Intelligent og utroligt aktuel film
5.0
I efterdønningerne af den srilankanske borgerkrig får en højtstående officer fra De Tamilske Tigre mulighed for at overtage en død mands identitet. Han finder en kvinde og en 9-årig pige, der kan agere den dødes familie, og under sit nye navn, Dheepan, får manden med sin 'familie' asyl i Frankrig. Her bliver de placeret i en trøstesløs betonforstad, hvor Dheepan bliver sat til at være vicevært. Men områdets dominerende indvandrerbander ender med at vække Dheepans krigeriske fortid til live igen.
Jacques Audiard vandt sidste år Guldpalmerne i Cannes med dette flygtningedrama, der må siges at være godt timet: "Dheepan" fik almindelig biografpremiere i Frankrig, cirka samtidig med at den europæiske flygtningekrise for alvor slog igennem. Og filmen må bestemt siges at være relevant i den sammenhæng, for forfatter-instruktør Audiards hårde socialrealisme tilsat et skud selvtægtsfilm er en vedkommende og rå humanistisk skildring af flygtninges og indvandreres vilkår.
Audiard bruger helt grundlæggende et begavet greb, ved at hovedpersonerne fra start er på den forkerte side af lov og moral. Deres liv i Frankrig er baseret på løgne og identitetstyveri. Og Dheepan selv er med stor sikkerhed en eftersøgt terrorist, eftersom De Tamilske Tigre var og er kategoriseret som en terrororganisation. Så det humanistiske grundsyn bliver helt basalt udfordret af, at hovedpersonerne snyder sig igennem og ikke er uskyldige krigsflygtninge.
Men samtidig giver "Dheepan" sympati for hovedpersonerne, fordi den følger dem så tæt i øjenhøjde. Man forstår, at det er mennesker, som bare gerne vil have et liv, der ikke omfatter død og mulig forfølgelse, og som derfor egentlig er tilfredse med meget lidt. Dheepan passer samvittighedsfuldt sit job som vicevært, hans 'kone' får også en tjans som lavbetalt sygeplejer, og den medrejsende pige får også en væsentlig rolle som bindeled til nogle dele af samfundet. Der er interessante detaljer i både den komplekse interaktion mellem de tre hovedpersoner og i deres relationer til andre grupper i lokalmiljøet, og først og fremmest forstår man selvsagt godt den nervøse forsvarsposition, de møder omgivelserne med i et land, hvor de ikke kender de usagte regler.
Dertil har "Dheepan" en stærk sidehistorie i skildringen af de nordafrikanske banders indflydelse på filmens mikrounivers. For det er lige præcis et billede af de nærmest lovløse forstadskvarterer, som fylder meget i den franske debat. Her står bandemedlemmerne helt bogstaveligt vagt på toppen af betonblokkene, og nede på jorden er det dem, der sætter reglerne. Men samtidig giver Audiard også et menneskeligt portræt af bandemedlemmerne som mennesker, der på deres egne betingelser forsøger at få tingene til at hænge sammen og skabe et bedre liv. Selvfølgelig ikke med sympatiske midler og normer, men man forstår deres drivkraft.
I den del af filmen har Vincent Rottiers en skarp birolle som bandeleder, men derudover er det især Antonythasan Jesuthasan og Kalieaswari Srinivasan, som bærer filmen som Dheepan og hans 'kone'. To velspillede roller med mange facetter, fordi den tamilske 'familie' ikke engang stoler fuldt på hinanden, så deres personligheder fremstår som lag på lag af værn mod omverdenen - og en stærk overlevelsesvilje inde bagved. Jesuthasan er i øvrigt selv en tidligere barnesoldat for De Tamilske Tigre, der senere som forfatter er blevet en udtalt kritiker af de overgreb, som både Tigrene og den srilankanske regering begik i den langvarige borgerkrig.
