersoner helt fra starten slår den ætsende sarkastiske jargon an, som er noget helt særligt for transmiljøet, og som giver nogle vidunderlige replikker. Og fordi forfatter-instruktør Baker har et skarpt øje for humoren i de bizarre situationer. Det er ikke mindst forrygende absurd morsomt, da det prostituerede trekantsdrama støder sammen med armensk familiedrama i en donut-shop - en helt uforglemmelig scene.
Meget af filmens drive kommer selvsagt fra dens to transkønnede hovedpersoner, hvor især den speedsnakkende Kitana Kiki Rodriguez er en fantastisk bombe af energi, der banker igennem storbyens sleazy underside i jagten på oprejsning. Som hendes bedste veninde er Mya Taylor en fin og meget mere indadvendt følsom kontrast. Rodriguez og Taylor er begge debuterende skuespillere, og "Tangerine" er historisk, ved at de som de første to transkønnede er nomineret til Independent Spirit Awards, én af de store amerikanske filmpriser. Filmens øvrige medvirkende er mestendels en spraglet blanding af transkønnede, pornostjerner, modebloggere og amatørskuespillere, som alle sammen bidrager til give et meget autentisk Los Angeles-feel.
En anden ting, der gør filmen historisk, er teknikken. "Tangerine" er den første bredt distribuerede spillefilm, der er optaget på iPhone. Det er en indiefilm lavet på minibudget, og for at spare penge valgte Baker at skyde den på tre iPhone 5S. Og det vilde er, at man faktisk ikke kan se det, hvis man ikke ved det. Smartphonen giver en meget rå fotostil i øjenhøjde og frøperspektiv, men det passer godt til historien, og Baker har gjort et flot stykke arbejde med klipning og efterbehandling i apps.
"Tangerine" var virkelig en positiv overraskelse for mig. En spillevende, bidskt morsom og overraskende dynamisk skildring af et virkelig anderledes miljø og dets mennesker. Historien er godt nok barskt realistisk, men ikke trist socialrealisme, for det handler ikke om, at det er synd for nogen, men om almenmenneskelige værdier, der ikke i sig selv er forbundet til seksuelle minoriteter. Et fantastisk eksempel på, hvad man kan lave for et lille indiebudget, hvis bare man har noget på hjerte - og det giver fem små stjerner herfra.
17/01-2016
