For fanden, Zemeckis!

3.0
Har man set den fremragende dokumentar (Man on Wire) om Philippe Petit, ja så kommer instruktør Robert Zemeckis virkelig ikke med noget nyt. Filmen er næsten bygget op som en dokumentar, hvor Levitt (som spiller Petit) forklarer alting i baggrunden. Klodset træk fra Zemeckis, der ikke for alvor udnytter mediets potentiale til at skabe en interessant spillefilm. Hele filmen virker som en kluntet undskyldning. At Petit skulle fortrække at tale engelsk med fransk accent og dermed "øve" sig på engelsk, er svært at sluge. Levitt i hovedrollen købte jeg altså ikke og slet ikke den billige romance, som næsten er obligatorisk i en Zemeckis film. Zemeckis gør også alt for at smide ekstra pinde på bålet i underholdningens navn, hvor billige kneb i tredje akt står i kø for at skabe lidt billig spænding. Klimakset er dog medgivet ret flot udført og imponerende syn. Der var også flere fine momenter undervejs med kuppet, men overall er det pænt under standarden for Zemeckis og selvom jeg ikke er den store fan, forstår jeg slet ikke trangen til at lave denne film.

5/10
The Walk - 2D