Fanget mellem udlængsel og hjemvé
5.0
I starten af 50'erne rejser en ung irsk kvinde, Eilis, til New York i håb om at finde et bedre liv derovre. I første omgang er det hårdt for hende at være så langt væk hjemmefra, men da hun falder for en italiensk fyr, tegner livet rosenrødt. Men så tvinger et tragisk dødsfald Eilis hjem til Irland, hvor der nu viser sig at være muligheder for både kærlighed og arbejde, som ikke var der før. Og dermed er hun pludselig splittet mellem de to sider af Atlanterhavet.
Det er en simpel historie, man får serveret i "Brooklyn". Et helt banalt romantisk drama. Men samtidig er det både en stor klassisk irsk og ditto amerikansk fortælling. Fra det irske synspunkt historien om at rejse ud, væk fra de få og fattige muligheder i Irland, men stadig have solide rødder derhjemme. Fra det amerikanske synspunkt den store fortælling om immigranterne, der har formet og former landet, og hvordan de integrerer sig i samfundet.
Det bliver fortalt med sans for detaljerne og hverdagens små dramaer med afsæt i det fine manuskript, som Nick Hornby har skrevet over Colm Tóibíns prisvindende roman af samme navn. Nænsomt instrueret af John Crowley, der rammer en forbløffende velfungerende afdæmpet fortællestil med tid til at fordybe sig. "Brooklyn" er en virkelig elegant film, der helt uden store armbevægelser rammer én lige i hjertet, mens man følger heltindens liv i den irske ghetto, forelskelsen i en fyr med en anden baggrund, og hvordan hjemmet trækker hårdt i hende alligevel.
Hun er nemlig en rigtig fin og bundcharmerende hovedperson, Eilis. Fremragende spillet af Saoirse Ronan, der rammer noget nær den ultimativt arketypiske søde, pæne, intelligent eftertænksomme irske heltinde med totalt mange ben i næsen, når det gælder. Ingen har vel været i tvivl, om at Ronan er et stort talent, siden hun som 13-årig brød igennem med en Oscar-nominering for "Atonement". Men her beviser hun for alvor, at hun kan bære en hel film på sine skuldre med nuanceret, levende skuespil.
Emory Cohen er også sød som hendes italienske flamme, der ikke overraskende får en stærk udfordrer i Domhnall Gleeson på de hjemlige breddegrader. Og så er der fine karakterroller til Jim Broadbent som den irske menigheds sympatiske præst og ikke mindst til Julie Walters, der er herlig som den verdenskloge vært for det pensionat, Eilis bor på i Brooklyn.
I det hele taget er "Brooklyn" bare en omhyggeligt vellavet film i alle detaljer. Det gælder også Yves Bélangers smukke billeder, der er præget af tidstypiske pastelfarver, godt støttet af fine 50'er-kostumer. Også her fornemmer man instruktør Crowleys sikre hånd, der styrer filmen med en klar vision fra start til slut.
"Brooklyn" er som nævnt en simpel romantisk historie. Men den er også et fremragende eksempel på, at der nogle gange ikke skal mere til. Hvis man tør sigte konsekvent efter det almenmenneskelige, kan de simple pointer og dilemmaer være det mest hårdtslående, der findes. Det får man bevis for i denne elegante, sympatiske og bare gennemført dejlige film.
Det er en simpel historie, man får serveret i "Brooklyn". Et helt banalt romantisk drama. Men samtidig er det både en stor klassisk irsk og ditto amerikansk fortælling. Fra det irske synspunkt historien om at rejse ud, væk fra de få og fattige muligheder i Irland, men stadig have solide rødder derhjemme. Fra det amerikanske synspunkt den store fortælling om immigranterne, der har formet og former landet, og hvordan de integrerer sig i samfundet.
Det bliver fortalt med sans for detaljerne og hverdagens små dramaer med afsæt i det fine manuskript, som Nick Hornby har skrevet over Colm Tóibíns prisvindende roman af samme navn. Nænsomt instrueret af John Crowley, der rammer en forbløffende velfungerende afdæmpet fortællestil med tid til at fordybe sig. "Brooklyn" er en virkelig elegant film, der helt uden store armbevægelser rammer én lige i hjertet, mens man følger heltindens liv i den irske ghetto, forelskelsen i en fyr med en anden baggrund, og hvordan hjemmet trækker hårdt i hende alligevel.
Hun er nemlig en rigtig fin og bundcharmerende hovedperson, Eilis. Fremragende spillet af Saoirse Ronan, der rammer noget nær den ultimativt arketypiske søde, pæne, intelligent eftertænksomme irske heltinde med totalt mange ben i næsen, når det gælder. Ingen har vel været i tvivl, om at Ronan er et stort talent, siden hun som 13-årig brød igennem med en Oscar-nominering for "Atonement". Men her beviser hun for alvor, at hun kan bære en hel film på sine skuldre med nuanceret, levende skuespil.
Emory Cohen er også sød som hendes italienske flamme, der ikke overraskende får en stærk udfordrer i Domhnall Gleeson på de hjemlige breddegrader. Og så er der fine karakterroller til Jim Broadbent som den irske menigheds sympatiske præst og ikke mindst til Julie Walters, der er herlig som den verdenskloge vært for det pensionat, Eilis bor på i Brooklyn.
I det hele taget er "Brooklyn" bare en omhyggeligt vellavet film i alle detaljer. Det gælder også Yves Bélangers smukke billeder, der er præget af tidstypiske pastelfarver, godt støttet af fine 50'er-kostumer. Også her fornemmer man instruktør Crowleys sikre hånd, der styrer filmen med en klar vision fra start til slut.
"Brooklyn" er som nævnt en simpel romantisk historie. Men den er også et fremragende eksempel på, at der nogle gange ikke skal mere til. Hvis man tør sigte konsekvent efter det almenmenneskelige, kan de simple pointer og dilemmaer være det mest hårdtslående, der findes. Det får man bevis for i denne elegante, sympatiske og bare gennemført dejlige film.
25/02-2016
