Clausen logik.

Ligesom Hella Joof har Erik Clausen sin egen logik, som tydeligt fortæller at det er ham som har skrevet replikkerne. Samtidig glemmer han ikke sine gamle venner, som også har roller i filmen. Denne gang har han skabt en figur som, på grund af tiltagende demens, må overlade en del af rampelyset til Bodil Jørgensen, som så får lov til at sige hans sædvanlige sandheder. Finurlig film, som bringer Clausen ud på et forvirret eventyr som hovedpersonen ikke husker meget af bagefter.