Lunt og lommefilosofisk kurophold med Caine og Keitel
4.0
To aldrende venner er på ferie på et eksklusivt schweizisk kurhotel. Den ene er en berømt komponist og dirigent, der lever i en tilstand af stille apati, efter han har mistet sin kone. Den anden er en kendt filminstruktør, som er i gang med at lave sit definitive mesterværk og derfor har medbragt et hold unge manuskriptforfattere på ferien.
"Youth" er en aparte film, alene fordi den foregår i en bizart anderledes setting. Kurstedet for de rige og berømte fremstår i den grad som en boble adskilt fra resten af verden, hvor gæsterne kan fordrive tiden med diverse spa-behandlinger og halvdårlig underholdning. Mens de småsnakker med hinanden i et underligt kendisfællesskab, som omfatter både skuespillere, sportsfolk og sågar den nykårede Miss Universe.
Det er både underholdende med en stærkt satirisk undertone og ind imellem også skarpt tankevækkende, hvad forfatter-instruktør Paolo Sorrentino viser fra dette liv uden for den normale verden. Men "Youth" rækker også ud efter mange emner. Centralt står forholdet mellem de to hovedpersoner og deres små samtaler, der primært handler om at se livet på afstand, når man er blevet ældre, og hvad der reelt var vigtigt. Men der er også scener, hvor man ser fascinationen ved ungdom selv i deres alder, og hvor filmen beskæftiger sig med mere generelle klasseskel, sandheder og løgne, parforhold og flere andre emner, før den afslutter med en pointe om at være bevidst om sit aftryk på verden.
"Youth" er på den måde en film, der så at sige småsnakker med sig selv om mange forskellige aspekter af livet. Som nævnt er det både interessant og underholdende, men jeg synes også, det er en temmelig ufokuseret fortælling. Til gengæld er der virkelig fokus i det tekniske arbejde, for "Youth" er en utroligt smukt fotograferet film. Sorrentino og fotograf Luca Bigazzi har fundet nogle forrygende billedkompostioner i De Schweiziske Alper og på kurstedet, hvor de bl.a. arbejder med skarpe kontraster mellem farveflader i billedet, som understreger temaerne om afstande og forskelle.
Sorrentino har desuden hentet et godt hold skuespillerne ind. Michael Caine leverer endnu en præcis lun gammelmandsrolle som komponisten, mens Harvey Keitel naturligvis har lidt større Hollywood-armbevægelser som hans gamle ven. Og så er Rachel Weisz også dejligt skarp som Caines datter, der ryger ud i en grim skilsmisse. Blandt de mange spøjse personligheder på kurstedet er der derudover fine roller til Paul Dano som eftertænksom filmstjerne og til Roly Serrano som en fantastisk kuglerund Diego Maradona-klon.
"Youth" er en sympatisk, underfundig og frem for alt smuk film, som med mange indgangsvinkler forsøger at tackle meningen med livet. Jeg synes dog, den skøjter lidt for meget rundt i sine temaer og derfor ikke leverer helt præcise pointer. Men seværdig er den absolut.
"Youth" er en aparte film, alene fordi den foregår i en bizart anderledes setting. Kurstedet for de rige og berømte fremstår i den grad som en boble adskilt fra resten af verden, hvor gæsterne kan fordrive tiden med diverse spa-behandlinger og halvdårlig underholdning. Mens de småsnakker med hinanden i et underligt kendisfællesskab, som omfatter både skuespillere, sportsfolk og sågar den nykårede Miss Universe.
Det er både underholdende med en stærkt satirisk undertone og ind imellem også skarpt tankevækkende, hvad forfatter-instruktør Paolo Sorrentino viser fra dette liv uden for den normale verden. Men "Youth" rækker også ud efter mange emner. Centralt står forholdet mellem de to hovedpersoner og deres små samtaler, der primært handler om at se livet på afstand, når man er blevet ældre, og hvad der reelt var vigtigt. Men der er også scener, hvor man ser fascinationen ved ungdom selv i deres alder, og hvor filmen beskæftiger sig med mere generelle klasseskel, sandheder og løgne, parforhold og flere andre emner, før den afslutter med en pointe om at være bevidst om sit aftryk på verden.
"Youth" er på den måde en film, der så at sige småsnakker med sig selv om mange forskellige aspekter af livet. Som nævnt er det både interessant og underholdende, men jeg synes også, det er en temmelig ufokuseret fortælling. Til gengæld er der virkelig fokus i det tekniske arbejde, for "Youth" er en utroligt smukt fotograferet film. Sorrentino og fotograf Luca Bigazzi har fundet nogle forrygende billedkompostioner i De Schweiziske Alper og på kurstedet, hvor de bl.a. arbejder med skarpe kontraster mellem farveflader i billedet, som understreger temaerne om afstande og forskelle.
Sorrentino har desuden hentet et godt hold skuespillerne ind. Michael Caine leverer endnu en præcis lun gammelmandsrolle som komponisten, mens Harvey Keitel naturligvis har lidt større Hollywood-armbevægelser som hans gamle ven. Og så er Rachel Weisz også dejligt skarp som Caines datter, der ryger ud i en grim skilsmisse. Blandt de mange spøjse personligheder på kurstedet er der derudover fine roller til Paul Dano som eftertænksom filmstjerne og til Roly Serrano som en fantastisk kuglerund Diego Maradona-klon.
"Youth" er en sympatisk, underfundig og frem for alt smuk film, som med mange indgangsvinkler forsøger at tackle meningen med livet. Jeg synes dog, den skøjter lidt for meget rundt i sine temaer og derfor ikke leverer helt præcise pointer. Men seværdig er den absolut.
31/01-2016
