Niccol down

3.0
Det er historien om det amerikanske militær og anvendelse af de effektive droner, som en effektiv krigsførsel mod bekæmpelse af terror. Til sådanne opgaver leder militæret typisk efter unge gamere af diverse krigsspil, for mere kræves der reelt ikke for at betjene en joystick og sidde bag en skærm langt væk fra farezonen. Instrueret af Andrew Niccol (mest kendt og anerkendt for Gattaca). Det her kunne have været en langt mere interessant film med en spændende vinkel på krigsførsel, men Niccol insisterer desværre alt for meget på at etablere et klichefyldt privatliv mellem Ethan Hawke og hans kone i filmen. Hun er træt af han aldrig er hjemme og bla bla, behøver man sige mere? Hawke er major og tidligere kamppilot, som naturligvis er dybt plaget af dårlig samvittighed, og så ved man hvor det hele fører hen. Der var rigtig fine momenter undervejs med godt skuespil og virkelig lækker billedside, som Niccol altid har mestret så flot. Men filmen spiller på den mest sikre hest og afviger desværre aldrig fra det forudsigelige. Gattaca var afgjort lyspunktet i karrieren. Ikke nogen dårlig film, men hurtigt glemt.


Good Kill