Skjulte blikke

Vi er i New York i tiden omkring årsskiftet 1952/53. En ung kvinde arbejder i et stormagasin, hvor en noget ældre kvinde fra det bedre borgerskab kommer ind for at købe en julegave til sin datter. Der er øjeblikkeligt en gnist imellem dem, og en langstrakt, forsigtig flirt bliver til en affære, som får store konsekvenser for dem begge.

"Carol" er baseret på romanen "The Price of Salt" af Patricia Highsmith, der i høj grad brugte sine egne oplevelser som baggrund - faktisk kan man finde fragmenter af Highsmiths liv i begge hovedroller. To år før denne roman udkom, havde Highsmith debuteret med "Strangers on a Train", der straks efter blev til et Alfred Hitchcock-mesterværk - og Highsmith udgav derfor "The Price of Salt" under pseudonym for at undgå at blive stemplet som en lesbisk forfatter.

Den baggrundshistorie bliver effektivt spejlet i "Carol". For det her er godt nok en romantisk historie, men filmen har også et stærkt og meget tilstedeværende undertema om det skjulte liv som lesbisk i 50'erne. Dette er i høj grad en fortælling om diskrete blikke og nervøse tilnærmelser, sex på motelværelser og en uudtalt seksualitet, som blev betragtet som en sindssygdom. Og dermed også voldsomme konsekvenser, når man bliver 'afsløret' - hvilket i denne fortælling rammer den ældre kvinde hårdest, fordi hun risikerer at miste retten til at se sin datter.

Instruktør Todd Haynes iscenesætter elegant historien med yderst diskrete midler - langt det meste er underspillet og usagt, båret af antydninger i kropssprog og sætninger. Med få udtalt dramatiske højdepunkter, som til gengæld skarpt understreger mændenes udtalte dominans som dem, der mener, de ved bedst og skal bestemme. Kønsdiskrimination er også et særdeles markant undertema.

Derudover er "Carol" så også en romantisk fortælling om stormende kærlighed, for de to hovedpersoner falder pladask for hinanden, og Highsmiths historie er usædvanlig for sin tid, ved at de faktisk kæmper hårdt for kærligheden og dermed fremstår som positive rollemodeller.

Som nævnt er filmen elegant og underspillet iscenesat af instruktør Haynes, der giver "Carol" et meget kontrolleret præg, der fint matcher den selvkontrol, de to hovedpersoner må udvise for at forsøge at flyve under radaren i en samtid, der ser dem som perverse. Samtidig er det en udpræget æstetisk film, smukt fotograferet med køligt elegante billedkompositioner af Edward Lachman - og et dejligt soundtrack af Carter Burwell.

I den fine ramme bliver der først og fremmest plads, til at Cate Blanchett kan udfolde sig i én af de bedste roller, jeg har set hende i. Hun spiller med enorm power på mange forskellige tangenter - fra den manipulerende, forføreriske verdensdame til den fortvivlede, underkuede hustru, der godt ved, at hun ikke kan vinde over sin mand. Det er ren klasse - ligesom det i øvrigt er ren klasse at se Blanchett i 50'er-spadseredragter (men hun er så også klædt på af Sandy Powell, der er én af Hollywoods allerbedste kostumierer).

Til sammenligning blegner Rooney Mara en smule som den unge hovedperson, men hun giver også et fint portræt af en indadvendt og forsigtig kvinde, der vover sig ud i ukendt farvand. Derudover er der især et par gode biroller til Sarah Paulson og Kyle Chandler.

"Carol" er en ekstremt vellavet film. Samtidig synes jeg dog, at det er en lidt 'lille' historie, og fordi den bliver kombineret med en meget tilbageholdende fortællestil, kommer den faktisk til at virke lidt let i det - som om der mangler nogle ekstra kalorier undervejs. Men på sin egen diskrete måde er det også en medrivende og sympatisk fortælling, og som historisk dokument er den virkelig interessant. For den handler jo altså om nogle ting, der ligger tæt på Patricia Highsmiths eget liv i kernefamiliens glansperiode. Fem små stjerner herfra.