Pre Alien
4.0
Normalt er jeg ikke af få ord, men det er alligevel svært at komme igang med denne. Først det positive - jeg køber historien. Det står alle frit for at mene hvor vi stammer fra, og helt i orden - det kunne være et DNA fra en fremmed planet, selvom nogle dråber blod (og ikke en ofring måske skulle være nødvendig, men hvad ved jeg og det var da også mere dramatisk som det var). Jeg køber også at en rig mand betaler for en ekspedition for at finde kilden til evigt liv. Universet var imponerende, og hører til det flotteste der er skabt indenfor SciFi. Tomlen op for det Ridley - det kan du stadig. Skuespillerne? Castet er absolut godkendt, man kan altid mene at den ene eller den anden kunne være udskiftet - men hovedrollerne er godt fundet. Det er også umiskendeligt Ridley Scott SciFi - med eksistentielle problemer for androider vs. mennesker. So far so good - og havde det så været perfekt udført, så havde det landet på en 6'er fra min side. Til det negative - jeg vil ikke spoile det for dem som ikke har set filmen, men tempoet i filmen er nok der hvor det halter mest. Den er simpelthen ikke skræmmende nok. Der er flere momenter i filmen hvor Ridley ikke udnytter overraskelsesmomentet, og holder en kunstpause, hvor vi som tilskuere kan nå¨at frygte det værste. Der er sporadiske glimt undervejs - men man bliver aldrig rigtig bange. Det hele er pakket ind i en hyggelig undertone, der gør at man aldrig helt involverer sig - ikke engang på tidspunkter hvor man burde, fordi det virkelig er kritisk for hovedpersonerne. Summa sumarum - jeg synes faktisk at Ridley er lidt tættere på universet fra Blade Runner, end han er på Alien. Mest på grund af Michael Fassbenders robot, der godt kan have lighedspunkter med Roy Batty ( Rutger Hauer er lidt samme blonde ærkeengel type), og vi bevæger os rundt om hvor vi kommer fra, og skabere i det hele taget. Og her er det vigtigt at pointere at samtiden ikke brød sig om Blade Runner - den blev en katastrofe salgsmæssigt. Det er først senere at den har opnået almen anerkendelse. Man kan måske med god ret sige at han kobler Alien sammen med Blade Runner - for vi får jo en slags forklaring til sidst. Fortsætter historien? Ja, det kan den i princippet godt - historien kan dele sig i to. Den vi kender, som fortsætter som Alien - og en anden hvor jagten på menneskets oprindelse fortsætter, og kommer den så skal jeg da se den. Jeg er stadig Ridley Scott fan, efter denne film, som jeg ikke mener flopper totalt -den er lysår bedre end Robin Hood som var virkelig slem. Fremtiden vil vise om Ridley Scott var forud for sin tid, som han var det med Blade Runner. Men jeg vil nøjes med at give den 4 stjerner - og det var fordi jeg ikke blev bange.
10/03-2016