Zombies DK
3.0
Den første danske zombiefilm nogensinde foregår i Sorgenfri nord for København. Her bryder en voldsom virus ud, der forvandler folk til zombier, og myndighederne skrider hurtigt ind ved militant at omdanne byen til en karantænezone. Hovedpersonerne finder vi i en familie på fire, der i første omgang følger instrukserne om at blive bag lukkede døre, men langsomt må indse, at hjælpen nok ikke er på vej.
Bag "Sorgenfri" står forfatter-instruktør Bo Mikkelsen, der kommer fra den alternative Super16-uddannelse og nu har skrabet midler sammen til at kunne debutere som spillefilminstruktør med en genrefilm af en type, vi ikke tidligere har set i Danmark. "Sorgenfri" viser en solid forståelse for genrens konventioner og basal spændingsopbygning - det er tydeligt, at der ikke har været så mange penge til effekter og makeup, men Mikkelsen får meget ud af den simple konstruktion med familien, der gemmer sig i et hus og aldrig ved, præcis hvad der foregår udenfor.
Det er ganske effektivt og understreger, at Mikkelsen først og fremmest har ønsket at lave horror - og knap så meget humor, der ellers ofte er en del af genren. Det betyder så også, at "Sorgenfri" ikke rigtig får den samfundskritiske kant, som findes i de allerbedste zombiefilm (ikke mindst i dem fra George A. Romeros hånd). Man kan godt læse noget ind i zombieficeringen af det forudsigelige kernefamilieliv i villabyen Sorgenfri - hvor Mikkelsen i øvrigt selv er vokset op - men det er mest som en klassisk ungdomsfilmvinkel på forældrene som manglende forbilleder, og det brænder ikke stærkt igennem.
Så "Sorgenfri" er altså mest en omgang genreklassisk horror, inden den slutter med en lidt skuffende tam sidste akt. Jeg bemærkede dog, at Beredskabsstyrelsen tilsyneladende er overraskende velforberedt på at skulle tackle zombieapokalypsen.
"Sorgenfri" er i øvrigt ganske vellavet hele vejen rundt, inklusive et par velfungerende hovedroller til Troels Lyby og Mille Dinesen som far og mor i den familie, der er historiens omdrejningspunkt. Lyby som den lettere vattede bløde mand, der helst vil undgå konflikterne; Dinesen som den velorganiserede mor, der har temmelig svært ved at kapere, at normaliteten bryder sammen. Enkelte replikker skurrer noget i ørerne, og som nævnt slutter filmen lidt tamt, men generelt er der fint styr på detaljerne, som forfatter-instruktør Mikkelsen får samlet til en jævnt okay dansk udgave af en klassisk genrefilm.
Bag "Sorgenfri" står forfatter-instruktør Bo Mikkelsen, der kommer fra den alternative Super16-uddannelse og nu har skrabet midler sammen til at kunne debutere som spillefilminstruktør med en genrefilm af en type, vi ikke tidligere har set i Danmark. "Sorgenfri" viser en solid forståelse for genrens konventioner og basal spændingsopbygning - det er tydeligt, at der ikke har været så mange penge til effekter og makeup, men Mikkelsen får meget ud af den simple konstruktion med familien, der gemmer sig i et hus og aldrig ved, præcis hvad der foregår udenfor.
Det er ganske effektivt og understreger, at Mikkelsen først og fremmest har ønsket at lave horror - og knap så meget humor, der ellers ofte er en del af genren. Det betyder så også, at "Sorgenfri" ikke rigtig får den samfundskritiske kant, som findes i de allerbedste zombiefilm (ikke mindst i dem fra George A. Romeros hånd). Man kan godt læse noget ind i zombieficeringen af det forudsigelige kernefamilieliv i villabyen Sorgenfri - hvor Mikkelsen i øvrigt selv er vokset op - men det er mest som en klassisk ungdomsfilmvinkel på forældrene som manglende forbilleder, og det brænder ikke stærkt igennem.
Så "Sorgenfri" er altså mest en omgang genreklassisk horror, inden den slutter med en lidt skuffende tam sidste akt. Jeg bemærkede dog, at Beredskabsstyrelsen tilsyneladende er overraskende velforberedt på at skulle tackle zombieapokalypsen.
"Sorgenfri" er i øvrigt ganske vellavet hele vejen rundt, inklusive et par velfungerende hovedroller til Troels Lyby og Mille Dinesen som far og mor i den familie, der er historiens omdrejningspunkt. Lyby som den lettere vattede bløde mand, der helst vil undgå konflikterne; Dinesen som den velorganiserede mor, der har temmelig svært ved at kapere, at normaliteten bryder sammen. Enkelte replikker skurrer noget i ørerne, og som nævnt slutter filmen lidt tamt, men generelt er der fint styr på detaljerne, som forfatter-instruktør Mikkelsen får samlet til en jævnt okay dansk udgave af en klassisk genrefilm.
10/04-2016
