Ja, snelandskabet er flot.

Men det er snelandskaber jo. Det er lidt svært at blive imponeret over lige præcist det når man har været der så ofte som jeg.
Ruben Östlund vil gerne skubbe til den moderne mand og hans rolle som beskytter for sin familie.
Derfor flytter han sine hovedpersoner ud hvor de ikke kan bunde. På den måde træder, især, manden ud af sin comfort zone - da han ikke agerer som konen forventer. Egentlig opdager han det først for alvor, da han ser reaktionerne fra andre.
Da han først er nået dertil, så åbner alle sluser og han viser sig som et sølle skrog som både har været utro og snyder i kortspil. Altså en mand med en facade, som gemmer på en masse nedenunder - hvilket konen egentlig ikke virker særligt chokeret over.
Sideløbende har vi så historien om kammeraten, som er overbevist om at han gør alt rigtigt for familien - lige indtil hans unge kæreste gør ham opmærksom på at han altså ikke er sammen med sin fraskilte kone længere, og derfor rent praktisk ikke er der for dem.
Den kloge kone, som kan se at de stakkels mænd er ved at gå i opløsning over deres utilstrækkelighed, skaber så en situation hvor de kan genvinde deres manddom. Først lader hun sig falde, og redde af manden - så børnene kan se hvor stærk far er, igen.
I bussen på vej hjem, er der så endnu en uduelig mand som ikke kan passe på nogen - han kan ikke køre bus.
Nu får kammeraten så mulighed for at bevise at han har styr på sagerne ved at løse paniksituationen og blive stærk mand - godt hjulpet af vores hovedpersons kone, som får ham til at bære datteren.
Historien kunne lige så godt være lavet af Hella Joof, som også har for vane at udstille stærke kvinder og svage mænd - og de problemer som den uligevægt kan give.
Ruben Östlund hører måske til den gruppe af mænd, som har brug for at deltage i kurser med Carl-Mar Møller - hvor alle løber nøgne rundt og skriger, for at bevise at de er en "rigtige" mænd.
Det har jeg ikke, og derfor har jeg nok lidt svært ved at blive ramt af filmen, for alvor.