Blodfattige vampyrer
2.0
Jeg må erkende, at jeg som udgangspunkt ikke fandt det virkede som en god ide at lave en oprindelsesfortælling om Dracula. Skal jeg høre om hvad der skabte alle tiders mest ikoniske vampyr, så har jeg rigeligt i Francis Ford Coppola’s udgave, som gør det ganske godt som en indledning til resten af historien.
Jeg burde måske også fra starten have hadet denne, særligt i måden og tilgangen til emnet, som jeg fornemmede var langt fra noget jeg kunne ønske mig. Alligevel var der noget der fængede mig i filmen, om ikke andet lidt og nu var det jo så også Dracula, hvis navn for mig giver genklang til barndommen og gode stunder med især Christopher Lee i hovedrollen.
Så trods tydeligt fravær af ægte horror og blodfattigt indhold fra starten af, så greb særligt det indledende, hvor vores kommende vampyr finder en grotte med et ”monster” mig. Det var til at begynde med en kende spændende.
Derefter gik det så desværre stærkt ned ad bakke, for at ende i et næsten publikums nedgørende klimaks. Hele pointen eller rettere temaet om tabt kærlighed og selvopofrelse, er tillige så fersk og forslidt, at en gang samlebåndsfantasy tilsat tvivlsom CGI bliver trættende ligegyldig.
Jeg kan ikke helt finde ud af hvad jeg mener om Luke Evans i hovedrollen. Er den for svagt skrevet, er det hans begrænsninger som skuespiller der får rollen til at mangle pondus? Værre er det dog med Dominic Cooper som tyrkisk skurk. Sjældent har jeg set så pinagtigt ringe og irriterende en præstation. Synd at Universal Studios ikke har større ambitioner, nu de vælger at genoplive deres fantastiske monstre på film atter engang.
Jeg burde måske også fra starten have hadet denne, særligt i måden og tilgangen til emnet, som jeg fornemmede var langt fra noget jeg kunne ønske mig. Alligevel var der noget der fængede mig i filmen, om ikke andet lidt og nu var det jo så også Dracula, hvis navn for mig giver genklang til barndommen og gode stunder med især Christopher Lee i hovedrollen.
Så trods tydeligt fravær af ægte horror og blodfattigt indhold fra starten af, så greb særligt det indledende, hvor vores kommende vampyr finder en grotte med et ”monster” mig. Det var til at begynde med en kende spændende.
Derefter gik det så desværre stærkt ned ad bakke, for at ende i et næsten publikums nedgørende klimaks. Hele pointen eller rettere temaet om tabt kærlighed og selvopofrelse, er tillige så fersk og forslidt, at en gang samlebåndsfantasy tilsat tvivlsom CGI bliver trættende ligegyldig.
Jeg kan ikke helt finde ud af hvad jeg mener om Luke Evans i hovedrollen. Er den for svagt skrevet, er det hans begrænsninger som skuespiller der får rollen til at mangle pondus? Værre er det dog med Dominic Cooper som tyrkisk skurk. Sjældent har jeg set så pinagtigt ringe og irriterende en præstation. Synd at Universal Studios ikke har større ambitioner, nu de vælger at genoplive deres fantastiske monstre på film atter engang.
18/03-2016
