Køn, men ikke helt skarp kønsfortælling

En biopic i Hollywood-stil rammer Danmark med "The Danish Girl", der er løst baseret på Lili Elbes liv. Hun var en landskabsmaler, der blev født i Vejle som Einar Wegener og er kendt for at være én af de allerførste, som gennemgik en kønsskifteoperation - hvilket omkring 1930 var et meget eksperimentelt indgreb.

Det er altså historien om et transkønnet ikon, instruktør Tom Hooper her har kastet sig over, og det gør han i den samme omhyggelige, æstetisk formfuldendte stil, som han imponerede med i "The King's Speech". "The Danish Girl" er en film, der tager sig tid til at folde sin historie stille og roligt ud, flot støttet af Danny Cohens smukke fotografering. Som dansker lægger man selvsagt mærke til, at der er gjort et grundigt stykke arbejde med at finde locations i København, der passer til filmens historiske setting, og det virker fremragende. Kun i et par scener trækker man lidt på smilebåndet, når en norsk fjord agerer substitut for Vejle Fjord (der var et centralt motiv i Elbes malerier).

Handlingen er så en stærkt sammenpresset og fiktionaliseret udgave af Lili Elbes liv. Udviklingen fra Einar til Lili bliver kickstartet, da hustruen Gerda, der også var maler, beder hende om at sidde model til et kvindeportræt, og det vækker Lilis undertrykte følelse af at være kvinde. Derefter følger filmen Lilis kamp for at finde sig selv i en meget fjendtlig samtid, hvor transkønnethed blev betragtet som sindssyge, samtidig med at forholdet til Gerda bliver mere og mere kompliceret. På den måde rummer "The Danish Girl" i virkeligheden to konflikter omkring kønsidentitet: For det første Lilis søgen mod sit kvindelige jeg, men for det andet også Gerdas langsomme erkendelse af, at hendes mand ikke længere er hendes mand.

Det sidste fungerer klart bedre end det første. Der er stor emotionel styrke i Gerdas historie, hvor hun først 'leger med', senere bliver hårdt ramt af, at deres parforhold reelt går i opløsning, men hvor hun alligevel ender med at støtte Lili fuldt ud. Alicia Vikander er strålende som Gerda, som hun spiller som en sofistikeret, skarp intellektuel, men også filmens vedkommende ankerpunkt på grund af de mange følelser i indbyrdes konflikt. Det er uden sammenligning den bedste rolle, jeg har set Vikander i, og hendes Oscar var helt fortjent. Filmen er dog måske også gjort noget mere dramatisk end virkeligheden, da Gerda og Lili faktisk levede sammen i ca. 20 år, efter at Lili begyndte at identificere sig som kvinde.

Modsat har jeg det en del sværere med Lilis historie i historien, for jeg synes simpelt hen ikke, at Hooper lykkes ret godt med at formidle hendes indre kamp om identitet. Jeg blev ikke specielt meget klogere på, hvordan det føles at være fanget i en anden krop end det køn, man identificerer sig som. Det skyldes sikkert i nogen grad, at jeg har svært ved at forstå det, men også at filmen i høj grad ender med at være set fra Gerdas synspunkt, hvor Lili så fremstår som det anderledes, det mærkelige. Faktisk har nogle scener en ubehagelig snert af personlighedsspaltning mellem Einar og Lili, som næsten kommer til at underbygge den gamle påstand, om at transkønnethed er en form for sindssyge. Og Eddie Redmayne formår desværre ikke rigtig at hæve rollen over de forhindringer.

Generelt skal man også være klar over, at "The Danish Girl" er fiktion på rigtig mange punkter. Ud over det allerede nævnte undviger den fx helt, at Gerda formentlig var lesbisk eller biseksuel, og et par af filmens andre centrale roller er 100% fiktive og opfundet af forfatteren til den roman, filmen primært er baseret på.

Når det er sagt, er Lili Elbes historie rørende og tragisk, og filmen fortæller den ganske vedkommende - først til sidst går der lidt rigeligt patos i den efter min smag. Og som nævnt er "The Danish Girl" rent æstetisk en nydelse, ligesom Vikanders storspil også er det. De plusser hiver den op på fire små stjerner hos mig.