Titanerns (alt for korte) Kamp
3.0
At et møde mellem verdens to største superhelte nødvendigvis må være større, mere larmende og pompøs end alt andet, kan næppe overraske. Derfor kan en kritik om netop dette forventelige larmende aspekt, virke som en fjollet kritik, medmindre man medbringer denne på forhånd. Netop på dette punkt, i det voluminøse leverer den så også og instruktør Snyder med hans opulente og voldsomme, ja næsten fascistoide visuelle stil, synes helt rigtig til at styre løjerne af en sådan film. Der er skruet op i yderst potens udi det overgearet og voldsomme, selv i de mere stille scener (som der faktisk er en del af), men også med forsøg på action så grandios overlæsset, at det næsten kan mærkes på kroppen, hvilket nok også skydes lydbilledet, som virkelig er bombastisk og in-your-face.
Actionscenerne kan så lidt overraskende forekomme en anelse svingende i kvalitet, men heldigvis for det meste mod det vellykkede og underholdende, i al deres opblæste svulstighed. Jeg synes dog instruktør Snyder har lavet bedre i den retning i andre film. Her bliver de ofte lidt hektiske til min smag, men sådan er tiden jo, så det ses i mange film. En enkelt actionsekvens skal dog fremhæves, men mest for det negative og det er en biljagt, der er direkte rodet, grænsende til det dårlige. Heldigvis vinder filmen mere end den taber på ramasjangkontoen, trods alt.
Indledningen, hvor vi ser de massive ødelæggelser fra klimaks i den middelmådige ”Man of Steel”, som denne jo er en efterfølger til, i et anderledes nærværende perspektiv, er nu næsten skræmmende og langt mere spændende end det lykkes at være i netop ”Man of Steel”. Her ser vi prisen af den massive kamp mellem titaner, der foregår over hovedet på almindelige mennesker. Historien er dog samlet set et forfærdeligt rod, hvor man kunne ønske sig at nogen havde råbt stop, før manus blev godkendt. Den har nemlig samme problem med et svagt manuskript, som ”Man of Steel, der dog havde en mere klar narrativ.
Jeg skal så indrømme, at den her i sin helhed er en anelse mere underholdende og fængende, måske mest takket være Ben Affleck og hans udgave af Batman. Som Bruce Wayne gør han det fint, men når han træder i karakter og i batdragten, er han ifølge mig, den hidtil mest overbevisende Batman jeg har set på film. Dette er så desværre ikke et niveau som resten af holdet helt kan leve op til. Værst er Henry Cavill der kun undergås i karisma af dukken Barbie’s penisløse Kent, i rollen som Superman. Dette var også et af problemerne med ”Man of Steel”, som så bliver endnu mere udtalt her, når han står overfor Affleck der smider karisma i dragten så det er en fryd. Jesse Eisenberg som Lex Luthor fandt jeg så på forhånd var et af de mere aparte valg (måske jeg ikke har læst nok nyere Superman tegneserier, til at vide om det er i tråd med dem). Jeg frygtede og troede lidt, at jeg ville finde ham forfærdelig. Det gjorde jeg ikke. Han var faktisk en ret fornøjelig skurk, herlig forskruet. Om han er en Luthor værdig, ved jeg ikke, han mindede måske lidt rigeligt om Batmans evige nemesis Jokeren. Men uanset, så spillede Eiserberg altså overraskende godt.
Men trods et par gode præstationer fra flere af de medvirkende, så rammes der stadig et filmisk middelmådigt niveau, eller måske lige et nøk over. Måske også fordi at handlingen i bedste fald, minder om en række montager, der ikke altid spiller lige godt sammen. Flere af dem fungerer i sig selv rigtigt godt. Andre er lidt mere tvivlsomme. Men som helhed fungerer det altså bare ikke optimalt, i den i øvrigt rigeligt komprimerede, eller på godt dansk, overproppede film, hvor man også ofte føler at der mangler motivation og understøttelse til fortællingens fremdrift.
Filmen har så muligvis sine pointer og moraler set i forhold til genren, men de er i så fald klodset fremført og vejen dertil et rodet rabalder. Jeg kan også synes at der bruges rigeligt slow-motion til at understrege diverse følelser. Det er muligvis et af instruktør Snyder’s trademarks, men den subtile effekt forsvinder, når det overbruges. Kampen mellem filmens to titelbærere er også alt for kort. Den er godt lavet og velfungerende i selve kampen, men svagt afsluttet og funderet. Med en film der slår sig op på en titelkamp mellem disse to giganter i genren, bliver det også lidt fattigt at man ikke tør stole på, at det kan bære mere, end at man efterfølgende hurtigt smider et langt klimaks ind, med endnu et kønsløst filmmonster. Ikke at dette lange klimaks bliver kedeligt, heldigvis da, det var blot ikke det jeg havde set frem til, da jeg skulle se filmen.
