En par timer med den kedelige onkel
3.0
Det er en god ide at lade denne spillefilmsudgave af den gamle Tv-serie foregår i 60’erne, hvor den kolde krig rasede og en ofte lettere romantiseret og gammeldags, om end næppe realistisk opfattelse af en spion herskede.
Scenografisk er det herligt at se hvordan elegance møder kitsch, mens tonen i historien er i den lette ende, der virker så rigtig for sin tid.
Desværre er det en ofte halvkedelig affære der præsenteres for en som tilskuer, med en fortælling så løs at den næsten føles rodet og i hvert fald ligegyldig.
At historien er tyndbenet og genkendelig er til at leve med, men den mangler basal fortællerglæde synes jeg. Samtidig er filmens tone og stil, ofte så skævt sammenspillende, at jeg ikke kan beslutte mig for om det er frisk og næsten genialt, eller blot slet slet ikke fungerer. Der er dog gode ideer undervejs og enkelte af dem lykkes også.
Uanset, så fangede filmen mig ikke meget. Det hjælper så heller ikke at Henry Cavill spiller den ene hovedrolle så gabende kedelig og ukarismatisk som hans udgave af Clark Kent/Superman i ”Man Of Steel”.
Armie Hammer er en kende bedre, selv om troværdigheden som russisk superagent måske ikke er helt i top. Som pigen i midten, er Alicia Vikander malplaceret. Det virker som om hun enten ikke kan udfylde rollen eller vidst helt præcist hvad hun skulle stille op med den.
Der er lidt action hist og her, men det er overraskende lidt og disse scener kan også virke stive i det og den tilsatte humor, den er altså begrænset morsom. Måske er det bare instruktørs Ritchie’s stil og signatur, som det set så ofte før, der har sine begrænsninger for mig. Jeg elskede hans første film om Sherlock Holmes dog.
Scenografisk er det herligt at se hvordan elegance møder kitsch, mens tonen i historien er i den lette ende, der virker så rigtig for sin tid.
Desværre er det en ofte halvkedelig affære der præsenteres for en som tilskuer, med en fortælling så løs at den næsten føles rodet og i hvert fald ligegyldig.
At historien er tyndbenet og genkendelig er til at leve med, men den mangler basal fortællerglæde synes jeg. Samtidig er filmens tone og stil, ofte så skævt sammenspillende, at jeg ikke kan beslutte mig for om det er frisk og næsten genialt, eller blot slet slet ikke fungerer. Der er dog gode ideer undervejs og enkelte af dem lykkes også.
Uanset, så fangede filmen mig ikke meget. Det hjælper så heller ikke at Henry Cavill spiller den ene hovedrolle så gabende kedelig og ukarismatisk som hans udgave af Clark Kent/Superman i ”Man Of Steel”.
Armie Hammer er en kende bedre, selv om troværdigheden som russisk superagent måske ikke er helt i top. Som pigen i midten, er Alicia Vikander malplaceret. Det virker som om hun enten ikke kan udfylde rollen eller vidst helt præcist hvad hun skulle stille op med den.
Der er lidt action hist og her, men det er overraskende lidt og disse scener kan også virke stive i det og den tilsatte humor, den er altså begrænset morsom. Måske er det bare instruktørs Ritchie’s stil og signatur, som det set så ofte før, der har sine begrænsninger for mig. Jeg elskede hans første film om Sherlock Holmes dog.
18/03-2016
