Superheltebonanza!
4.0
Marvel fortsætter strømmen af sikre succeser med det hidtil største antal superhelte i én film. "Civil War" tager udgangspunkt i de foregående Avengers- og Captain America-film, hvor civilsamfundet nu er ved at være voldsomt nervøse over de der maskerede helte, der medbringer død og ødelæggelse i deres kølvand. Situationen spidser særligt til omkring Captain Americas gamle makker, i nutiden kaldet The Winter Soldier, som mistænkes for nye terrorhandlinger, og det fører til, at heltene splittes i to fraktioner: Én under ledelse af Iron Man, der vil indføre stram regeringskontrol af superhelte, og én ledet af Captain America, som insisterer på at operere autonomt.
Titlens "Civil War" er altså en borgerkrig mellem superheltene selv, og filmen er i store træk baseret på et stort, gennemgående plot fra Marvel-tegneserierne, som flød igennem mange titler i en længere periode. I øvrigt med Mark Millar som hovedforfatter (ham, der også stod bag forlæggene til film som "Kick-Ass" og "Kingsman, the Secret Service"). I sagens natur kan det selvsagt ikke lade sig gøre at få hele det store kompleks af historier fra serierne med over på film, men hovedlinjerne er fint bevaret i Anthony og Joe Russos tætpakkede filmudgave.
Den grundlæggende konflikt i "Civil War" handler naturligvis om voldsmonopolet, som det allerede blev slået flot an i "Captain America: The Winter Soldier". Her eskalerer det altså til en direkte konflikt mellem heltene, hvor enhver normal logik byder, at man burde holde med Iron Mans side, der fornuftigt taler for transparens og offentlig kontrol med våben og magtmidler. Men filmen er naturligvis tro mod sin genre og sit amerikanske ophav og flytter én følelsesmæssigt over på den anden side. Både ved at lade Captain Americas selvtægtsmænd være dem, der bedst forstår, hvilke rænker og fjender man nu er oppe imod - og ved at vise, at de fornuftige ikke altid er så fornuftige igen.
Det er en meget basal konflikt, helt inde i kernen af de moderne superheltefortællinger, og Russo-brødrene folder den flot ud i en tempofyldt, medrivende og underholdende film, der balancerer smukt mellem alvorlige undertoner, bragende action og humoristiske indslag. Rigtig meget fungerer rigtig godt her, men jeg vil især huske "Civil War" for actionscenerne, der i de bedste sekvenser er endnu flottere, end hvad vi tidligere har set i Marvel-filmene. Da 12 superhelte til sidst går løs på hinanden på en flyveplads, er det vildt imponerende.
Det er også imponerende, at det mere eller mindre lykkes Russo-brødrene at få filmen til at fungere med så mange hovedpersoner, men det gør de altså. Robert Downey Jr. er igen en fornøjelse som Iron Man, og han får velplaceret moralsk modspil fra Chris Evans som Captain America. Scarlett Johansson er igen skarp som Black Widow, og Anthony Mackie og Elizabeth Olsen får dygtigt lagt mere til deres roller som henholdsvis Falcon og Scarlet Witch, ligesom Paul Rudd får en effektiv entré som Ant-Man (nu med nye tricks). Og så var jeg virkelig positivt overrasket over Tom Holland som den teenageudgave af Spider-Man, de nu også har flettet ind (og hey, Marisa Tomei som hans tante May - det er jo bare et hit). Plus at der endda også bliver plads til for alvor at få etableret Emily VanCamp som Sharon Carter, én af de vigtigste biroller i Captain America-tegneserierne.
Omvendt var jeg ikke helt overbevist af Chadwick Boseman som endnu en ny helt, Black Panther, men det hænger også sammen med, at jeg altid har syntes, at karakterens baggrund som prins af et fiktivt afrikansk land er temmelig fjollet. Paul Bettany er også lidt for mærkelig som androiden Vision. Og selv om Daniel Brühl egentlig spiller godt som bagmanden bag en del af heltenes fortrædeligheder i denne film, synes jeg, hans rolle og dermed en del af filmens grundplot er lige lovlig søgt. Brühls rolle er da også kraftigt omskrevet i forhold til tegneserierne, og som tegneseriefan ærgrer det mig, da man på den måde mister en vigtig og interessant del af Civil War-historiekomplekset. Men igen ... Jeg kan jo godt se, at der ikke kan være plads til det hele.
Og samlet set er det her altså virkelig en effektiv, tematisk intelligent og enormt vellavet omgang superhelteunderholdning. Inklusive action med stort A - og i øvrigt også med en flot serveret, lettere cliffhanger-agtig overgang til de kommende film. "Civil War" er ikke helt så god som "The Winter Soldier", men det er stadig en blockbuster på højt niveau, som får fire store stjerner hos mig.
Og der er i hvert fald ingen tvivl om, hvilket af de to store amerikanske superhelteforlag der (stadig) er fuldstændig dominerende på film.

09/05-2016