Da Lucas skød først
5.0
(De-specialized Edition)
Fænomenet som fødte den moderne blockbuster. Lucas' rumeventyr (jeg har altid set den mere som et eventyr end en opera) er stadig en umanerlig underholdende, medrivende og opslugende film. Idérigdommen i de mange karakterer og forskellige universer er så stor og passioneret, at selv de nye og kommende generationer, der har 'set det hele', ikke har set DET HER. Den fabelagtige helte-trio kunne sagtens drive filmen frem alene, men mesterskurken Vader og stedfar-mentor Obi-Wan (en perfekt castet Alec Guinness) ophøjer fortællingen til ikonisk status.
George Lucas låner frit og lystigt fra forskellige religioner og mytologier, men han forsøger heller ikke at skjule det, hvilket gør, at filmens simplicitet ender med at være en charmerende kvalitet fremfor et kluntet minus. Det er et tydeligt kærlighedsbarn, der lige så tydeligt er lavet af et legebarn - Lucas er i hopla og instruerer stramt og forbandet medrivende. Især det skole-dannende klimaks kan stadig følge med i dag. Og ellers er der tale om en ret enkelt historie men med maksimalt udbytte. Altså lige modsat den "voksne" Lucas der tyve år senere udvidede universet med overkomplicerede historier med minimalt udbytte.
De-specialized versionen er en sand retro-fornøjelse. Jeg er ikke fanatisk fan, men det er nu engang sjovest at se filmen i den udgave, den i sin tid blev berømmet for. På det område må jeg sgu hylde nørdernes kampgejst og erklære mig enig - det er en del af charmen. Selvom effekterne ikke holder hele vejen, så er de stadig en vanvittig stor bedrift, der rykkede de tekniske grænser. I sit filmsprog og sin kreativitet står den originale Star Wars stadig tilbage som en rebelsk magtdemonstration overfor det etablerede. En indie-film kamufkeret som fremtidens underholdning.
(9/10)

16/03-2016