"Dheepan" er en medrivende og begavet skildring af de ekstremt komplekse forhold, der ofte ligger bag, når mennesker flygter til en anden del af verden og forsøger at skabe sig et liv der. Forfatter-instruktør Audiard maler på ingen måde verden sort/hvid, men bruger derimod nuancer af gråt i gråt og understreger på den måde, at der ikke er nogen nemme svar på de problemstillinger, som "Dheepan" tager op. Resultatet er en klog film, som rammer helt rigtigt ind i sin tid.
Jacques Audiard vandt sidste år Guldpalmerne i Cannes med dette flygtningedrama, der må siges at være godt timet: "Dheepan" fik almindelig biografpremiere i Frankrig, cirka samtidig med at den europæiske flygtningekrise for alvor slog igennem. Og filmen må bestemt siges at være relevant i den sammenhæng, for forfatter-instruktør Audiards hårde socialrealisme tilsat et skud selvtægtsfilm er en vedkommende og rå humanistisk skildring af flygtninges og indvandreres vilkår.
Audiard bruger helt grundlæggende et begavet greb, ved at hovedpersonerne fra start er på den forkerte side af lov og moral. Deres liv i Frankrig er baseret på løgne og identitetstyveri. Og Dheepan selv er med stor sikkerhed en eftersøgt terrorist, eftersom De Tamilske Tigre var og er kategoriseret som en terrororganisation. Så det humanistiske grundsyn bliver helt basalt udfordret af, at hovedpersonerne snyder sig igennem og ikke er uskyldige krigsflygtninge.
Men samtidig giver "Dheepan" sympati for hovedpersonerne, fordi den følger dem så tæt i øjenhøjde. Man forstår, at det er mennesker, som bare gerne vil have et liv, der ikke omfatter død og mulig forfølgelse, og som derfor egentlig er tilfredse med meget lidt. Dheepan passer samvittighedsfuldt sit job som vicevært, hans 'kone' får også en tjans som lavbetalt sygeplejer, og den medrejsende pige får også en væsentlig rolle som bindeled til nogle dele af samfundet. Der er interessante detaljer i både den komplekse interaktion mellem de tre hovedpersoner og i deres relationer til andre grupper i lokalmiljøet, og først og fremmest forstår man selvsagt godt den nervøse forsvarsposition, de møder omgivelserne med i et land, hvor de ikke kender de usagte regler.
Dertil har "Dheepan" en stærk sidehistorie i skildringen af de nordafrikanske banders indflydelse på filmens mikrounivers. For det er lige præcis et billede af de nærmest lovløse forstadskvarterer, som fylder meget i den franske debat. Her står bandemedlemmerne helt bogstaveligt vagt på toppen af betonblokkene, og nede på jorden er det dem, der sætter reglerne. Men samtidig giver Audiard også et menneskeligt portræt af bandemedlemmerne som mennesker, der på deres egne betingelser forsøger at få tingene til at hænge sammen og skabe et bedre liv. Selvfølgelig ikke med sympatiske midler og normer, men man forstår deres drivkraft.
I den del af filmen har Vincent Rottiers en skarp birolle som bandeleder, men derudover er det især Antonythasan Jesuthasan og Kalieaswari Srinivasan, som bærer filmen som Dheepan og hans 'kone'. To velspillede roller med mange facetter, fordi den tamilske 'familie' ikke engang stoler fuldt på hinanden, så deres personligheder fremstår som lag på lag af værn mod omverdenen - og en stærk overlevelsesvilje inde bagved. Jesuthasan er i øvrigt selv en tidligere barnesoldat for De Tamilske Tigre, der senere som forfatter er blevet en udtalt kritiker af de overgreb, som både Tigrene og den srilankanske regering begik i den langvarige borgerkrig.
"Dheepan" er en medrivende og begavet skildring af de ekstremt komplekse forhold, der ofte ligger bag, når mennesker flygter til en anden del af verden og forsøger at skabe sig et liv der. Forfatter-instruktør Audiard maler på ingen måde verden sort/hvid, men bruger derimod nuancer af gråt i gråt og understreger på den måde, at der ikke er nogen nemme svar på de problemstillinger, som "Dheepan" tager op. Resultatet er en klog film, som rammer helt rigtigt ind i sin tid.
05/05-2016
