Bedste Afdeling Q-film hidtil
3.0
Den tredje Afdeling Q-film starter med, at der bliver fundet en gammel flaskepost. Den sætter Mørck og Assad på sporet af en psykopatisk forbryder, der har specialiseret sig i at kidnappe børn fra stærkt religiøse familier.
De første to film i serien blev lavet af Mikkel Nørgaard, men på "Flaskepost fra P" er norske Hans Petter Moland ny mand i instruktørstolen. Og det gør en lille, men ikke uvæsentlig forskel, for hvor Nørgaard havde en relativt bombastisk stil med en lidt klodset jagt på spændingseffekter, drejer Moland tredje afsnit i en mere køligt betragtende retning med stilfulde billeder af John Andreas Andersen og en mere sitrende spændingsopbygning, der virker fint.
Når jeg så alligevel ikke synes, at filmen holder hele vejen, skyldes det et noget tyndt og forudsigeligt plot - en karakteristik, den desværre deler med de to første film. Jeg har ikke læst nogen af Jussi Adler-Olsens romaner, men jeg bliver mere og mere overbevist, om at de ting, jeg kritiserer på det punkt, nok i høj grad stammer fra bøgerne.
Jeg har som udgangspunkt ikke noget problem med krimier, der følger genrens mange klicheer, men jeg bliver småirriteret, når modstanderen her blot er endnu en rablende psykopat. Som tilmed er så snedig, at han kun behøver en gammel skræddersaks for at vinde over 20+ politifolk. Læg dertil, at politifolkene her grundlæggende glemmer at lave almindelig efterforskning, og at filmen er nødt til at tage nogle meget anstrengte krumspring for at retfærdiggøre, at de to helte til sidst kan konfrontere skurken alene. Og så har du altså en film, der strækker min suspension of disbelief lidt længere, end den kan holde til. Også selv om der egentlig bliver slået nogle ganske interessante temaer om religion, skyld og straf an.
Men som nævnt er "Flaskepost fra P" samtidig en stilfuld, velproduceret film med et mere internationalt snit end de to første. Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares gør det også glimrende som Carl Mørck og Assad - en velfungerende duo, hvor Mørck er længere ude i tovene end nogensinde før, og Assad fungerer godt som det meget menneskelige modspil. Så alt i alt lander "Flaskepost fra P" på tre store stjerner hos mig, et mulehår foran "Kvinden i buret" som den hidtil bedste film i serien.
De første to film i serien blev lavet af Mikkel Nørgaard, men på "Flaskepost fra P" er norske Hans Petter Moland ny mand i instruktørstolen. Og det gør en lille, men ikke uvæsentlig forskel, for hvor Nørgaard havde en relativt bombastisk stil med en lidt klodset jagt på spændingseffekter, drejer Moland tredje afsnit i en mere køligt betragtende retning med stilfulde billeder af John Andreas Andersen og en mere sitrende spændingsopbygning, der virker fint.
Når jeg så alligevel ikke synes, at filmen holder hele vejen, skyldes det et noget tyndt og forudsigeligt plot - en karakteristik, den desværre deler med de to første film. Jeg har ikke læst nogen af Jussi Adler-Olsens romaner, men jeg bliver mere og mere overbevist, om at de ting, jeg kritiserer på det punkt, nok i høj grad stammer fra bøgerne.
Jeg har som udgangspunkt ikke noget problem med krimier, der følger genrens mange klicheer, men jeg bliver småirriteret, når modstanderen her blot er endnu en rablende psykopat. Som tilmed er så snedig, at han kun behøver en gammel skræddersaks for at vinde over 20+ politifolk. Læg dertil, at politifolkene her grundlæggende glemmer at lave almindelig efterforskning, og at filmen er nødt til at tage nogle meget anstrengte krumspring for at retfærdiggøre, at de to helte til sidst kan konfrontere skurken alene. Og så har du altså en film, der strækker min suspension of disbelief lidt længere, end den kan holde til. Også selv om der egentlig bliver slået nogle ganske interessante temaer om religion, skyld og straf an.
Men som nævnt er "Flaskepost fra P" samtidig en stilfuld, velproduceret film med et mere internationalt snit end de to første. Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares gør det også glimrende som Carl Mørck og Assad - en velfungerende duo, hvor Mørck er længere ude i tovene end nogensinde før, og Assad fungerer godt som det meget menneskelige modspil. Så alt i alt lander "Flaskepost fra P" på tre store stjerner hos mig, et mulehår foran "Kvinden i buret" som den hidtil bedste film i serien.
05/03-2016
