Mørkere Tarantino.

5.0
Ennio Morricone's fantastiske musik passer perfekt til stemningen, og den runger stadig som et ekko i mit hoved.
Lad mig med det samme understrege at filmen ikke er for alle.
Den savner den lette humor som Pulp Fiction, Inglorious Bastards og Django Unchained havde. Den er stadig fyldt med humor, men den er mørkere.
Jeg kan sagtens følge Tarantino når han udtaler at han kan forestille sig filmen overført til teater - det vil den egne sig perfekt til. Vi har kun to lokationer en diligence og en kro, og det giver faktisk en følelse af teater.
Nogle mener at det er "Håndlangerne" overført til western - men jeg kan også se elementer fra Pulp Fiction, Kill Bill og Django Unchained i den.
Filmen er stram og intens og føles ikke for lang. Jeg glæder mig allerede til at gense den.
The Hateful Eight