Sjove bank til finansverdenen
5.0
Da finanskrisen ramte i 2008, gik det hårdt ud over finansverdenen - særligt i USA, hvor et par store investeringsbanker notorisk gik bankerot, fordi de sad med alt for store risici i forhold til det amerikanske boligmarked. Men der var også nogle ganske få skarpe hjerner, som havde forudset, at boblen ville springe, og som tjente enorme summer på investeringer lagt derefter. Dem handler "The Big Short" om.
Titlen "The Big Short" refererer til det, som i finansverdenen kaldes short-selling. Det er oprindeligt udviklet som en måde at forsikre sig mod, at kreditorer misligholder deres lån. Men på et liberaliseret finansmarked kan det også bruges til groft sagt at spille på, at bestemte værdipapirer falder i værdi. Og det var altså det, nogle få investorer havde gjort, da de købte såkaldte credit default swaps mod de lånepakker, som indeholdt subprime-lån på det amerikanske boligmarked. Fordi de havde gennemskuet, at subprime-lånene var langt mere risikable, end deres officielle kreditratings viste. Og da boligmarkedet så ramlede med masser af tvangsauktioner til følge, kunne de inkassere store summer ved at indløse deres swaps på gunstige tidspunkter.
Det ovenstående lyder formentlig tørt, kedeligt og lettere uforståeligt, hvis man ikke lige har en finansiel uddannelse. Men det, der gør "The Big Short" til en fantastisk film, er, at den formår at fremstille det på en underholdende og fængende måde.
Centralt i historien står Michael Burry - en tidligere læge med Aspergers syndrom, der havde skiftet karriere og var blevet chef for en succesfuld hedgefond. Burry var den første, der satte sig ned og analyserede, hvad de der subprime-lån egentlig indeholdt, og da han begyndte at investere mod boligmarkedet, fik rygterne andre til at interessere sig for det samme. Burry er filmens absolutte helt, og han bliver spillet utroligt overbevisende af Christian Bale - virkelig en rolle, hvor Bales method acting kommer til sin ret, når han skal portrættere den her meget usædvanlige, socialt handicappede pengemand, der stædigt insisterer på, at han har ret.
I filmens anden centrale rolle er Steve Carell ligeledes fremragende som en hedgefond-chef, der hopper med på toget i ren foragt for bankernes griskhed. Carell er i høj grad historiens moralske kerne, fordi han bærer den ægte indignation - og det er ikke fordi han selv er noget perfekt menneske; tværtimod slås han med personlige problemer og et stort indre raseri. Men han har flere af filmens absolutte nøglescener, som fx da han besøger en messe for ejendomsmæglere og konkluderer, at de ikke aner, hvad de foretager sig med boliglånene. Eller da han spørger sine nærmeste medarbejdere, om de har indset, at de nu spiller på, at den amerikanske økonomi vil bryde sammen.
For selv om den udspiller sig som en virkelig velfungerende komedie, er der også en alvorlig bund under "The Big Short". Den udstiller både ironien i, at selv når markedet kollapser, er der nogle, der tjener store penge på det, og den åbenlyse skandale i, at der reelt ikke er nogen fra finanssektoren, der er blevet holdt til ansvar for krisen. Selv om filmen viser deres adfærd som helt ude i det mørkegrå felt og i bedste fald bare pinligt ignorant.
Og nu fik jeg omsider skrevet komedie, for det er jo, hvad "The Big Short" er. En superskarp satirisk sort komedie, hvor finansverdenen i højt tempo bliver klædt helt af, i takt med at flere og flere absurde fakta bliver lagt på bordet. Charles Randolph og Adam McKay har omsat en dokumentarisk bog til et særdeles velfungerende manuskript, som formentlig giver dem en Oscar på søndag.
McKays instruktion er om muligt endnu bedre - der bliver som nævnt banket både fakta og satire af i højt tempo med en flot sans for timing, og det er helt rigtigt set, at filmen også opererer på et metaplan, hvor flere af rollerne bryder den fjerde væg og taler direkte til publikum, mens diverse kernebegreber bliver foldet ud i absurde indsatte scener. Ved du ikke, hvad short-selling er? Så har vi Margot Robbie i et badekar til at forklare det.
Jeg synes så også, at McKays instruktion bliver lidt for flashy i længden. Der er en smule for meget jagt på sjove effekter og smarte fortælletricks efter min smag, men der er ingen tvivl, om at det her er et stort gennembrud for Adam McKay, som tidligere har lavet "Anchorman" og andre Will Ferrell-komedier, men her bevæger sig op på et helt nyt niveau. "The Big Short" er en morsom, informativ og tankevækkende film, som i overlegen stil placerer sig som den definitive fiktionsfilm om finanskrisen.
