For sent og for forudsigelig.

Når man, mod menneskets natur, forlanger totalt cølibat - så vil det uværgeligt gå galt. Det er et af den katolske kirkes helt store problemer - de skal gøre op med den del for at komme videre, så deres præster kan gifte sig og indgå forhold på normal vis. I virkeligheden har den katolske kirke jo været skjulested for pædofile i flere århundrede. Selve filmen er troværdigt produceret, så godt faktisk, at man ikke på noget tidspunkt stiller spørgsmål ved om det var sådan det foregik. Men det er også en film, blottet for overraskelser og den helt store dramatik. Har man bare fulgt lidt med i medierne, så vidste man det meste i forvejen. Der er flere vigtige pointer i filmen, den vigtigste er måske at det kræver en "udefra" for at kunne se at der er noget galt. Sådan er det utvivlsomt i mange andre sammenhænge. Hvis jeg skal kritisere noget, så må det være at den næsten er for "pæn" og strømlinet. Man burde måske have pointeret ofrenes situation tydeligere - også de præster som også har været ofre, og som i virkeligheden bar sygdommen videre, i et sygt system. Det var spændende af følge arbejdet i en nyhedsredaktion, og hvor vigtigt det er med timing - på trods af at man står med en rygende pistol. Filmen er vigtig, og har et utroligt vigtigt emne - men på mange måder er den for sent ude, og for pæn. Jeg så den ikke som Oscarfavorit, men den er absolut interessant - og der kan ikke sparkes for ofte til den katolske kirke - så den systematiske og skjulte udnyttelse af børn kan fjernes, og så kirken ikke længere er en del af det. Filmen fortjener fire store stjerner ud af seks.