mr. herzog

Man kunne ønske, at unikummet Werner Herzog havde haft lidt mere mønt i budgettet til at begå sin film om magtbegærets destruktive handlingsmønster, da kostumerne i Augirre, Den Gale Erobrer er uoverbevisende for at sige det mildt, tidsbilledet mangelfuld, voldsscenerne uden det afgørende punch, og man kunne lave en drikkeleg i forhold til hvor mange gange en af de medvirkende kigger i kameraet. Alligevel er Herzogs film en sært dragende og uafrystelig størrelse. Optaget på location besidder filmen en særegen tekstuel mærkbarhed, flot indfanget i Thomas Mauchs optik, og musiksiden er kronisk smuk og ildevarslende. Herzog fylder sin film op med en konsekvent og fascinerende trykkende tone og stemning, af fatalitet, mørke og bemærkelsesværdig poesi, og Augirre, Den Gale Erobrer ender med at transcendere plot og bliver i stedet et opslugende værk om menneskets deroute udi vanvid. En film der bestemt ikke er uden fejl, hvilket afsætter de fem stjerner i den mindre ende, men forbandet seværdig og resonansbetonet.