Stilren Retro Buddy-Comedy Fra Mesteren Selv
5.0
Det er så rart at gå ind til en film, som du forventer er god og når filmen er overstået, går du ud med et gigantisk, smørret grin i hovedet. Granted, det kan lige så nemt gå den anden vej, men her var alt, som det skal være. Dette er komedie som en kunstform.
Selvom plottet er veldrejet og med nogle gode små twists undervejs, er det som altid med Shane Black dialogen og karakterene, der driver værket. Den mand får det bedste ud af sine skuespillere og Ryan Goslings kemi med Crowe er så god, at man nægter at tro, at de ikke har arbejdet sammen før.
Voldsscenerne er også utroligt kreativt udført med en god blanding af close-ups, wide shots og POV, der allesammen understreger den absurde humor, og man ved at den næste veltimede joke kun er et eller to pistolskud væk.
Shane Black er kendt som buddy-komediens gudfar, og med den titel er der fare for, at hans makkerpar alle ligner hinanden, men det gør de ikke og denne film er ingen undtagelse. Dette er ikke Riggs og Murtaugh, Joe Hallenbeck og Jimmy Dix, Val Kilmer og Robert Downey Jr., nej. De to hovedrolleindehavere er helt deres egne og manuskriptet er befriende renset for nemme, tonstunge referencer til Blacks øvrige actionværker; altsammen er det med til at gøre denne film helt sin egen.
Ryan Gosling er fantastisk som den fordrukne, vattede, men i sidste ende, godhjertede detektiv, der altid er klar på at udøve vold på den fri bar og den ellers en smule anonyme Russell Crowe er dybt troværdig og hysterisk morsom som "the tough guy with a heart of gold"., der ender med at blive "frelst af en lille pige. Ikke mange forfattere kan få det til at virke plausibelt, men Black kan.
Filmens set-design og soundtrack afslører også Blacks hengivenhed til noir-genren og de gyldne '70ere og vi får al den disco, kæderygning og skyggefulde lysdesigns vi kunne ønske os.
Jeg kunne også spilde en masse linjer på detaljer om filmens absurde, men veldrejede plot, men hvad skulle det hjælpe? Ligesom instruktørens debut "Kiss, Kiss, Bang, Bang" er det en "take-it-or-leave-it" oplevelse. Well, I took it. All of it. Og gør det gerne igen. Dette er en mester på arbejde, der kaster om sig med veldrejet, morsom, cool og intelligent dialog, absurde situationer og et plot, der ulmer af politisk paranoia. Som sagt: Dette er genrefilm som en ren kunstform.
Selvom plottet er veldrejet og med nogle gode små twists undervejs, er det som altid med Shane Black dialogen og karakterene, der driver værket. Den mand får det bedste ud af sine skuespillere og Ryan Goslings kemi med Crowe er så god, at man nægter at tro, at de ikke har arbejdet sammen før.
Voldsscenerne er også utroligt kreativt udført med en god blanding af close-ups, wide shots og POV, der allesammen understreger den absurde humor, og man ved at den næste veltimede joke kun er et eller to pistolskud væk.
Shane Black er kendt som buddy-komediens gudfar, og med den titel er der fare for, at hans makkerpar alle ligner hinanden, men det gør de ikke og denne film er ingen undtagelse. Dette er ikke Riggs og Murtaugh, Joe Hallenbeck og Jimmy Dix, Val Kilmer og Robert Downey Jr., nej. De to hovedrolleindehavere er helt deres egne og manuskriptet er befriende renset for nemme, tonstunge referencer til Blacks øvrige actionværker; altsammen er det med til at gøre denne film helt sin egen.
Ryan Gosling er fantastisk som den fordrukne, vattede, men i sidste ende, godhjertede detektiv, der altid er klar på at udøve vold på den fri bar og den ellers en smule anonyme Russell Crowe er dybt troværdig og hysterisk morsom som "the tough guy with a heart of gold"., der ender med at blive "frelst af en lille pige. Ikke mange forfattere kan få det til at virke plausibelt, men Black kan.
Filmens set-design og soundtrack afslører også Blacks hengivenhed til noir-genren og de gyldne '70ere og vi får al den disco, kæderygning og skyggefulde lysdesigns vi kunne ønske os.
Jeg kunne også spilde en masse linjer på detaljer om filmens absurde, men veldrejede plot, men hvad skulle det hjælpe? Ligesom instruktørens debut "Kiss, Kiss, Bang, Bang" er det en "take-it-or-leave-it" oplevelse. Well, I took it. All of it. Og gør det gerne igen. Dette er en mester på arbejde, der kaster om sig med veldrejet, morsom, cool og intelligent dialog, absurde situationer og et plot, der ulmer af politisk paranoia. Som sagt: Dette er genrefilm som en ren kunstform.
09/06-2016