Titlen "The Big Short" refererer til det, som i finansverdenen kaldes short-selling. Det er oprindeligt udviklet som en måde at forsikre sig mod, at kreditorer misligholder deres lån. Men på et liberaliseret finansmarked kan det også bruges til groft sagt at spille på, at bestemte værdipapirer falder i værdi. Og det var altså det, nogle få investorer havde gjort, da de købte såkaldte credit default swaps mod de lånepakker, som indeholdt subprime-lån på det amerikanske boligmarked. Fordi de havde gennemskuet, at subprime-lånene var langt mere risikable, end deres officielle kreditratings viste. Og da boligmarkedet så ramlede med masser af tvangsauktioner til følge, kunne de inkassere store summer ved at indløse deres swaps på gunstige tidspunkter.
Det ovenstående lyder formentlig tørt, kedeligt og lettere uforståeligt, hvis man ikke lige har en finansiel uddannelse. Men det, der gør "The Big Short" til en fantastisk film, er, at den formår at fremstille det på en underholdende og fængende måde.
Centralt i historien står Michael Burry - en tidligere læge med Aspergers syndrom, der havde skiftet karriere og var blevet chef for en succesfuld hedgefond. Burry var den første, der satte sig ned og analyserede, hvad de der subprime-lån egentlig indeholdt, og da han begyndte at investere mod boligmarkedet, fik rygterne andre til at interessere sig for det samme. Burry er filmens absolutte helt, og han bliver spillet utroligt overbevisende af Christian Bale - virkelig en rolle, hvor Bales method acting kommer til sin ret, når han skal portrættere den her meget usædvanlige, socialt handicappede pengemand, der stædigt insisterer på, at han har ret.
I filmens anden centrale rolle er Steve Carell ligeledes fremragende som en hedgefond-chef, der hopper med på toget i ren foragt for bankernes griskhed. Carell er i høj grad historiens moralske kerne, fordi han bærer den ægte indignation - og det er ikke fordi han selv er noget perfekt menneske; tværtimod slås han med personlige problemer og et stort indre raseri. Men han har flere af filmens absolutte nøglescener, som fx da han besøger en messe for ejendomsmæglere og konkluderer, at de ikke aner, hvad de foretager sig med boliglånene. Eller da han spørger sine nærmeste medarbejdere, om de har indset, at de nu spiller på, at den amerikanske økonomi vil bryde sammen.
For selv om den udspiller sig som en virkelig velfungerende komedie, er der også en alvorlig bund under "The Big Short". Den udstiller både ironien i, at selv når markedet kollapser, er der nogle, der tjener store penge på det, og den åbenlyse skandale i, at der reelt ikke er nogen fra finanssektoren, der er blevet holdt til ansvar for krisen. Selv om filmen viser deres adfærd som helt ude i det mørkegrå felt og i bedste fald bare pinligt ignorant.
Og nu fik jeg omsider skrevet komedie, for det er jo, hvad "The Big Short" er. En superskarp satirisk sort komedie, hvor finansverdenen i højt tempo bliver klædt helt af, i takt med at flere og flere absurde fakta bliver lagt på bordet. Charles Randolph og Adam McKay har omsat en dokumentarisk bog til et særdeles velfungerende manuskript, som formentlig giver dem en Oscar på søndag.
McKays instruktion er om muligt endnu bedre - der bliver som nævnt banket både fakta og satire af i højt tempo med en flot sans for timing, og det er helt rigtigt set, at filmen også opererer på et metaplan, hvor flere af rollerne bryder den fjerde væg og taler direkte til publikum, mens diverse kernebegreber bliver foldet ud i absurde indsatte scener. Ved du ikke, hvad short-selling er? Så har vi Margot Robbie i et badekar til at forklare det.
Jeg synes så også, at McKays instruktion bliver lidt for flashy i længden. Der er en smule for meget jagt på sjove effekter og smarte fortælletricks efter min smag, men der er ingen tvivl, om at det her er et stort gennembrud for Adam McKay, som tidligere har lavet "Anchorman" og andre Will Ferrell-komedier, men her bevæger sig op på et helt nyt niveau. "The Big Short" er en morsom, informativ og tankevækkende film, som i overlegen stil placerer sig som den definitive fiktionsfilm om finanskrisen.
25/02-2016