Selve slutningen trækker derudover rigeligt ud og er en billig jagt på unødvendige følelsespoint, jeg godt kunne have undværet. Men godt og skidt, det peger fremad, så kan jeg håbe det lykkes bedre med eventuelt kommende superheltefilm i dette univers. I hvert fald ser jeg frem til at Ben Affleck får sin egen solofilm som Batman, særligt når det siges han selv skal instruere den. Hans tidligere forsøg bag kameraet, er alle film jeg finder, hvis ikke fremragende, så da tæt på.
Actionscenerne kan så lidt overraskende forekomme en anelse svingende i kvalitet, men heldigvis for det meste mod det vellykkede og underholdende, i al deres opblæste svulstighed. Jeg synes dog instruktør Snyder har lavet bedre i den retning i andre film. Her bliver de ofte lidt hektiske til min smag, men sådan er tiden jo, så det ses i mange film. En enkelt actionsekvens skal dog fremhæves, men mest for det negative og det er en biljagt, der er direkte rodet, grænsende til det dårlige. Heldigvis vinder filmen mere end den taber på ramasjangkontoen, trods alt.
Indledningen, hvor vi ser de massive ødelæggelser fra klimaks i den middelmådige ”Man of Steel”, som denne jo er en efterfølger til, i et anderledes nærværende perspektiv, er nu næsten skræmmende og langt mere spændende end det lykkes at være i netop ”Man of Steel”. Her ser vi prisen af den massive kamp mellem titaner, der foregår over hovedet på almindelige mennesker. Historien er dog samlet set et forfærdeligt rod, hvor man kunne ønske sig at nogen havde råbt stop, før manus blev godkendt. Den har nemlig samme problem med et svagt manuskript, som ”Man of Steel, der dog havde en mere klar narrativ.
Jeg skal så indrømme, at den her i sin helhed er en anelse mere underholdende og fængende, måske mest takket være Ben Affleck og hans udgave af Batman. Som Bruce Wayne gør han det fint, men når han træder i karakter og i batdragten, er han ifølge mig, den hidtil mest overbevisende Batman jeg har set på film. Dette er så desværre ikke et niveau som resten af holdet helt kan leve op til. Værst er Henry Cavill der kun undergås i karisma af dukken Barbie’s penisløse Kent, i rollen som Superman. Dette var også et af problemerne med ”Man of Steel”, som så bliver endnu mere udtalt her, når han står overfor Affleck der smider karisma i dragten så det er en fryd. Jesse Eisenberg som Lex Luthor fandt jeg så på forhånd var et af de mere aparte valg (måske jeg ikke har læst nok nyere Superman tegneserier, til at vide om det er i tråd med dem). Jeg frygtede og troede lidt, at jeg ville finde ham forfærdelig. Det gjorde jeg ikke. Han var faktisk en ret fornøjelig skurk, herlig forskruet. Om han er en Luthor værdig, ved jeg ikke, han mindede måske lidt rigeligt om Batmans evige nemesis Jokeren. Men uanset, så spillede Eiserberg altså overraskende godt.
Men trods et par gode præstationer fra flere af de medvirkende, så rammes der stadig et filmisk middelmådigt niveau, eller måske lige et nøk over. Måske også fordi at handlingen i bedste fald, minder om en række montager, der ikke altid spiller lige godt sammen. Flere af dem fungerer i sig selv rigtigt godt. Andre er lidt mere tvivlsomme. Men som helhed fungerer det altså bare ikke optimalt, i den i øvrigt rigeligt komprimerede, eller på godt dansk, overproppede film, hvor man også ofte føler at der mangler motivation og understøttelse til fortællingens fremdrift.
Filmen har så muligvis sine pointer og moraler set i forhold til genren, men de er i så fald klodset fremført og vejen dertil et rodet rabalder. Jeg kan også synes at der bruges rigeligt slow-motion til at understrege diverse følelser. Det er muligvis et af instruktør Snyder’s trademarks, men den subtile effekt forsvinder, når det overbruges. Kampen mellem filmens to titelbærere er også alt for kort. Den er godt lavet og velfungerende i selve kampen, men svagt afsluttet og funderet. Med en film der slår sig op på en titelkamp mellem disse to giganter i genren, bliver det også lidt fattigt at man ikke tør stole på, at det kan bære mere, end at man efterfølgende hurtigt smider et langt klimaks ind, med endnu et kønsløst filmmonster. Ikke at dette lange klimaks bliver kedeligt, heldigvis da, det var blot ikke det jeg havde set frem til, da jeg skulle se filmen.
Selve slutningen trækker derudover rigeligt ud og er en billig jagt på unødvendige følelsespoint, jeg godt kunne have undværet. Men godt og skidt, det peger fremad, så kan jeg håbe det lykkes bedre med eventuelt kommende superheltefilm i dette univers. I hvert fald ser jeg frem til at Ben Affleck får sin egen solofilm som Batman, særligt når det siges han selv skal instruere den. Hans tidligere forsøg bag kameraet, er alle film jeg finder, hvis ikke fremragende, så da tæt på.
12/04-2016
